“EU’s mest fodslæbende lande har dikteret klimamålene"

Greenpeaces klimaekspert kalder EU-Kommissionens udspil for uambitiøst. Dog er der ros til Connie Hedegaard for at sikre bindende vedvarende energimål i en svær kamp mod Polen og England

interview

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Klima- og energiekspert i Greenpeace, Tarjei Haaland, hvad er din umiddelbare reaktion på EU-Kommissionens udspil for den fælles klima- og energiindsats frem mod 2030?

Der har længe været udsigt til endnu mindre ambitiøse mål, så man kan sige, at internt i Kommissionen har Connie Hedegaard kæmpet bravt for, at vi fik et vedvarende energimål med. Det var der på et tidspunkt tale om, at vi slet ikke skulle have.

Men når det er sagt, så mener vi som miljøorganisation, at for at EU giver sit bidrag til, at verden kan leve op til det FN-besluttede mål om at begrænse den globale opvarmning til to grader, så er det for uambitiøst. Vi mener, at klimamålet, som nu er landet på 40 procent, mindst skulle være på 55 procent og VE-målet (vedvarende energi, red.) skulle være på 45 procent. Vi mener simpelthen, at store dele af Kommissionen har lyttet mere til Business Europe (virksomhedernes lobbyorganisation i EU, red.) og til de mest fodslæbende EU-lande som Polen og UK.   

De 40 procent er heller ikke særlig ambitiøst, når man tænker på, at man oprindeligt ønskede, at de rige lande i 2020 skulle reducere et sted mellem 25 og 40 procent. Og regeringen i Danmark har jo vedtaget, at vi skal reducere med 40 procent bare i 2020. Så at EU skal reducere med 40 procent i 2030, det er altså ikke nok i forhold til det mål, som er sat for 2050 på mellem 80 og 95 procent CO2-reduktion.

Men det her er jo netop et kompromis mellem 28 lande, så er det overraskende, at vi er landet på en 40-procents-reduktion af drivhusgasudslippet i 2030?

Nej, de 40 procent har længe rumlet. Men problemet er, at UK og nogle andre lande har sagt, at de kun vil have et klimamål (og ingen bindende mål for vedvarende energi eller energispareindsatsen, red.), og det er jo fordi, at UK i den grad ønsker at nå sine egne klimamål, men ikke ved hjælp af vedvarende energi, men derimod ved hjælp af atomkraft og CO2-lagring. Og det er vi stærke modstandere af. Så endt i et kompromis, som kunne have været værre, men bestemt også bedre.

Kommissionen foreslår, at det nuværende mål om 20 procent vedvarende energi i EU’s energiforsyning i 2020 bliver skærpet til mindst 27 procent i 2030. Forskellen fra nu er så, at der ikke er sat bindende mål for hvert enkelt medlemsland frem mod 2030 – hvordan ser du på det?

Ja, Barrosso sagde jo, at det er for at skabe en større fleksibilitet for medlemslandene, men vi mener, det er meget ærgerligt. VE-målet blev jo i 2020-målsætningen byrdefordelt – Danmark fik for eksempel 30 procent. Men det her betyder jo, at vi ikke får de rammer, som i virkeligheden har drevet udviklingen af vedvarende energi fremad. Og jeg er sikker på, at store grønne virksomheder, der producerer vind og sol, ærgrer sig gule og grønne over det, for det er netop her, at politikerne kunne sætte nogle gode rammer for den grønne udvikling.

Hvad betyder det for Danmark, at der ikke bliver bindende mål for de enkelte lande?

Det, der bliver problemet, er, at mulighederne for de danske virksomheder for at sælge og være med til at lave grøn omstilling andre steder i Europa bliver reduceret.

Først i år ventes en endelig evaluering af medlemslandenes energispareindsats (målet er nu 20 procent energibesparelser i 2020), og af den grund har Kommissionen helt undladt at foreslå et nyt sparemål for 2030. Er det godt nok?

Næh. Vi har hele tiden ønsket tre mål: ét for klima, ét for vedvarende energi og ét for energibesparelser. Det vi har haft indtil nu (for energibesparelserne, red.) er et ikke-bindende, relativt mål, som netop har vist, at fordi det er ikke-bindende her hen mod 2020, så er det stort set ikke blevet opfyldt endnu. Og det viser bare, at bindinger er hamrende vigtige på de her mål, for ellers så sejler de.

 

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet