Eksperter: Vi har brug for en reform af folkestyret

Selv om økonomien er stram, bør vores lokale demokrati have et gevaldigt eftersyn, inden det er for sent, mener forskere.

lokalstyre

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

 

Der er et skrigende behov for en reform af det lokale demokrati. For mens antallet af kommunalpolitikere falder, vokser opgaverne i både mængde og kompleksitet. Men reformisterne skal have tænkehatten på. For der er ingen penge i hverken statens eller kommunernes kasser. 

”Gratis løsninger. Det er det, man skal lede efter,” siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Jeg tror, det bliver meget vanskeligt i disse år at komme igennem med noget som helst, som koster penge. Hvis politikerne får et eller andet gode, så rejser der sig et ramaskrig fra de forældre, som lige har fået lukket deres skole, eller fra de ældre, som kun kan få et bad hver tredje uge,” siger han. 

Professor i statskundskab, Tim Knudsen,  fra Københavns Universitet er enig i, at det bliver svært at finde nye penge til at forbedre vilkårene for kommunalpolitikerne. Men man bør gøre forsøget, mener han. 

”Man burde jo have lavet en reform af hele kommunalbestyrelsens arbejde i forbindelse med kommunalreformen. Man lader, som om man kan blive ved med stort set det samme system og med deltidsarbejdende folk, som får nogle forholdsvis små honorarer for deres indsats. Jeg mener simpelthen, de er for dårligt honoreret. Og det gør, at de får for lidt tid,” siger Tim Knudsen. 

At honorarerne bør øges, er hans kollega på Syddansk Universitet, professor i statskundskab Ulrik Kjær, enig i:

”Jeg mener, der er rigtig god grund til at kigge på deres vederlag. Vi beder nogle mennesker om at gøre deres privatliv meget vanskeligt. Og så bør der være penge til at hyre en babysitter og købe en ­pizza. Den betaling, man giver i dag, er lige symbolsk nok,” siger han. 

Men betalingen kan øges for meget, mener Ulrik Kjær.

”Så vil man løbe ind i, at nogle begynder at gøre det for pengenes  skyld. Og det strider mod nogle af værdierne i vores demokrati. Vi vil jo gerne have, at politikerne er i det, fordi de har et politisk projekt, som de brænder vildt og inderligt for,” siger Ulrik Kjær. 

Værn om idealerne

Han mener samtidig, det vil gå imod vores demokratiske idelaer, hvis man gør byrådsarbejde til et fuldtidshverv, fordi politikerne vil blive afskåret fra de input, de i dag får igennem deres arbejde. 

Roger Buch mener, en praktisk og økonomisk farbar vej er at styrke de menige byrådsmedlemmers – og især oppositionspolitikernes – rettigheder. 

”Det er klart, at oppositionen står svagest i dag. For det er altså lettere for borgmesteren at få lavet analyser i forvaltningen. Der tror jeg, man kunne få noget mere dynamik og kvalitet ved at give oppositionen en lovsikret ret til mere hjælp fra embedsværket – for eksempel til at få lavet beregninger på forslag, man gerne vil fremsætte,” siger Roger Buch. 

Tim Knudsen advarer om, at det vil være farligt for demokratiet ikke at gøre noget for at forbedre de folkevalgtes vilkår.  Ikke fordi vi sidder på en brændende platform, men fordi opbakningen til lokalstyret langsomt siver. 

”Vi stemmer jo stadig i Danmark, men stemmeprocenterne ved kommunalvalg er faldet og faldet. Lige efter ­­

2. verdenskrig var stemmeprocenterne i kommunerne jo over 80. Ved sidste valg havde vi 65. Og vi kan meget vel se yderligere fald,” siger Tim Knudsen.

”Det går den gale vej hele tiden, hvis målet er, at vi skal have et ægte folkestyre med deltagelse af mange grupper i befolkningen. Og jeg mener ikke, at økonomi er en gyldig grund til ikke at sætte sig ned og arbejde med vores lokaldemokrati. Man kan ikke afvise det, fordi det muligvis vil koste noget at lave ændringer,” siger Tim Knudsen. 

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet