En vækstkommune med lavvande

Selv om Favrskov regnes som en vækstkommune, er udgifterne større end indtægterne. Kommunen kæmper for at få ændret udligningssystemet.

kommuneportræt: favrskov

Af Mia Tang | [email protected]

Det trækker fra vinduet. Men bortset fra det er Nils Borring (S) glad for at være den, som nu kan byde velkommen på borgmesterkontoret. Modsat en del andre nyvalgte borgmestre er han dog meget forsigtig med løfterne, og måske er det netop derfor, han blev valgt til posten, mener han selv. 

Det nye flertal i Favrskov byråd består af S, SF og Konservative. Som i andre kommuner en blandet flok, men en ting, de med sikkerhed kan blive enige om, er, at økonomien ikke er noget at prale af. Favrskov er blandt de kommuner, som ønsker udligningssystemet revideret kraftigt. De fik også nej til at hæve skatten, så i år balancerer økonomien med midler fra kassebeholdningen, men det er selvsagt ikke en langtidsholdbar model. Indtægterne er 100 millioner kroner mindre end udgifterne, så økonomien står øverst på dagsordenen. 

 ”Ja, regeringen siger jo, at vi kan effektivisere os til en masse, men mig bekendt er vi Danmarks billigst drevne kommune, så jeg har ret svært ved at få øje på de oplagte sparemuligheder,” siger Nils Borring. 

Som andre borgmestre kan han blive nødt til at se på muligheden for at spare på anlæg og service, men allerede nu er der bred politisk enighed om, at man er nødt til at hæve skatten næste år. Først og fremmest er der dog brug for at ændre udligningssystemet, mener Favrskov og de 39 andre kommuner, som står sammen om at påvirke regeringen. Nils Borring mener, at kommunen bliver snydt for udligningsmidler, men er foreløbigt optimist. 

”Ja, jeg er da rimelig fortrøstningsfuld. Jeg synes, man kan ane nogle indrømmelser og villighed til at lave visse ændringer. Men vi får selvfølgelig næppe de 100 millioner kroner, vi mangler,” siger han. 

Brug for vækst 

Ergo er der brug for fortsat vækst i Favrskov. I de senere år har flere og flere østjyder valgt at slå sig ned i kommunen, og erhvervsgrundene langs med motorvejen er også ved at være udsolgte.

Nu er man imidlertid stødt på et problem, for under mere end 80 procent af kommunens areal er der grundvandsinteresser, og så kan man ikke bare udstykke.

 Derfor lavede kommunen et projekt om grundvandsvenligt byggeri i samarbejde med Miljøcenter Århus. Et forslag blev sokkelhuse, hvor beboerne kun ejer huset, mens jorden er fællesareal, så man kan sikre sig, at der ikke bruges pesticider.

 Men den løsning har By- og Landskabsstyrelsen afvist, så nu har kommunen skrevet til miljøministeren, fortæller Charlotte Green (K), som er formand for teknik- og miljøudvalget. 

”Hvordan skal vi så udvikle vores kommune? Vi har brug for byudvikling, men når vi får bremset en godkendt kommuneplan, er spørgsmålet, hvad man overhovedet kan bygge,” siger hun. Nu håber man på konkrete bud fra ministeren. 

I mellemtiden har Nils Borring travlt med at sætte sig ind i sit nye job, som han kalder utroligt spændende og en stor udfordring. Efter 16 år som menig politiker lyttes der nu til ham på en anden måde. Sagt med et glimt i øjet er borgmesterens ord ’lov’ i visse sammenhænge. 

”Det skal jeg sørme lige vænne mig til. Men jeg håber bestemt ikke, at det giver folk mindre mod til at sige mig imod,” siger han med et smil.   :

 

Social & sundhed

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet