En duft af tjære og café latte

I disse år kæmper kommunerne for at skabe en succesfuld symbiose af erhverv og levende byrum på havnene. Konkurrencen er benhård om fremtidens økonomiske fundament. Anden generations havneomdannelser er i fulde omdrejninger.

byplanlægning

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Den kradse lugt af tjære og metaller blander sig med duften af grillkul og café latte. De danske havne er under forvandling. Cafeer og boligblokke skyder op ved siden af tunge industrivirksomheder. I anden generation af havneomdannelser satser havnene både på at bevare en konkurrencedygtig erhvervs- og trafikhavn, samt at omforme en del af havnen til attraktive bydele.

”Udviklingen har længe været i gang i nogle byer, men det er en udvikling, som tager til i disse år,” fortæller Jeppe Høst, der er etnolog og i gang med et ph.d.-projekt om fiskeri, havne og oplevelsesøkonomi ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet.

I Danmark var København blandt de første til at sætte udviklingen i gang. Mange er siden fulgt efter, og en undersøgelse sidste år viste, at hver tredje kommune og havn havde planer om at omdanne deres havn inden for de næste fire år.

Mere end camping

Jeppe Høst peger på to væsentlige årsager til udviklingen. Mange havne blev tidligere udvidet i takt med fiskeriet, men den store vækst i fiskeriet viste sig at være  uholdbar. I 2007 gav en ny regulering det sidste spark til udviklingen. Hundredvis af både blev købt ud af erhvervet, og dermed mistede mange havne deres økonomiske grundlag. Havne som Hanstholm, Hirtshals og Thyborøn blev vindere i det spil, mens mange andre stod tilbage med tomme, funktionstømte havnearealer. I stedet er fritidssamfundet vokset.

”Der er kommet meget stort fokus på oplevelsesøkonomi og efterspørgsel på unikke oplevelser. Folk vil ikke kun have badeferie og camping længere,” siger Jeppe Høst.

Derimod er havnene blevet et trækplaster. Om sommeren bugner mange havnecafeers pengekasser med danske kroner og euro fra tilrejsende lystsejlere og krydstogtsgæster.

Kamp om borgere

Men for kommunerne er det også blevet helt afgørende at tilbyde attraktive boliger og rekreative områder langs vandet, pointerer Nicolai Carlberg, der er partner i rådgivnings- og analysefirmaet Hausenberg.

”I gamle dage sagde man, at medarbejderne flytter efter arbejdspladserne. I dag er det omvendt. Arbejdspladserne flytter derhen, hvor de kloge medarbejdere er,” siger Nicolai Carlberg, hvis firma beskæftiger sig med byudvikling, planlægning og arkitektur.

Havnene er blevet et meget vigtigt element i den sammenhæng.

”Det at kunne tilbyde lækre nye boliger ved vandet er noget, der appellerer til lige denne her gruppe af veluddannede inden for den højere middelklasse,” fortæller Nicolai Carlberg.

I en iver for at gafle de gode skatteborgere var nogle kommuner imidlertid lidt for forhastede. I første generation af havneomdannelse var der ofte tale om en totalomdannelse fra havneformål til primært boligformål.

”Nogle havneboliger blev solgt på forventet liv, men mange steder står i dag tomme boliger. I dag har mange taget ved lære af første generation med de meget omfattende, radikale og lidt ensidige omdannelser til boligformål,” fortæller seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Mere gods fremover

Det er en myte, at de seneste års omdannelser på havnene sker på bekostning af de havnerelaterede formål, understreger Uffe Steiner Jensen, der er formand for Danske Havne og 2. viceborgmester i Fredericia.

Syv ud af ti havne forventer at øge arealerne til havnerelaterede formål over de kommende 12 år, viser en redegørelse fra By- og Landskabsstyrelsen fra maj i år. I alt forventes en samlet stigning på godt 8.000.000 m2 mod en reduktion på godt 50.000 m2. Uffe Steiner Jensen mener ligefrem, at havnene vil få en øget betydning som transportcentre.

”Jeg tror, at der vil blive flaskehalse i de danske havne. Søtransport er langt den mest klimavenlige måde at transportere gods, og det er en af grundene til, at vi fremover vil få mere gods ud at sejle,” siger han.

Cirka 75 procent af alt gods, der transporteres til og fra Danmark, foregår via de danske havne. Det rette miks af erhverv og byrum har da også potentialet til at blive en rigtig god cocktail, mener Jeppe Høst. Blandt de havne, som er godt i gang med udviklingen, findes Klintholm, Vejle og Hundested. For mange er det netop mikset, der skaber fascinationen. Adskillige aktiviteter og sanseindtryk er komprimeret sammen på et relativt lille område.

”Det er super spændende for børn at gå tæt på kajkanten og kigge på fiskere og lystsejlere. Det er det også for drankeren på bænken eller for de nyforelskede, der går en tur. Det er virkelig et multirum,” siger Jeppe Høst.

Skær af luskeri

Havnene har også et skær af Olsen Banden over sig med småkriminalitet og polske cigaretter, samtidig med at drømme kan få ekstra liv.

”Der er en fascination ved, at det hav, som starter i denne havn, i princippet kan føre en til en øde Stillehavsø. Havnene rummer enormt meget,” siger Jeppe Høst.

Alle nye satsninger rummer farer og udfordringer. Hvis livet og aktiviteterne skal fastholdes, er det nødvendigt, at byen er knyttet til havnen. Havnene må heller ikke blive for ens, mener Jeppe Høst.

”En fare ved den fysiske omdannelse er, at fordi der er så stor en tendens lige nu, så står man om 20 år med noget meget ens. Så den der unikke identitet og oplevelse af havnen pludselig forsvinder.”

For mange kommuner trænger en mere umiddelbar bekymring sig nok mere på. De skal finde ud af, hvordan larmende og lugtende virksomheder bedst kan forenes med folkefærdet i sejlersko og hang til café latte.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet