Energi-tilskudsyder har ikke levet op til lovkrav
Forvaltningslovens krav om partshøring og begrundelser i skriftlige afslag er ikke blevet overholdt af ForskEL, som retter ind til næste ansøgerrunde
Forskning, udvikling og demonstration på energiområdet er nogle af fokusområderne for, at Danmark kan nå sit mål om at reducere CO2-udledningen frem mod 2020. Denne indsats er støttet med omkring 900 mio. kr. årligt, som uddeles af forskellige tilskudsydere.
En ny rapport fra Rigsrevisionen viser, at en af hovedtilskudsyderne, ForskEL, ikke har sendt evalueringer af ansøgningerne til tilskud om støtte til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet i partshøring, og dermed ikke har levet op til forvaltningslovens krav.
Ifølge ForskEL er årsagen, at man – ud over at få et par eksperters faglige vurdering af en ansøgning på skrift, som er praksis for de andre tilskudsydere – har afholdt konsensusmøder, hvor en lang række eksperter samlet har diskuteret, hvilke projekter der skal bevilges tilskud.
- Det har betydet, at vi ikke har kunnet sende en enkelt eksperts skriftlige svar ud som de andre, fordi resultatet af konsensusmødet ender med at være et andet end den enkelte eksperts udtalelse inden mødet, siger Kim Behnke, som er tidligere medlem af Folketinget og nuværende chef for Energinet.dk’s afdeling for forskning og miljø, der bl.a. administrer ForskEL-programmet.
- Det er ikke af ond vilje, vi ikke har sendt beslutningerne i partshøring: Det har bare ikke givet mening, fordi en partshøring kræver en dialogpart, hvis ansøgeren er uenig i afgørelsen. Det er den overvejelse, vi har haft, og derfor vi har haft den praksis indtil nu, siger Kim Behnke.
Mangler konkret begrundelse
Han understreger, at ForskEL fra september i år vil etablere partshøringer.
- Når Rigsrevisionen siger, at vi skal ændre på det her, så ændrer vi det naturligvis.
ForskEL er en ud af i alt syv tilskudsydere, som hører under enten Klima-, Energi og Bygningsministeriet eller Uddannelsesministeriet og administrer uddelingen af det trecifrede millionbeløb, som skal hjælpe Danmark i en grønnere retning.
Rigsrevisorerne har i deres beretning undersøgt de fire største tilskudsydere, som samlet administrerede 85 pct. af tilskudsmidlerne i 2011-2012.
Rigsrevisionens rapport viser desuden, at ForskEL heller ikke har levet op til sin forpligtigelse i forhold til at et afslag skal indeholde en konkret begrundelse: Ingen af ForskELs skriftlige afslag indeholder en konkret begrundelse, som forvaltningsloven ellers kræver. I rapporten fastslås det, at det er vigtigt, at afslag på en ansøgning begrundes, så ansøgerne kan lære af det og få mulighed for at gøre det bedre næste gang.
Øverst i bunken
I praksis har ForskEL haft meget telefonisk, mundtlig kontakt med ansøgere, der har fået afslag, men det er altså i strid med loven ikke at give begrundelsen skriftligt, slår rigsrevisorerne fast.
- Vi har mest af alt været interesserede i, at ansøgerne kunne komme i dialog og få mulighed for at forbedre deres ansøgning. På den måde kan de næste gang indsende samme idé, som så kommer øverst i bunken, fordi ansøgningen er blevet bedre, siger Kim Behnke.
Han peger på, at den typiske årsag til, at en ansøgning ikke slipper igennem nåleøjet ikke er, at den er dårlig – hovedudfordringen er, at der ikke er midler nok til at støtte alle de kvalificerede projekter.
- Det er lidt svært at gå i dialog med folk om, fordi afslaget er et resultat af, at pengene ikke rækker. Men fra september skal vi selvfølgelig nok sende et skriftligt svar fra konsensusmødet med, siger Kim Behnke.
De tre andre tilskudsydere har skriftlige begrundelser til deres afslag, men Rigsrevisorerne bemærker, at alle svar er relativt korte: Mellem en og fire linjer. Særligt Højteknologifonden excellerer i korte svar.
- Det er vigtigt, at tilskudsyderne begrunder de skriftlige afslag tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan lære af afslaget og dermed forbedre fremtidige ansøgninger, slår Rigsrevisorerne fast i rapporten.
Tilskudsyderne er lige nu i gang med at samordne deres procedurer, så alle skemaer og formularer bliver ens fra 2014.
- Det gør vi både for at imødekomme Rigsrevisionens ønske, men det handler også om, at det vil gøre regler og vilkår ens for alle programmer, og så vil ansøgerne opleve at blive behandlet ens, siger Kim Behnke.
Desuden arbejdes der også på at blive etableret en fælles elektronisk platform.
