En teknologisk revolution venter på kommunerne

I et laboratorium i Californien blev grundstenen i 1971 lagt til internettets udvikling med opdagelsen af mikroprocesserne. I dag har teknologien nået sit voksenstadie. Potentialet ligger ikke længere i udvikling af teknologien, men i anvendelsen.

”Hvis man skal lave en pendant, så er det på nuværende tidspunkt, at Henry Ford bygger sin bil, og hele mellemklassen i USA begynder at bevæge sig på en helt ny måde. Det igangsatte en kæmpe innovation, fordi man nu bare kunne sætte sig ud i bilen og køre,” siger Reimar Ivang, erhvervsforsker ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.

Lidt det samme sker nu i den vestlige verden og dele af Asien.

”Den digitale teknologi vokser fra at være noget indelukket specialistvælde og et arbejdsredskab på skrivebordet til at danne platform for en hel masse andre brugergrupper, som kan komme i kontakt med og få forbedringer af teknologien med smartphones, iPads med videre.”

Reimer Ivang understreger, at it’en i dag er stærk, duelig og sikker. Vi kan skrue på den, og vi kan stole på den. Nu er det op til blandt andre kommunerne at finde ud af, hvordan de vil anvende den.

”Teknologien er der, og der ligger simpelthen et kæmpe, kæmpe potentiale for kommunerne i at udnytte teknologien innovativt. Man skal ikke have ingeniører til at sidde og lodde en hel masse. Det er et spørgsmål om at tænke nye måder at anvende eksisterende teknologier på.”

Kræver udsyn

Nytænkningen kan strækkes helt ud til at redefinere demokratiet og den måde, som kommunerne laver og yder offentlig velfærd på, mener Reimer Ivang. For eksempel ved at inddrage borgerne i prioriteringen af en kommunes midler. 

Når lokalpolitikerne har besluttet, at der skal skæres på kulturbudgettet, hvorfor så ikke lade det være op til borgerne selv at prioritere, om man skal lukke tivoliet eller musikhuset, spørger Reimer Ivang. Det handler om nytænkning. Men i dag begrænser mange kommuner sig til at tænke digitalisering i en sparekontekst. Det er problematisk.

”Man får ikke det nødvendige udsyn, når man febrilsk kigger efter besparelser hele tiden. For når man kigger på besparelser, så har man også en tendens til at kigge meget inside-out, og så får man kun fat i det, der ligger lige for næsen af en. Det er typisk noget med at digitalisere eksisterende fysiske processer. Det kan man også gøre, men potentialet er jo bare langt, langt større.”

Frygt for fejl

Der sker da også eksperimenter ude i kommunerne, men Reimer Ivang oplever, at det er ganske få, der har et godt billede af den retning, som de vil have innovationen til at tage. Han ser ikke klare strategier for innovationen. Han forstår godt frygten for at lave fejltagelser. Et fejlslagent projekt kan koste dyrt og medføre et væld af negative overskrifter i medierne. Men frygten for fejl hæmmer innovationen ekstremt, mener Reimer Ivang. Et andet problem i kommunerne er, at innovation og drift er for meget adskilt. Det sker blandt andet som konsekvens af de mange tilfælde, hvor man får penge fra en pulje til innovation. Det medfører en stor risiko for en projektorienteret tankegang, der gør det sværere at få innovationen forankret efterfølgende.

Danmark som laboratorium

Desuden bør der gøres en større indsats for at se teknologiske muligheder på tværs af kommunegrænserne.

”Problemet er, at der garanteret er masser af god innovation derude, men de er isoleret til enkelte kommuner eller enkelte afdelinger. Der kan sagtens være masser af Blockbustere derude, som bare aldrig får lov at blive Blockbustere, fordi de ikke løftes ud af deres lille kontekst,” siger Reimer Ivang.

Han ser en unik mulighed for it-innovation i netop Danmark, fordi vi er et af de mest it-parate samfund i verden, både i forhold til virksomheder, borgere og den offentlige forvaltning. 

”Vi har jo virkelig muligheden for at sidde her i vores lille laboratorium og måske skabe en eksportsucces ud over alle grænser, som andre lande senere ville kun byde ind på,” siger Reimer Ivang.

Men det kræver mod fra kommunerne til at tage de afgørende innovative skridt.