England går hårdere til kriminelle unge

Ny lov betyder, at engelske kommuner og politiet via de civile domstole kan lægge restrik tioner på bandemedlemmer helt ned til 14 år.

london

Af Redaktionen | [email protected]

 

Ungepålæg for bandemedlemmer helt ned til 14 år er det seneste af en række initiativer, som den britiske regering har taget for at bekæmpe, hvad mange frygter er en voksende bandekultur i Englands storbyer.

En ny lovgivning, der netop nu behandles i Underhuset, giver politiet og kommunerne mulighed for at søge om ungepålæg, eller såkaldte ’angbos’, gennem de civile domstole. Beføjelserne betyder, at unge bandemedlemmer kan forhindres i at møde ­hinanden, færdes bestemte steder eller i beklædning forbundet til en bestemt bande. Bliver pålæggene brudt, kan det føre til striksere restriktioner som udgangsforbud eller elektronisk overvågning. Tilsvarende beføjelser findes allerede for de over 18-årige.

Borgerrettighedsorganisationen Liberty kritiserer ’gangbos’ for at være straf uden retfærdig rettergang, fordi de gives af de civile domstole, hvor bevisbyrden er lavere. 

”Erfaringerne i USA viser, at sådanne ungepålæg overfor bander ikke bare er ineffektive, men også virker mod hensigten og har ført til diskrimination og stempling af mange uskyldige unge fra etniske minoritetsgrupper,” skriver Liberty i en netop udgiver rapport.

Men regeringen insisterer på, at ’gangbos’ gør Englands gader sikrere, og at de civile pålæg kun vil blive brugt imod et meget lille antal unge bandemedlemmer med en beviseligt voldelig adfærd.

Kamp mod bandekrig

Det var en bølge af kniv- og skuddrab på unge, der i 2007 fik den daværende indenrigsminister Jacqui Smith til at sætte ind med en koordineret national indsats. England havde et problem med bander, og effekten for både individer og lokalsamfund var potentielt ødelæggende, erkendte hun. Dog insisterede Smith på, at man var meget langt fra amerikanske tilstande. Bander var fortrinsvist et fænomen i visse kvarterer af landets største byer, især London, Birmingham, Liverpool og Manchester. 

Ifølge den britiske regering, må bandevolden bekæmpes på flere fronter – dels gennem skrappere lovgivning, forlængede straffe og skærpet vidnebeskyttelse, dels gennem lokale initiativer, der støtter familier til børn, som er i fare for at blive draget ind i bandekriminalitet, eller hjælper unge til at finde vej ud af bandemiljøet. Strategien er en succes, hævder regeringen, der peger på, at voldelig kriminalitet med skydevåben og knive er faldet på landsdækkende plan.

Tal fra Metropolitan Police viser, at der været et kraftigt fald i antallet af mord på teenagere i London siden 2008. 

Alvorlig vold mod unge, herunder med knive, er også faldet, siger politiet. Ifølge Metropolitan Police skyldes det ikke mindst de mange intiativer, der er blevet taget i hovedstaden for at takle ungdoms- og bandekriminalitet. Disse omfatter blandt andet Operation Blunt 2 med våbenbeslaglæggelser og razziaer over for mistænkte bander.

Et væsentligt mindretal

Londons borgmester Boris Johnson har erklæret bekæmpelsen af ungdomsvold for sin vigtigste mission. “Der er et lille, men væsentligt mindretal, som alvorligt har koblet sig af samfundet, og vi må svare på to måder: med synligt politi for at forebygge forbrydelser og ved at takle de komplekse årsager til kriminalitet, udelukkelse og vold,” sagde Johnson, da han lancerede sit program mod ungdomskriminalitet.  

Et af de seneste tiltag i London er en mæglingstjeneste for bander, inspireret af et lignende initiativ, der har givet succes i Birmingham. Mæglerne arbejder aktivt med bandemedlemmer for at løse og forebygge konflikter, som kan føre til alvorlig vold.

Lambeth, en af de 32 kommuner i London, der er mest påvirket af bander, har taget en bred vifte af initiativer for at hjælpe unge ud af miljøet. Herunder store investeringer i udvidede fritidstilbud til unge, forældreundervisning og en hotline for bekymrede familier. Kommunen har haft særlig succes med X-it, et program, der hjælper unge til at gøre sig fri af bandekriminalitet. Programmet  involverer tidligere bandemedlemmer, der fungerer som vejledere for andre unge. Resultatet er, at 72 pct. af bandemedlemmerne i programmet holder sig væk fra kriminalitet.

“I mange tilfælde er det mangel på alternativer, der fører nogle unge mennesker ud i en livsstil, der sætter dem på det forkerte spor. Derfor har det været helt afgørende for os at gøre en suces ud af vores exit-projekt for bander,” sagde lederen af Lambeth byråd, Steve Reed, da han i sommer lancerede opfølgeren til X-it, et projekt døbt 2XL. 

”Vi har reduceret antallet af unge, der kommer i vanskeligheder med politiet med næsten en tredjedel i de sidste to år,” sagde Reed.  

 

EU

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet