EU baner vejen for bæredygtige indkøb

Et nyt udbudsdirektiv fra EU giver medlemslandene mulighed for at stille krav til arbejdsvilkår og miljøhensyn, når det offentlige køber ind. ClientEarth, en international græsrodsorganisation, følger de nationale prioriteringer tæt

interview

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

290 milliarder. Så mange kroner lægger stat, regioner og kommuner i alt hos private leverandører hvert år, når det offentlige Danmark køber ind. Indkøb, der dækker over alt fra kuglepenne, skriveborde, computere til politiuniformer, sygeplejekitler og velfærdsteknologi. På den måde holder offentlige kroner hjulene i gang i store nationale og internationale virksomheder, der nyder godt af de milliardindbringende leverancer, som årligt sendes i udbud. Og det kræver grundig omtanke for både miljø og mennesker, fortæller Catherine Weller, der er jurist i den internationale græsrodsorganisation ClientEarth til dk-teknik. ClientEarth har de sidste par år fulgt revisionen af EU's udbudsdirektiv på tæt hold, og i marts i år færdigbehandlede og vedtog EU's Ministerråd det endelige direktiv.

- Jeg vil gerne fremhæve to ting, som er helt afgørende. For det første slår direktivet nu sort på hvidt fast, at den måde, som et produkt er produceret på, skal opfattes som en del af produktets karakteristika. Det betyder, at man på et slutprodukt ikke nødvendigvis skal kunne se, at det er produceret under bæredygtige forhold. Og det er en uhyre vigtig ændring i forhold til tidligere, fordi sagen er, at du jo ofte ikke kan smage, om en kop kaffe er 'fair trade' eller ej, se på et skrivebord om det er lavet af bæredygtigt eller konventionelt træ, eller se om en politiuniform er syet af en syerske, der har fået en rimelig løn eller ej. Med det nye direktiv kan de offentlige indkøbere stille krav til ordentlige arbejdsforhold bag et produkt samt til at det er produceret med respekt for miljø og mennesker, siger hun og fortsætter.

- For det andet er det afgørende, at direktivet nu vægter sociale hensyn lige så højt som miljømæssige hensyn. Der har hidtil været en del modvilje mod at skulle acceptere sociale kriterier som et legitimt parameter i forhold til offentlige indkøb, selv på helt åbenlyse områder som forholdene omkring serviceopgaver.

En dedikeret indsats?
Catherine Weller arbejder til dagligt i organisationens hovedsæde i London. Til forskel fra andre klima- og miljøorganisationer har ClientEarth særligt fokus på, hvordan lovgivning og jura skal understøtte handel med bæredygtige produkter og produktionsvilkår verden over.

De nationale regeringer i Europa har nu to år – frem til april 2016 – til at implementere rammedirektivet i national ret. En opgave, der i høj grad afhænger af politiske beslutninger og prioriteringer i de enkelte lande, pointerer Catherine Weller.

- De næste par år bliver spændende, for her vil vi se, hvilke europæiske lande der benytter muligheden til at sende et klart signal om, hvorvidt de anvender direktivet som et strategisk redskab. Og vi kommer til at holde øje med store centrale forsyninger i Europa, så vi kan hjælpe embedsmænd med at navigere i de muligheder, som det nye direktiv giver. Det vil vise os, om de rent faktisk udviser en dedikeret indsats, siger Weller og fortsætter.

- Hele grunden til, at direktivet potentielt set kan blive et magtfuldt redskab er, at det både kan have direkte og indirekte indflydelse på markedet og blive ved med at løfte vores standarder. I sidste instans er det de private aktører, som skal ændre deres arbejdsgange og adfærd, men når offentlige indkøbsstandarder inkluderer hensyn til bæredygtighed på forskellige områder, så skubber vi virksomhederne i den rigtige retning.

I Danmark har regeringen nedsat et udbudslovsudvalg, der skal se på, hvordan ordregivere og leverandører får de bedste muligheder for at udnytte de nye muligheder i direktivet. Udvalget skal aflevere en rapport til erhvervs- og vækstministeren med henblik på, at der kan fremsættes et lovforslag i folketingssamlingen 2014/2015.

Forhandlingerne om det nye udbudsdirektiv blev afsluttet i juli 2013 og blev behandlet i Europa-Parlamentet i januar i år og endeligt vedtaget 11. februar af Ministerrådet. Medlemsstaterne skal have implementeret direktivet i national ret senest den 17. april 2016.

 

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet