EU sinker udvikling af private partnerskaber

I offentligheden taler EU varmt for brugen af offentlig-private partnerskaber (OPP), men samtidig tøver EU med at åbne for udbredelsen af OPP i medlemslandene. Det viser en ny international analyse fra AKF.

samarbejde

Af Sine Riis Lund | [email protected]

EU frygter, at offentlig-private partnerskaber, OPP, kan blive for Europa, hvad Peter fra L’easy er i Danmark. Et fristende tilbud, som i længden bliver en del dyrere, end pengekassen kan klare.

Det er en af årsagerne til, at EU tøver med at give klare rammebetingelser for OPP, viser en ny analyse fra AKF, Anvendt Kommunalforskning. EU er bekymret over, hvad lånene hos de private aktører vil betyde for styringen af den offentlige økonomi, når kommuner og regeringer binder sig til faste regninger op til 30 år frem i tiden, fortæller forskeren bag, Ole Helby Petersen.

”Man risikerer at få en vej af høj kvalitet, som man faktisk ikke havde råd til. Det er ligesom at købe en fladskærm på afbetaling. Det er billigt nu, men regningen kommer senere,” siger Ole Helby Petersen, som blandt andet har bygget sin analyse på interviews med ledende embedsmænd i Bruxelles og Luxembourg.

Paradoksal situation

Omvendt finder EU, at OPP kan være en rigtig god måde at løse investeringsbehov inden for offentlig service og infrastruktur. I første omgang er det nemlig den private aktør, som klarer finansieringen af den nye motorvej eller det nye jernbanenet. I november sidste år opfordrede formanden for EU-Kommissionen medlemslandene til at anvende OPP.

”OPP kan, hvis de planlægges og iværksættes med den langsigtede offentlige interesse for øje, sætte skub i investeringer i sundhedsydelser af høj kvalitet, uddannelse og bæredygtige transportsystemer. (…) Vi ønsker, at de offentlige myndigheder i højere grad og på bedre vis benytter OPP,” sagde José Manuel Barroso.

Alligevel har EU meget snævre rammebetingelser for OPP.

”Så med den ene hånd forsøger man at skubbe på, og med den anden hånd holder man igen. Det er lidt paradoksalt, men det viser EU's tøven og usikkerhed ved fordele og ulemper,” siger Ole Helby Petersen, som udmærket forstår, at det får kommunerne til at være tilbageholdende med denne type projekter.

Danmark er restriktive

Begrænsningerne fra EU er særligt af juridisk karakter. Endnu er der ikke lavet særlige regler for OPP, men bliver afgrænset af de almindelige udbudsregler. Ekspert i partnerskaber og juridisk lektor ved CBS, Christina Tvarnø, fortæller, at EU's regler har et skarpt fokus på de fire formål med udbudsreglerne, nemlig at sikre gennemsigtighed, ligebehandling, grænseoverskridende konkurrence og forhindre korruption.

”Formålet er så stramt, at det ikke åbner op for nye tanker og samarbejdsformer, så det bliver ufatteligt svært at lave noget andet som OPP,” siger Christina Tvarnø.

Indtil nu er fem partnerskabsprojekter gennemført i Danmark og yderligere fire er undervejs. Christina Tvarnø mener dog ikke, at EU skal stå alene med aben for udviklingen i Danmark. 

”Vi kan ikke kun skyde skylden på EU. Danmark er meget restriktive i vores opfattelse og fortolkning. Englænderne, tyskerne og franskmændene fortolker dem altså helt anderledes,” siger hun.

Analysen fra AKF vil senere blive offentliggjort i tidsskriftet International Public Management Review.

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet