Elskrot vil fortsat koste kommuner millioner

Trods signaler om det modsatte vil EU formentlig ikke øge kravene til elektronik-producenternes økonomiske ansvar for indsamling af elskrot. Danske politikere overvejer at gribe ind.

finansering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

Indsamling af udtjent elektronik som computere, støvsugere og mobiltelefoner er producenternes eget ansvar. Det har EU allerede slået fast med det såkaldte elskrot-direktiv fra 2003, og det bliver yderligt understreget med den opdatering af direktivet, som er undervejs.

Alligevel bruger kommuner og genbrugspladser betydelige ressourcer på at håndtere det elektroniske skrot, og det vil de formentlig skulle fortsætte med. I hvert fald hvis det står til EU.

Den danske model, hvor de kommunale genbrugspladser står for indsamlingen hos borgerne, og producenterne afhenter skrottet på genbrugspladserne, vil sandsynligvis også være tilstrækkelig til at leve op til EU’s kommende regler.

”Det er en politisk proces med mange ubekendte, så vi kender ikke det endelige udfald endnu. I det seneste udkast af direktivet lægges der op til og tilskyndes til, at hele indsamlingen fra forbrugerne finansieres af producenten. Men vi forventer ikke, det bliver et krav,” siger Søren Freil fra Miljøstyrelsen.

Dermed vil EU ikke tvinge Danmark til at lave om på lovgivningen. Også Dansk Komité for Affald, DAKOFA, vurdere, at der har været et ønske i EU om, at producenterne skal finansiere indsamlingen helt fra forbrugeren, men at det næppe bliver et krav.

”Der er ingen tvivl om, at det er intentionen, men det er svært at genfinde i de formuleringer, som nu er i spil,” siger Henrik Wejdling fra DAKOFA.

Op ad bakke

Sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, RenoSam, vurderer, at de samlede kommunale omkostninger til indsamling og håndtering af elskrot ligger på 40 til 60 mio. kr. årligt. Et skøn som også KL finder realistisk. 

De kommunale udgifter kan enten føre til serviceforringelser af den øvrige affaldshåndtering eller presse affaldsgebyret op. At udgifter til elskrot på den måde ’væltes over’ på alle borgere i stedet for at blive båret af producenterne gav anledning til kritik i en evaluering af reglerne, som Kommissionen står bag. 

I evalueringen fremgår det, at det er industriens repræsentanter, der har presset på for, at producenterne ikke skal finansiere indsamlingen helt ud fra forbrugerne.

Og selv om kræfter i Europaparlamentet arbejder for at få skærpet producenterne økonomiske ansvar for indsamlingen, så tyder det ikke på, at det vil lykkes.

"Jeg arbejder for at producenterne skal bære et langt større ansvar både praktisk logistisk i forhold til indsamling og behandling og økonomisk. Præcist hvordan det ender er for tidligt at sige noget om endnu. Dog kan jeg godt sige, at det er op ad bakke for mit standpunkt,” siger Dan Jørgensen (S), der er næstformand i parlamentets miljøudvalg.

Øgede krav mulige

Det vil derfor efter al sandsynlighed blive op til de danske politikere, om der skal stilles større krav til producenternes økonomiske ansvar for indsamlingen af elskrottet. 

Socialdemokrater fremsatte tidligere på måneden et beslutningsforslag, om at producenterne skal finansiere  indsamlingen. Initiativet bakkes op af SF, mens Venstre og Dansk Folkeparti vil vente og se, hvad EU's direktiv-ændringer kommer til at betyde. 

 Venstre afviser imidlertid ikke, at Danmark godt kan komme til at stille større krav til producenterne, end EU lægger op til.

”Vi behøver ikke lade os styre af EU. Hvis der er nogle problemer, som KL gerne vil have os til at drøfte om det her, så tager vi gerne snakken. Der kan jo være ting, vi kan gøre bedre end i dag,” siger Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.

 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet