“En stilfærdig snak med landmændene om at bytte jord"

Tankerne bag Danmarks nye Naturfond er at sikre en hidtil vanskelig synergi mellem landbrug og natur, fortæller den tidligere kommissionsformand, Jørn Jespersen. Også Landbrug & Fødevarer roser tiltaget

naturfond

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Der er ros fra alle kanter over landets nye Naturfond, som ifølge den netop indgåede finanslovsaftale for 2014 får en samlet startkapital på 875 millioner kroner.

Formålet med den kommende fond er at sikre mere mangfoldig natur, beskytte truede arter, sikre et renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser, og fondens primære aktivitet bliver derfor at opkøbe og udtage landbrugsjord fra drift. 

Og det kommer til at ske i fin overensstemmelse med de danske landmænd, mener Jørn Jespersen, der er tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen, som er 'opfinderen' bag ideen om en national naturfond.

- Det nye i vores (kommissionens, red.) tanker var at tilrettelægge naturindsatsen, så der i størst muligt omfang kommer til at være synergi i forhold til landbruget. For det har været et af de store problemer hidtil, at enten har man tilgodeset naturen, og så er det gået ud over landbruget eller omvendt, fortæller Jørn Jespersen, der er direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi.

Byttefordele
Natur- og Landbrugskommissionen kom i april i år med 44 centrale anbefalinger til politikerne om, hvordan Danmark får mere natur, og hvad dansk landbrug skal leve af i fremtiden, og heriblandt lå forslaget om en national naturfond.

Ifølge Jørn Jespersen bygger tankerne med fonden på en langsigtet indsats, hvor fondens medlemmer skal rundt i landet og se på, hvor de vigtige naturprojekter befinder sig, og hvordan man får skaffet jord til dem.

- Så kan man ta’ en stilfærdig snak ved køkkenbordet med landmanden over en kop kaffe, om der er noget af hans jord, som han i virkeligheden gerne vil bytte ud med noget jord et andet sted. På den måde kan man lave en jordfordeling, så landmændene står tilbage med bedre landbrugsejendomme med højere dyrkningsværdi, selvom de har måttet afgive noget jord til naturen, siger Jørn Jespersen og beskriver, at de grundlæggende udfordringer for naturen ligger i, at den har for lidt plads, den er udsat for for mange negative påvirkninger fra næringsstoffer og pesticider, og at den hænger for dårligt sammen.

100-års-aftaler
Også hos Landbrug & Fødevarer tager næstformand Lars Hvidtfeldt godt imod tiltaget. Han peger på, at den jord, som fonden skal opkøbe af de danske landmænd, som udgangspunkt vil være naturarealer, som lodsejere i dag ikke har mulighed for at få plejet. Der gælder heder, overdrev, moseområder og strandenge, som – fordi det ikke længere er lønsomt at lade dyrene græsse der – er sprunget i krat.

- Vi har i Danmark 350.000 hektar naturarealer, hvoraf cirka 200.000 af dem ikke bliver plejet i dag. Det er dem, der er mest nærliggende for fonden at fokusere på, siger Lars Hvidtfeldt og peger på, at endnu flere arealer potentielt vil kunne blive brugt til natur, hvis fonden udover opkøb også vil have mulighed for at indgå nogle lange kontrakter på visse arealer.

- En landmand kan have nogle naturarealer, som han ikke har interesse i at afhænde, fordi det vil ødelægge ejendommens herlighedsværdi eller jagtinteresser på ejendommen eksempelvis. Derfor tror vi, at det kan være med til at give et yderligere og langt større løft for naturen, hvis fonden også vil kunne indgå nogle 100-års-kontrakter eller fredslignende aftaler med lodsejerne om at drifte dem i sådanne tilfælde, siger Lars Hvidtfeldt.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet