Hovsa, der er lige 100 mio. kr. ekstra i kassen. Sådan lød den overraskende udmelding fra Roskildes borgmester Joy Mogensen (S), da hun skulle i gang med forhandlingerne om næste års budget. I det omfang de ekstra penge virkelig kom bag på borgmesteren, var det en overraskelse af de bedre.

Anderledes så det ud for nogle år siden, da Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) pludselig kunne konstatere, at hans kommune måtte vinke farvel til 200 mio. kr., fordi man havde glemt at tage højde for, at et fejlskud ved selvbudgettering skulle betales tilbage til staten.

Fælles for de to begivenheder er imidlertid signalet om, at kommunernes økonomiafdelinger tilsyneladende ikke har haft et særlig solidt overblik over deres kassebeholdning og de faktorer, der påvirker den.

Glem regnearkene
Selv om eksemplerne fra Roskilde og Helsingør hører til blandt de mere kuriøse, så er det langt fra ualmindeligt, at en kommune har svært ved at holde styr på og forudsige, hvordan likviditeten udvikler. Men med en økonomi, der for alvor strammer til, er der begyndt at komme en større interesse for at styre likviditeten, siger Per Dahl Jensen, som er divisionsdirektør i SAS Institute.

- Qua den situation landet befinder sig i, hvor riget fattes penge, så er man de sidste par begyndt at have mere og mere fokus på den her del. Og nogle er begyndt at arbejde med cash management i forhold til, hvornår man skal betale eller udstede regninger, eller hvor lang kreditfrist skal man give folk, siger Per Dahl Jensen.

Nogle steder er man ifølge ham begyndt at bruge regneark til at skabe et overblik over de faktorer, der påvirker likviditeten og hvordan de gør det. Men det er der mange ting, som gør, så det er et kæmpe arbejde med mange mulige fejlkilder på grund af den manuelle indtastning.

- Så bruger man al tiden på at taste ind, men glemmer at styre. Og så opstår der en situation, hvor der lige pludselig sker uforudsete ting med likviditeten.

Store udsving
Bare fra først på måneden til sidst på måneden, hvor lønningerne udbetales, svinger en kommunes likviditet ganske meget. Hvis man så oven i købet har ekstra anlægsudgifter midt på måneden, så øger det presset sidst på måneden.

- Der er rigtig mange faktorer, der løbende påvirker likviditeten i op eller nedadgående retning. Og det er enormt svært at holde overblik over og forudse, så man har styr på det, siger Per Dahl Jensen.

Løsningen fra SAS Institute er et system, der automatisk registrerer alle de ting som påvirker likviditeten. Lønudbetaling, skatteindtægter og bloktilskud er der et fast mønster i. Så kan man manuelt tilføje de opgaver, man ekstraordinært sætter i gang som eksempelvis et skolebyggeri.
Så laver systemet selv på baggrund af de løbende informationsstrømme og historisk data prognoser på likviditetsudviklingen.

- Når man har politisk har lagt sig fast på, hvor mange penge man skal have i kassen som buffer, så skal man jo kunne fortælle sine politiker om et eller andet stort projekt kan gennemføres, uden at likviditeten kommer uden for den ramme, siger Per Dahl Jenesen.