Erhvervsliv rystet over nye udbudsregler

Regeringen har flere tiltag på bedding, der fjerner kommuners pligt til at annoncere indkøb. Uforståeligt og til skade for konkurrencen, mener erhvervsorganisationer

konkurrence

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Regeringen er på vej med en god skalp til kommunerne med et nyt lovforslag, der forenkler de danske udbudsregler.

Vedtages lovforslaget i sin nuværende form behøver kommuner i fremtiden ikke at annoncere indkøb af de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser, der vedrører en lang række store velfærdsopgaver inden for social, sundhed, undervisning og beskæftigelse.

Det danske erhvervsliv er lettere chokeret over de nye toner.

- Helt grundlæggende forstår vi ikke, at man i 2012 synes, det er rimeligt, at man kan købe ind for flere hundrede millioner kroner eller endda flere milliarder, uden at der skal være et krav til, at det er gennemsigtigt og kommer i åben konkurrence, siger markedschef i Dansk Erhverv, Jakob Scharff.

Heller ikke i DI møder lovforslaget stor forståelse.

- Vi synes, det er dybt beklageligt, at man nu fjerner annonceringspligten, fordi vi også på de her områder har brug for at få konkurrenceudsat nogle af de offentlige opgaver, så vi hele tiden sikrer os, at vi får det bedst mulige for skattekronerne, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen fra DI.


Mindre bureaukrati
Hidtil har kommunerne skullet annoncere opgaver over 500.000 kroner, inden de vælger en privat virksomhed til at udføre opgaven. En annonce skal blandt andet beskrive opgaven og angive, hvilke kriterier kommunen lægger til grund for tildeling af opgaven. Lovforslaget er en udmøntning af økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL. Tanken bag er at forenkle udbudsområdet og sænke omkostningerne ved udbud for kommunerne. I KL ser man frem til de nye regler.

- Vi er positive over for det. Vi oplever, at de her omkostninger til at lave annonceringer faktisk har været rigtig høje, fordi det nærmest har været sådan nogle miniudbud for kommunerne, siger chefkonsulent Anders Brøndum.

KL mener, at der er andre måder at sikre mest muligt effektivitet for pengene end ved altid at annoncere eller udbyde opgaver. Det kan være at indhente et underhåndsudbud eller undersøge prisniveauet med en markedsundersøgelse for derefter at starte en dialog med relevante leverandører.


Vidtgående tiltag
I både Dansk Erhverv og DI forstår man udmærket ønsket om mindre bureaukrati og lavere transaktionsomkostninger, men derfra til helt at afskaffe annonceringspligten, er der lang vej, ifølge de to organisationer.

- Hvis der er noget, der er for bureaukratisk og for omkostningskrævende for kommunerne, så lad os gå ind og se på det, men at ty til bare at afskaffe det hele er vi meget uforstående over for. Vi er stærkt kritiske over for det lovforslag, som det er udformet nu, siger Jakob Scharff.

Lovforslaget undtager dog opgaver, hvor udenlandske virksomheder, efter kommunens vurdering, er interesseret i opgaven.

Lovforslaget vil desuden gøre det nemmere for kommunerne at få udført opgaver af andre kommuner. Det skal fremme offentlige samarbejder. For eksempel vil en kommune kunne få en anden kommune til at slå græsset eller klare skolerengøringen for dem så længe, opgaven ikke overstiger cirka 1,5 million kroner.

 
Mere offentligt samarbejde
Måske ikke så overraskende er man også stærkt kritiske over for det i Dansk Erhverv og DI. De frygter, at det vil presse private leverandører ud af markedet.

- Vi synes, det er et stort problem. Selvfølgelig er vi med på, at hverdagen skal være pragmatisk, og der kan være nogle enkeltstående opgaver, hvor kommuner kan samarbejde. Det vi finder bekymrende er, om det udvikler sig til også at blive store serviceopgaver, hvor man holder private virksomheder ude fra markedet, siger Mette Rose Skaksen.

Frygten er ubegrundet, mener KL.

- Det her handler jo ikke om, at kommunerne ikke vil have de private virksomheder til at løse opgaven. Det handler om, at man giver den enkelte kommune flest mulige strenge at spille på i forhold til at få købt så effektivt ind som mulig, siger Anders Brøndum.

Et sidste element i lovforslaget er, at kommunale virksomheder fremover kan have et betydeligt større privat kundegrundlag. Omsætningsgrænsen for salg til andre end kommuner og regioner hæves fra 25 til 50 procent.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet