Er hovedformålet med den strategiske energiplanlægning er at få mest muligt vedvarende energi for pengene, eller er det hovedformålet at foretage de investeringer, der giver størst mulige besparelser på fossile brændsler og CO2reduktion?

- Formålet med at gennemføre strategisk energiplanlægning i kommunerne er - gennem planlægning og administration - at understøtte den langsigtede omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler, herunder understøtte realiseringen af energiaftalen af 22. marts 2012.

- Kommunerne har samtidig en interesse i at fremme grøn vækst, klima- og miljøvenlig energiforsyning, stabile energipriser m.v. Der kan dermed være tale om en win-win situation, hvis den kommunale planlægning og implementering gennemføres intelligent.

- Overordnet set bør den strategiske energiplanlægning i kommunerne sigte mod at gennemføre den langsigtede omstilling væk fra fossile brændsler så omkostningseffektivt som muligt. I den forbindelse er det ikke alene en indsats omkring forsyning med energi, men i lige så høj grad et spørgsmål om at gennemføre energibesparelser, siger klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard i et skriftligt svar til dk-teknik.

Hvordan afspejles dette i den nuværende strategiske energiplanlægning?

- Strategisk energiplanlægning i kommunerne er under forberedelse. En forudsætning for, at en kommunal energiplanlægning ender med at blive en win-win situation er, at kommunale mål og planer ikke resulterer i en sub-optimering i kommunerne. Denne risiko søges formindsket gennem statslig strategisk energiplanlægning i 2012 og 2013.

- Dette analysearbejde forventes at kunne give et godt grundlag for den kommunale planlægning. Energistyrelsen har derudover gennem nogen tid udarbejdet vejledningsmateriale til den frivillige strategiske energiplanlægning i kommunerne.

- Vejledningsarbejdet fokuserer bl.a. på metoder til at opgøre CO2-emissioner (udledninger, red.) og gennemføre energiplanlægning på kommunalt niveau. Her er fokus ligeledes en omkostningseffektiv omstilling væk fra fossile brændsler.

Hvordan ser beregningerne fra ministeriet eller styrelsen ud i forhold til, hvordan det bidrager til CO2-regnskabet, når der investeres i geotermisk varme?

- Der er siden oktober 2010 givet 10 nye tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning. Viborg har sat sit projekt i bero indtil videre. De 9 andre geotermiprojekter er meget forskellige steder i deres planlægning, men indtil videre har ingen af dem endnu indsendt ansøgninger om godkendelse af indvinding af geotermisk energi til Energistyrelsen, så styrelsen er ikke bekendt med kapaciteten og størrelsen af eventuelle nye anlæg.

- Styrelsen har heller ikke overblik over, hvilke brændsler og forsyningsformer (kraftvarme eller ren fjernvarme), som geotermisk energi i fjernvarmeområder vil erstatte. Det er derfor ikke muligt at estimere, i hvor høj grad disse ti potentielle geotermisk energiprojekter kan bidrage til en reduktion af de danske CO2-emissioner, siger klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard.