EU bremser støtten til de små biografer

Efter pres fra Europa-Kommissionen arbejder regeringen nu på et lovforslag, der skal stoppe kommuners mulighed for at give konkur ren ceforvridende støtte til mindre biografer.

konkurrence

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Landet over kan mindre biografer i dag modtage konkurrenceforvridende støtte fra kommuner. Og det sker i fuld overensstemmelse med dansk lov. Filmloven giver nemlig kommuner ubegrænset adgang til at støtte biografvirksomhed.

”Det betyder, at du risikerer at ligge dør om dør med en biograf, der er kommunalt støttet og kører den samme film som dig selv uden støtte. Det er konkurrenceforvridende,” siger Michael Obel, der er biografejer og medlem af Foreningen af Større Provinsbiografer.

De har sammen med CinemaxX og Nordisk Film Biografer klaget til Europa-Kommissionen over § 18 i den danske filmlov.

Og Kommissionen kommer nu klagerne til undsætning. Den har henvendt sig til den danske regering for at få ændret filmloven. På den baggrund er Kulturministeriet gået i gang med at finde ud af, hvilke retningslinjer, der fremover skal være for at give kommunal støtte.

”Hvis man ser på det rent lovgivningsmæssigt, så må vi erkende, at en lovhjemmel til bare at give ubegrænset støtte til biografer nok ikke er på linje med den generelle udvikling i statsstøttereglerne,” siger specialkonsulent i kulturministeriet Jan Opstrup Poulsen.

Ifølge regeringens lovprogram skulle Kulturministeriet fremsætte et lovforslag til ændring af filmloven i denne måned, men tidsplanen er væsentligt udskudt. Blandt andet vil ministeriet og KL først udsende et spørgeskema til alle landets kommuner for at få et overblik over omfanget af støtte til biografer. 

Tilfædigt hvem der får

De tre klagere ser frem til retningslinjerne. De vurderer, at der er mellem 20 og 30 danske biografer, som i dag får konkurrenceforvridende støtte ud af cirka 100 støttemodtagere.

”Vi ønsker nogle retningslinjer, så støtte gives på nogle objektive kriterier og ikke som praksis har været hidtil, at tilfældighederne dybest set har rådet for, hvem der får støtte,” siger administrerende direktør Kim Brochdorf i Cine-

maxX.

Klagerne pointerer, at de ikke har noget imod kommunal støtte, når det ikke er konkurrenceforvridende. Det kan for eksempel være støtte til kunstbiografer, der kører mere smalle film. Eller til biografer, der ligger mange kilometer væk fra de kommercielle, og som dermed ikke direkte kan gøre større indhug i konkurrenternes omsætning, når de på samme tid viser 'Den Bestøvlede Kat' eller 'Løvernes Konge i 3D'. 

Konkurrencen er skærpet

Konkurrencen er imidlertid væsentligt tilspidset det seneste årti i takt med, at digitaliseringen har indtaget biografverdenen. Tidligere fik de store biografer typisk først adgang til mange film. Men nu har digitaliseringen medført, at det ikke længere er forbundet med større omkostninger at sende kopier til biograferne. Modsat tidligere får flere biografer derfor, stor som lille, nu adgang til at vise de samme film samtidigt.

Gentofte Kino er blandt modtagerne af kommunal støtte. Ejeren har dog svært ved at tage kritikken fra klagerne seriøst.

”Dem, der har klaget til EU, sidder jo på omkring 80 procent af markedet, og jeg har svært ved at se andet end, at her kommer Kong Salomon efter Jørgen Hattemager,” siger Erik Hamre.

I klagen til EU fremhæves Gentofte Kino som eksempel, fordi de viser flere af de samme film som en kommerciel biograf mindre end fem kilometer væk. Ifølge klagen modtager Gentofte Kino op imod 590.000 kroner i driftsstøtte hvert år. Erik Hamre understreger, at Gentofte Kino viser et langt bredere filmrepertoire og samtidig fungerer som kulturelt samlingspunkt i lokalområdet. Han tror, at de kommercielle biografer skyder sig selv i foden ved at fjerne eksistensgrundlaget for nogle små biografer.

”Jeg mener i den grad, at det her vil være til skade for den danske kultur. Og det værste er, at det heller ikke vil gavne dem, der har klaget. Det gavner ingen, når kulturen begynder at æde af kulturen,” siger han.

Biografer er kulturhuse

Formanden for børne- og kulturchefforeningen, Flemming Olsen, undrer sig også over kritikken af støtten i dag.

”De her biografer bliver jo tit drevet på en helt anden måde end de kommercielle. I virkeligheden fungerer de også som kulturhuse, hvor forskellige foreninger eksempelvis kan vise film,” siger han.

Han finder det enormt vigtigt for især yderområder, at de kan opretholde adgangen til at se film i nærområdet. Hvis ikke, vil det forstærke hele snakken om Udkantsdanmark, mener han.

I Kulturministeriet ved man stadig ikke, hvor man skal lægge snittet for retningslinjerne.

”Vi er kun politisk interesseret i at bevare et mangfoldigt biografnet. Det er derfor, at vi giver os god tid til at finde nogle holdbare løsninger,” siger Jan Opstrup Poulsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommissionen. I slutningen af 1980’erne sagde Kommissionen faktisk god for en lignende vid formulering i filmloven, men udviklingen i statsstøttereglerne fører nu til et ændret syn på sagen.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet