En håndsrækning til det danske landbrug
Øget afregningspris og flere støttemidler til biogas udgør en tiltrængt støtte til det skrantende danske landbrug. Men organisationer er kritiske over for de miljømæssige konsekvenser.
Landmændene kan se frem til langt mere støtte til at udvinde biogas af gylle og andre affaldsprodukter fra landbruget. Som led i den nyligt indgåede energiaftale hæves afregningsprisen for biogas fra cirka 79 øre per kWh til det, der svarer til 1,15 kroner per kWh, og senest har Fødevareministeriet åbnet for en pulje på 245 millioner kroner i 2012 til tilskud til etablering af biogasanlæg.
”Vi har netop vedtaget et bredt energiforlig, og nu skal der smedes, mens jernet er varmt, så vi kan få skabt vækst og grønne arbejdspladser på landet. Alt for længe har ingen turde binde an med at etablere nye biogasanlæg på grund af den økonomiske usikkerhed. Med den hævede afregningspris, og de 245 millioner i tilskudsordningen serverer vi nu en gulerod, der er til at få øje på. Og jeg tror bestemt, at de nye initiativer vil fyre op under biogasproduktionen,” siger fødevareminister Mette Gjerskov.
Energiaftalen hævede statstilskuddet til etablering af biogasanlæg fra 20 til 30 procent, og ministeren håber, at det vil få flere landbrug til at gøre brug af støtteordningen, så der i løbet af 2012 vil blive opført seks til syv nye biogasanlæg.
Svinende svinebønder
I miljøkredse er biogasteknologien dog omstridt, fordi cirka 16 procent af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget. Miljøbevægelsen NOAH mener, at en støtte til det industrielle landbrug er det samme som at styrke et af de største klimaproblemer.
”Vi betragter det som en indirekte støtte til industrilandbrug. Vi synes, at det er meget urimeligt, at de store svinebønder skal støttes på den måde. Det eneste, det tjener til, er at opretholde et landbrug, som er meget miljøproblematisk – og det hjælper ikke ret meget på klimaet,” siger medlem af NOAH Stig Meldgaard.
Også den grønne tænketank Concito er skeptisk over for ideen om at hænge energiforsyningen op på gylle fra ubæredygtige svinefarme.
”Man risikerer jo at gøre sig afhængig af noget, som man gerne vil mindske, og som måske ikke engang er der i de mængder om 50 år,” siger Videnschef Torben Chrintz og peger på, at landbrugets dårlige økonomi meget vel kan føre til, at flere gårde må lukke.
Concito har regnet ud, at husdyrgødning maksimalt vil kunne levere omkring 5 procent af Danmarks nuværende energiforbrug, og at biogas i sig selv langt fra løser landbrugets miljøproblemer. Tænketanken anerkender dog fordelene i, at afgasset gylle ikke forurener lige så meget som det, der kommer direkte fra staldene, og at teknologien kan bidrage til omstillingen til vedvarende energi.
Prisen til Venstre
Under energiforhandlingerne var støtten til biogas en af Venstres helt store kæpheste, mens Enhedslisten var imod, fordi de mente, at det i højere grad handler om at støtte landbruget end om at sikre miljøet.
”Tiltagene i forhold til biogas har været ensidigt fokuseret på at styrke svineproduktionen i Danmark, som der er en række globale og klimamæssige problemer med. Det er ærgeligt, men det er den pris vi har måttet betale for at være med i aftalen,” siger Enhedslistens energiordfører, Per Clausen.
Venstre afviser dog, at hævelsen af tilskuddet til biogasproducenter er en indirekte landbrugsstøtte.
”For os handler det ikke om landbrugspolitik, men om at Danmark bliver fri af fossile brændsler, og at der satses på en lang pamflet af vedvarende energiressourcer. Vi ser da gerne at der bliver vækst og udvikling, men det er altså ikke alene en landbrugsinteresse,” siger Venstres energiordfører, Lars Christian, Lilleholt.
Støtte til økologi
Danmarks Naturfredningsforening er mere optimistiske i forhold til den nye energiaftales støtte til biogas.
”Det er meget positivt, at aftalen fremmer økologisk biogas og i det hele taget giver udbygningen af biogas et ordentligt nøk op ad. Biogas er en super god til for landbruget, men det er klart, at det ikke må blive en undskyldning for at udvide svineproduktionen,” siger klima-, energi- og miljøpolitiskmedarbejder Sine Beuse Fauerby.
Den nye aftale ligestiller planteafgrøder med eksempelvis husdyrgødning, så også økologiske landmænd kan producere biogas. Og det vækker begejstring i Økologisk Landsforening.
”Det er utroligt vigtigt for udviklingen i det økologiske landbrug, og det gør planerne for at øge andelen af økologiske landbrug langt mere realiserbare,” siger formand Evald Vestergaard.
