Færre højresvingsulykker de sidste 12 år

Antallet af cyklister der er kommet alvorligt til skade eller er blevet dræbt i højresvingsuheld har været for nedadgående siden år 2000, viser forskning fra DTU

højresvingsulykker

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

De grumme højresvingsulykker er igen på dagsordenen. I ugens løb mødtes transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) med et bredt udsnit af repræsentanter fra transportbranchen for at drøfte løsningsforslag til forebyggelse af ulykkerne.

Dog viser forskning, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i højresvingsulykker har været markant nedadgående de sidste 12 år. Det fortæller Tove Hels, seniorforsker fra DTU Transport, der står bag en ny statistisk model, som bygger på data fra 2000-2012 over cyklister, der er kommet alvorligt til skade eller er blevet dræbt i højresvingsuheld, hvor modparten enten er en lastvogn, en forvogn til en sættevogn eller en bus.

- Modellen viser, at hældningen på kurven er signifikant og nedadgående. Den viser et fald i det forventede antal uheld, som i 2000 var på 36 og som i 2013 er helt nede på 13, siger hun til dk-teknik.

Ingen tilfældighed
At kurven er signifikant betyder, at den dalende kurve ikke kan tilskrives tilfældigheder.

- Faldet ser ud til at være systematisk, og det er jo rigtig glædeligt. Andre uheldstyper falder også i antal de her år, men der er en tendens til, at de her højresvingsuheld falder mere i antal end andre cykeluheld, og det kan jo netop tyde på, at indsatsen mod højresvingsulykker har virket, siger Tove Hels.

Den statistiske model bygger på tal over de konkrete højresvingsulykker, der sker hvert år, og herudfra beregnes en kurve, der viser det forventede antal ulykker fra år til år.

- Man kan aldrig forudsige, hvornår uheld vil ske, og derfor vil der naturligt være en vis variation mellem modellen og det faktiske antal uheld, siger Tove Hels.

Dermed var der eksempelvis i 2000 ikke 37 højresvingsuheld, som modellen ville forvente, men 29.

Tiltag på stribe
Ifølge Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, skyldes den positive udvikling, at der i en årrække har været stor opmærksomhed på problemet.

- I 2004 blev der etableret en såkaldt spejlgruppe, der stadig eksisterer, som betød, at man fik forbedret spejlene og implementeret nye regler for brug af cyklistspejle. I 2006 kom havarikommissionen så med en dybdeanalyse af højresvingsulykker, som mundende ud i 16 anbefalinger, der både knyttede sig til køretøjerne og vejens udformning, og i dag kører der for eksempel renovationskørertøjer rundt med lavt førerhus og glasdøre som en konsekvens af anbefalingerne dengang, fortæller han.

Derudover har der kørt en del kommunikationskampagner og spots på cykelstierne om blinde vinkler, og nyeste kernediskussion handler om, hvorvidt der skal indføres lovpligtige orienteringsstop for højresvingende lastbiler.

- Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de her tiltag er skyld i de færre ulykker, men hvis man slet ikke vil acceptere højresvingsulykker, så skal der jo fortsat gøres noget, siger Jesper Sølund og hilser transportministerens tiltag om at nedsætte et rejsehold af praktikere, der skal indsamle gode erfaringer fra blandt andet Holland, Tyskland og Sverige, velkomment.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet