Europæisk skepsis over for privatisering

Regeringen vil konkurrenceudsætte flere opgaver i Danmark. Samtidigt spreder skepsissen sig i andre lande. I Tyskland forventer kommunernes talerør, at kommunerne igen overtager flere serviceopgaver.

udbud

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Mere kvalitet for færre penge. Sådan lyder argumentet for mere privatisering i Danmark. Regeringen har som målsætning, at kommunerne inden 2015 udsætter minimum 31,5 procent af deres opgaver for konkurrence. De europæiske erfaringer med privatisering er dog langtfra entydige. I Tyskland er stemningen på det seneste vendt imod privatisering.

"Flere og flere mener, at nogle serviceområder er så betydningsfulde for samfundet, at de bør være garanteret af det offentlige. For eksempel områder som vandforsyning, hospitalssektor, børnehaver og pleje af ældre. Derfor kan privatisering være et problem,” siger Gerd Landsberg, der er formand for Deutscher Städte- und Gemeindebund, der i Tyskland svarer til KL.

De vurderer, at mellem 30 og 40 procent af opgaverne bliver outsourcet i Tyskland - heriblandt en stor del af energiforsyningen. Flere kommuner er imidlertid begyndt at købe deres andele tilbage. Forventningerne blev ikke indfriet.

”Vi har oplevet, at priserne er blevet dyrere, end da det var offentligt, og i det hele taget har det ikke været til befolkningens fordel,” siger Gerd Landsberg.

Tulipanlandets reform

I Holland lavede man i 2001 en storstilet reform med udlicitering af ledige til private serviceydere. Den skelede daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) markant til. I 2002 fortalte han selv til Rådet af Europæiske Beskæftigelsesministre, at han havde lavet en reform af beskæftigelsesområdet, som ”i høj grad er inspireret af den måde, man gør tingene på i Holland”. Men udliciteringen skuffede fælt, fortæller lektor med speciale i arbejdsmarked Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

”Man havde en forestilling om, at når man lagde indsatsen ud til de andre aktører, så ville det blive både bedre og billigere. Det har erfaringerne ikke ligefrem understøttet,” siger han.

Thomas Bredgaard oplyser, at man i Holland er begyndt at rulle systemet tilbage. Tidligere skulle kommunerne udlicitere op imod 70 procent af alle borgere til private firmaer. Nu er valget helt frit.

”På baggrund af dårlige erfaringer og dårlige historier med private aktører har en del af de hollandske kommuner valgt selv at klare opgaven i stedet for at udlicitere,” fortæller Thomas Bredgaard.

Voksende modstand i EU

I en østrigsk rapport fra 2008 gennemgik et uafhængigt politisk rådgivningsorgan en række europæiske erfaringer med privatisering. Konklusionen var lunken.

”Voksende modstand mod yderligere privatisering har i hvert fald i hele EU tydeligt bremset tempoet i liberalisering og privatisering af de offentlige tjenester. Mange mennesker og beslutningstagere er af den overbevisning, at privatiseringen kun har medført få fordele, men derimod ulemper for mange mennesker,” lyder det i rapporten fra Österreichische Gesellschaft für Politikberatung und Politikentwicklung.

Som følge af finanskrisen er stemningen omkring privatisering i Tyskland blevet markant mere negativ. Tyskerne kræver mere sikkerhed - blandt andet efter at have oplevet lukninger af private børnehaver. Da børnehaver er en offentlig ydelse, skal kommunerne nu finde nye pladser til børnene. Holdningsskiftet vil sætte en stopper for privatiseringens fremmarch, vurderer Gerd Landsberg.

”Flere ønsker politisk kontrol af betydningsfulde serviceområder, og derfor tror jeg, at vi fremover kommer til at se mindre privatisering, samt at flere serviceopgaver vil blive offentlige igen.” 

Gerd Landsberg vurderer, at det privates andel vil falde til mindre end de 30 til 40 procent.

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet