Politik fra rødderne
Klimasikring i Roskilde - især havvandsstigninger udfordrer kommunerne.
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

En bæredygtig byggefremtid: Staten skal vise vej for kommunerne

Klimakrav vil forvandle fremtidens byggeri og renovering af det bestående. For at lykkes med opgaven i det offentlige regi er det nødvendigt, at staten går forrest, fastslog en række eksperter på Folkemødet.

 klimasikring

Af Morten Guldberg | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Verdensmål og klimakrav fyldte på årets Folkemøde på Bornholm, og en af udfordringerne, som optog flere debatter, var kravene til og forudsætningerne for fremtidens byggeri. Ikke bare i privat - men i høj grad også i offentlig regi.

Hvordan lever eksempelvis kommunerne op til bæredygtighedskrav og de udfordringer, ændret nedbør, oversvømmelser m.m. stiller, uden at økonomien løber løbsk, og hvordan navigerer de offentlige bygherrer i et marked under forvandling?

Det diskuterede repræsentanter for arkitekter, kommuner og Christiansborg i en af Folkemøde-debatterne, og konklusionen var ganske klar:

Kommunerne skal samarbejde, nogle gange hvad enten de vil det eller ej, og staten skal gå forrest og stå for den overordnede styring, så først og fremmest klimasikring kommer til at foregå optimalt.

Bør tænke 500 år frem
- Vi er langt med løsninger på vand oppefra, men vi har en stor udfordring i havvandsstigninger. Hvor højt skal vi sikre til, og hvor lang tid har vi? Vi bør tænke 500 år frem i tiden snarere end bare 50. Hvordan får vi det optaget i vores nationale DNA? Her bliver det en national opgave at gå forrest. Hvor det i dag er kommunerne, som står alene med stærkt varierende udfordringer, sagde Rikke Juul Gram.

Hun er, kreativ direktør hos landskabsarkitekterne på tegnestuen Schønherr, som i år har vundet både Betonelement-Prisen 2019 og Utzon-statuetten for et broprojekt ved Vesterhavet, hvor betonelementer er kombineret med natur.

- Fremover bliver vi nødt til at tænke i helheder og forskellige løsninger, når det gælder vores kystlinje. Hvor kan vi trække naturens kræfter ind som ven, hvilke værdier skal vi passe på? Det kræver et nationalt redskab, og her må staten tage initiativet. Vejdirektoratet lancerede i sin tid en strategi og vejledning i vejbyggeri, ‘Smukke Veje’. Det gav inspiration til meget mere vej for pengene. Nu har vi brug for at etablere og samle den bedste viden om kystsikring, og så kunne vi jo kalde det ‘Smukke kyster’. Men først og fremmest skal vi tænke holistisk i forhold til klimasikring, tilføjede hun.

Hun fik opbakning af klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel:

- Det er tåbeligt ikke at tænke i større linjer end kommunegrænserne i fx Limfjorden. Der er jo ikke nødvendigvis flest penge i kommuner med mest kystlinje. En langtidsholdbar kystsikring kræver finansiering fra nationalt hold, men kan også resultere i, at man kommer til at tvinge kommuner ind i nye samarbejder for at udnytte ressourcerne optimalt, sagde han.

Ud med vanetænkning
En tidligere Christiansborg-kollega, Lene Espersen, som i dag er administrerende direktør hos Danske Arkitektfirmaer, vil også gerne have staten i spil. Blandt andet med flere krav til bæredygtigheden i nybyggeri og lidt mindre vanetænkning i offentlige udbud.

- Der er ikke ét rigtig svar på, hvordan vi tackler opgaverne, for så havde vi haft det, men der er masser af positive erfaringer at bygge videre på, og vores løsninger kan eksporteres. Det bliver måske dyrt i starten, men på lang sigt kan klimaløsninger og cirkulær økonomi blive en sindssygt god forretning for Danmark. Det handler om at drive en proces i gang. Vi må gøre det lettere for regioner og kommuner, skabe plads til ildsjælene og sikre flere innovative udbud. Kommunerne skal ikke nøjes med de fem sædvanlige udbud, når man skal bygge nyt, men også invitere et par wild cards med, så vi får nytænkning og arbejdet med cirkulær økonomi bragt videre, sagde hun.

Mangler konkret lovgivning
Lisbet Wolters stadsarkitekt Vejle, er en af de embedsmænd, som sidder med udfordringen lokalt, og hun fokuserer meget på helhedsløsning og kreativitet, når der skal bygges nyt på kommunalt plan.

- Vi mangler hverken teknologi, viden eller penge. Vi skal til gengæld begynde at belønne og fremme de mennesker, som tænker i nye baner. Her spiller arkitekter en stor rolle. Vi kan tænke kreativt, og kan blive en vigtig driver i den grønne omstilling. I Vejle skal vi bygge ressourcecenter, det man i gamle dage kaldte en skraldeplads. Men hvem skal tage ansvaret for at distribuere tingene, vi samler ind? Eller at at få lavet en materialebank? Som kommune må vi ikke tjene penge på at sælge byggemateriale, og her mangler vi  konkret lovgivning, for at komme videre, sagde hun.

Klima

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57