En tvivlsom praksis på lovens kant

Flere forhold er problematiske ved SKI’s rammeaftale om it-konsulentydelser. To eksperter har set på rammeaftalen for Kommunen.

indkøb

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Fortolkningens kunst er vanskelig. Således også når det drejer sig om begrebet direkte tildeling. 

Et helt centralt spørgsmål er, hvornår der er tale om ændringer af vilkår. Så snart det sker, er det nemlig ikke lovligt at anvende direkte tildeling. Kommunen har bedt to eksperter inden for udbud om at kigge på en bestillingsformular på SKI’s rammeaftale for it-konsulentydelser.

Element af forhandling

I bestillingsformularen fra SKI skal leverandøren komme med en generel beskrivelse af, hvordan denne vil løse den konkrete opgave. Det er betænkeligt, mener Peter Dethlefsen, der har sit eget firma, Publicontra, hvor han rådgiver om offentlige kontrakter. Frem til 2006 arbejdede han i ti år som chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen.

”Man må gå ud fra, at kunden ikke vil underskrive kontrakten, hvis leverandørens beskrivelse ikke er acceptabel. Løsningsbeskrivelsen fungerer som en test på, hvad leverandøren vil tilbyde, ellers kunne den jo gemmes til efter kontraktunderskrivelsen. Men udover at være en test rummer den også et element af forhandling,” siger Peter Dethlefsen. 

Han pointerer, at hvis kontrakten underskrives, så har den fået tilføjet juridisk bindende elementer i forhold til de vilkår, som fulgte af rammeaftalen.

”Med andre ord synes ikke alle vilkår fastlagt i selve rammeaftalen, og det er en betingelse for, at man kan tildele opgaven direkte,” siger Peter Dethlefsen.

Han peger også på et punkt om, at leverandøren skal angive et prisoverslag, der er baseret på de tilbudte timepriser og et estimat over tidsforbruget. Selv om overslaget ikke er juridisk bindende, så vurderer Peter Dethlefsen, at det kan blive et problem.

”Hvis estimatet har bestemmende indflydelse på kundens valg af leverandør, kan fremgangsmåden være omfattet af udbudsdirektivets forbud mod at misbruge rammeaftalen,” siger han.

Valget risikerer blot at blive bygget på, hvad indkøberens budget kan rumme. Ikke på, om det var det bedste bud. 

Kun dokumentation 

Professor i udbud ved Syddansk Universitet, Michael Steinicke, mener også, at bestillingsformularen kan være problematisk. 

”Det giver i hvert fald mulighed for at få nogle elementer ind, som har så stor betydning for den pågældende kontrakt, at det vil være i strid med udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4,” siger Michael Steinicke.

Om det så rent faktisk overtræder udbudsdirektivet vil afhænge af, hvordan bestillingsformularen i praksis bliver anvendt. 

Direktør i SKI Niels Frederiksen mener, at de bekymrede miner beror på en misforståelse.

”Det er ikke en forespørgsel til leverandørerne. Det er blot en dokumentation af, at leverandøren også har forstået, hvad det er for en opgave, som man har sagt ja til, og det er det, som han leverer,” siger Niels Frederiksen.

Han mener, at man skal ud i ydertilfælde, før beskrivelserne kan føre til, at ordregiver alligevel ikke vælger den pågældende leverandør.

”Man vil kunne komme ud for, at det, leverandøren kom tilbage med, ikke er det, som du har brug for, men du skal derud, hvor du siger, jamen jeg bestilte kuglepenne, men de har kun blyanter, og så kan jeg ikke bruge det,” forklarer Niels Frederiksen.

Mange leverandører

SKI balancerer også i en gråzone, når man vælger at invitere 110 leverandører til deres rammeaftaler. Selv om  de skal fordeles på syv delaftaler. Det kan ifølge Peter Dethlefsen være et problem, hvis der ikke altid afholdes miniudbud, men også er mulighed for at lave direkte tildeling. Hvis delaftaler har 20-30 leverandører,  kan det nemlig være svært for indkøbere at bevise, at alle relevante leverandører er blevet taget i betragtning på det samme grundlag.

 

It

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet