Ingen tvivl – danske kommuner og regioner har et niveau, som ligefrem kan eksporteres til de fleste andre af Europarådets 47 medlemsstater. Det fastslår en rapport, der under Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheders efterårsmøde i hjembyen Strasbourg sidst i oktober blev fremlagt af to rapportører, Julia Costa, portugisisk konservativ, og Jean-Pierre Liouville, fransk socialist.

Under deres besøg i Danmark for godt et år siden havde rapportørerne en stribe af møder med alle fire led i det danske samfund – regering, Folketing, regioner og kommuner. Men også Højesteret, Grønland og Færøerne, ombudsmandsinstitutionen samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev hørt på højeste plan. Fra regeringen var det indenrigsminister Margrethe Vestager og fra Folketinget formanden, Mogens Lykketoft, med deres respektive embedsfolk.

Europarådet gennemfører regelmæssigt den såkaldte monitorering, det vil sige overvågning, af medlemsstaterne. I den sammenhæng har Europarådets Kongres monitoreret de danske kommuner og regioner på baggrund af kommunalreformen af 2007. Den sidste monitorering fandt sted i 2005.

Udgangspunktet for kongressens arbejde er Chartret for Lokalt Selvstyre. Heri fastslås kommunernes og regioners selvstændighed i forhold til staten. Men selv om Danmark ratificerede Chartret i 1988, så har det ingen juridisk binding. Alligevel er det stort set blevet implementeret uden nævneværdige problemer, ikke mindst ud fra en henvisning til 1953-grundlovens §42 om kommunernes ret til et af staten uafhængigt, men overvåget selvstyre.

Costa/Liouville-rapporten fastslår, at Danmarks måde at håndtere det kommunale selvstyre på er helt i tråd med chartrets ånd eller – som det udtrykkes - har ’en god charter-kultur’.

Skuffende rapport

Der er dog enkelte kritikpunkter i rapporten. Det nævnes således, at de danske kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at løse pålagte opgaver, fordi de efter rapportørernes mening holdes i en for stram økonomisk snor fra statens side. Men formanden for den danske delegation ved kongressen, venstremanden og tidligere amtsborgmester på Bornholm, nuværende medlem af Region Hovedstaden,

Knud Andersen, er kritisk overfor selve rapporten:

- To ting: På den ene side beskriver den, hvad vi har skrevet under på i forhold til chartrets krav til overholdelse af menneskerettigheder, og på den anden side ser den på, hvad gør vi. Men jeg ser den også som et muligt kritisk arbejdsredskab, som man kan gå til sin regering med og sige ’kære venner, her er altså noget, der kan blive bedre’. Og det synes jeg ikke, denne rapport egner sig til. Denne rapport skuffer mig. Rapportørerne er faldet på halen over den måde, vi har centraliseret på, og over det effektive samfund, vi har. Set fra dansk side er det et dårligt arbejdsredskab. De burde være gået mere til den og have sagt ’det her kan I altså gøre bedre!’.

Per Bødker Andersen, socialdemokrat og tidligere borgmester i Kolding, afviser også rapportørernes holdning til friere tøjler:

Kommunerne omsætter for cirka to tredjedele af, hvad der er af offentlig omsætning. Så hvis vi får lov til bare at bruge det, vi gerne vil – og vi har nok af ønsker – så… - men det nytter jo ikke noget! Vi vil jo gerne være en aktiv del af Europa – og det roser rapporten os jo for at være – men det kræver styr på økonomien. Så rapporten bør kunne bruges til, at vi selv stiller de nødvendige kritiske spørgsmål. Hvad er det for eksempel for nye værktøjer, som vi sammen med andre skal ’opfinde’ for at blive endnu bedre?

Magtfordelingen

Det nævnte Charter for Lokalt Selvstyre opfattes ifølge Knud Andersen af godt halvdelen af de delegerede fra Europarådets 47 medlemsstater sådan, at de ser deres stater i færd med at decentralisere magten og lægge den ud i kommuner og regioner, mens det for de nordiske lande og de såkaldt gamle demokratier forholder sig modsat.

- Vi oplever et EU, der overtager mere og mere. Folketinget får mindre og mindre at lave, og så trækker de den magt, der før lå i en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, nu et regionsråd, ind, og det sidder de nu og nørkler med. Men vi skal huske på, at før kommunalreformen var 60 procent af samtlige offentlige udgifter besluttet af enten en kommunalbestyrelse eller et amts- eller regionsråd. I Spanien var den procent syv – nu lidt mere! Så når de taler om, at de får mere magt, så går de fra 13 til 17 procent. Når vi taler om, at vi får mindre magt, så går vi fra 52 til 49! Så vi har stadig en stor grad af decentralisering i Danmark, men udviklingen går i retning af en udligning i Europa.

Knud Andersen, er kritisk overfor selve rapporten:

To ting: På den ene side beskriver den, hvad vi har skrevet under på i forhold til chartrets krav til overholdelse af menneskerettigheder, og på den anden side ser den på, hvad gør vi. Men jeg ser den også som et muligt kritisk arbejdsredskab, som man kan gå til sin regering med og sige ’kære venner, her er altså noget, der kan blive bedre’. Og det synes jeg ikke, denne rapport egner sig til. Denne rapport skuffer mig. Rapportørerne er faldet på halen over den måde, vi har centraliseret på, og over det effektive samfund, vi har. Set fra dansk side er det et dårligt arbejdsredskab. De burde være gået mere til den og have sagt ’det her kan I altså gøre bedre!’.

Per Bødker Andersen, socialdemokrat og tidligere borgmester i Kolding, afviser også rapportørernes holdning til friere tøjler:

Kommunerne omsætter for cirka to tredjedele af, hvad der er af offentlig omsætning. Så hvis vi får lov til bare at bruge det, vi gerne vil – og vi har nok af ønsker – så… - men det nytter jo ikke noget! Vi vil jo gerne være en aktiv del af Europa – og det roser rapporten os jo for at være – men det kræver styr på økonomien. Så rapporten bør kunne bruges til, at vi selv stiller de nødvendige kritiske spørgsmål. Hvad er det for eksempel for nye værktøjer, som vi sammen med andre skal ’opfinde’ for at blive endnu bedre?

Magtfordelingen

Det nævnte Charter for Lokalt Selvstyre opfattes ifølge Knud Andersen af godt halvdelen af de delegerede fra Europarådets 47 medlemsstater sådan, at de ser deres stater i færd med at decentralisere magten og lægge den ud i kommuner og regioner, mens det for de nordiske lande og de såkaldt gamle demokratier forholder sig modsat.

- Vi oplever et EU, der overtager mere og mere. Folketinget får mindre og mindre at lave, og så trækker de den magt, der før lå i en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, nu et regionsråd, ind, og det sidder de nu og nørkler med. Men vi skal huske på, at før kommunalreformen var 60 procent af samtlige offentlige udgifter besluttet af enten en kommunalbestyrelse eller et amts- eller regionsråd. I Spanien var den procent syv – nu lidt mere! Så når de taler om, at de får mere magt, så går de fra 13 til 17 procent. Når vi taler om, at vi får mindre magt, så går vi fra 52 til 49! Så vi har stadig en stor grad af decentralisering i Danmark, men udviklingen går i retning af en udligning i Europa.

Knud Andersen ser en fremtid, hvor det vil føles lidt smertefuldt, fordi kommunalbestyrelser og regionsråd vil føle sig mindre betydningsfulde, mens de i andre lande vil føle sig mere.