I projektet indgår tilbuddet ’Book en ekspert’, hvor naturfagslærere kan booke en teknologisk eller naturvidenskabelig kandidat fra en dansk virksomhed, der kan lave  en ’engineering’-aktivitet i klassen og fortælle eleverne, hvordan det er at arbejde som ingeniør.
I projektet indgår tilbuddet ’Book en ekspert’, hvor naturfagslærere kan booke en teknologisk eller naturvidenskabelig kandidat fra en dansk virksomhed, der kan lave en ’engineering’-aktivitet i klassen og fortælle eleverne, hvordan det er at arbejde som ingeniør.

Elever skal løse problemer som ingeniører i naturfagsundervisningen

Alt for mange børn mister interessen for naturfag i løbet af deres skoletid. Et nyt projekt skal styrke undervisningen i naturfag og teknologi, så danske børn og unge bliver rustet til at løse fremtidens komplekse problemstillinger.

teknologi

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

 

 

Horsens, Vejle, Holstebro og Lyngby Taarbæk har som de første fire kommuner i Danmark sagt ja til at være med i projektet Engineering i skolen, der skal få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi. Kommunerne skal blandt andet være medudviklere af en ny type naturfagsundervisning, der skal afprøves og spredes på danske skoler.

Målet er at udvikle en ny type naturfagsundervisning, tænde gnisten for naturfag blandt børn og unge og ruste dem til at løse konkrete problemer inden for eksempelvis klima og sundhed.

Engineering i skolen er blevet til i et bredt samarbejde mellem kommuner, naturvidenskabsaktører og uddannelsesinstitutioner med støtte fra fonde. Naturfagslærerne skal uddannes i at undersvise i engineering - altså en problemløsende tilgang til naturfag. Den nye undervisningsmetode stiller eleverne over for et konkret problem, som de så skal forsøge at løse.

Ghita Wolf Andreasen, som er projektdirektør i Engineer the future, der står bag projektet Engineering i skolen, har som målsætning at løfte danske skoleelevers kompetencer, så Danmark ikke bliver løbet over ende på viden og kreativitet inden for naturvidenskab og teknologi.

- Når vores børn kommer i skole, er de som udgangspunkt meget ivrige for at lære indenfor alle fag. Hvis deres iver for læring ikke bliver tilgodeset, mister de interessen. Erfaringer fra udlandet viser, at hvis man laver praktisk problemløsning, kan man fastholde interessen hos flere, fortæller hun.

Fremtiden kalder på naturfaglige

I 2025 vil der være mangel på uddannede inden for de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Samtidig anslår fremskrivninger en stigning på 28 procent i antallet af STEM-jobs i Danmark. Det viser en rapport udgivet i januar 2017 af Astra, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark.

Rapporten peger også på, at elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne oplever, at naturfagsundervisningen mangler autencitet, relevans og meningsfuldt indhold. Og de oplever ikke nok sammenhæng mellem undervisningen og det omkringliggende samfund.

- Det, der virkelig optager os, er, at vi har børn og unge, der forstår at begå sig inden for det naturvidenskabelige og teknologiske område, der er i hastig udvikling. Hvis de ikke ved noget om data, datasikkerhed, robotter og kunstig intelligens, bliver vi simpelthen løbet over ende som samfund. Det er mere vigtigt, end hvorvidt vi flytter os i en PISA-undersøgelse. Vi er ret højt oppe på den idealistiske klinge, siger Ghita Wolf Andreasen.

I stedet vil der blive udviklet et nationalt måleværktøj, som kan vurdere, om eleverne har løftet deres kompetencer inden for praktisk problemløsning.

Naturfag er dannelse

Lyngby Taarbæk Kommune er blandt de fire kommuner, der i første omgang har sagt ja til at være en del af projektet. Med DTU og ingeniørvirksomheder som for eksempel Haldor Topsøe og Geo i baghaven, er det særligt relevant for Lyngby Taarbæk Kommune at involvere sig i projektet.

- Vores virksomheder er meget optagede af at komme til at arbejde sammen med skoleeleverne, og de vil også gerne tage del i at klæde lærerne på, så eleverne på den lange bane vælger naturfag, siger Lene Magnussen, der er direktør for skole- og dagtilbud i Lyngby Taarbæk Kommune.

- Det handler ikke om, at hele bundtet skal være ingeniører. Det handler mere om dannelse. Og her kan naturfag være med til at understøtte, at vores elever bliver engagerede samfundsborgere og kritiske forbrugere. Det er den dagsorden, vi gerne vil være med til at skubbe på, siger hun.

I projektets første tre år er målet, at 175 lærere fra de fire kommuner deltager direkte i workshops. Ideen er, at de 175 lærere går tilbage til deres skoler og gennem arbejdet i fagteams når ud til yderligere 387 lærere.

Om Engineering i skolen

  • Engineering i skolen er en indsats over en 10-årig periode
  • Projektet omfatter udvikling af en engineering-didaktik, nye naturfaglige undervisningsmaterialer, uddannelse og videreuddannelse af naturfagslærere, undervisere ved læreruddannelser og lærerstuderende samt udvikling af events og konkurrencer inden for engineering.
  • Projektgruppen består af Astra, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College, en række organisationer, virksomheder, Professionshøjskolen UCC, kommuner, ingeniøruddannelser, science centre og aktører inden for naturvidenskabsundervisning. Engineer the future er projektejer.
  • Det samlede budget for projektet er 31 mio. kroner
  • Lyngby Taarbæk, Horsens, Vejle og Holstebro Kommuner har tilsammen lagt 3,2 mio. kroner i projektet

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet