Færre offentlige ansatte er særligt dansk krisemedicin
De danske offentlige ansatte har måttet bære en langt større del af byrden med at dæmme op for den økonomiske krise, end kollegaer i andre vestlige lande
Løntilbageholdenhed og stillinger der ikke bliver genbesat, har været en dominerende dagsorden i den danske offentlige sektor, siden den økonomiske krise brød ud i 2008. Det har ifølge en ny rapport fra OECD bidraget med en langt større andel af de offentlige besparelser end i en række andre vestlige lande.
26 OECD-lande indgår i rapportens undersøgelse. Og gennemsnitligt udgør reduktioner af udgifter til ’velfærdsprogrammer’ som overførelsesindkomster, pensionsordninger og infrastruktur to-tredjedele af alle besparelser, der er gennemført eller forventes gennemført i perioden 2009 – 2015.
Den sidste tredjedel udgøres af generelle besparelser i den offentlige sektor, som primært er hentet ved at fastfryse lønninger og undlade at genbesætte stillinger, når offentlige ansatte forlader arbejdsmarkedet.
Begrænsede besparelser
Danmark skiller sig imidlertid fundamentalt ud med et diametralt modsat billede. Herhjemme er langt hovedparten af besparelserne hentet gennem generelle besparelser i den offentlige sektor. Det er en betydeligt større andel end noget øvrigt land i undersøgelsen.
Med til billedet hører dog, at de danske besparelser - eller finanspolitiske ’konsolideringer’ - samlet set ligget på et relativt lavt niveau, når der sammenlignes med lande som Irland, Ungarn, Portugal og Grækenland.
Samlet set forventes de 26 OECD-lande at have beskåret de offentlige budgetter med et beløb svarende til knap fire pct. af det samlede BNP i perioden 2009 – 2015. Mens lande som Irland og Ungarn har måttet reducere udgifter svarende til syv procent af BNP, så har Danmark, Canada og Finland kunnet nøjes med under 1,5 pct.
Læs hele rapporten her.
