Claus Juul fra Amnesty International mener, at flere politikere deltager i asyldebatten med et sløset forhold til faktiske og juridiske kendsgerninger. Foto: Carsten Ingemann, Polfoto
Claus Juul fra Amnesty International mener, at flere politikere deltager i asyldebatten med et 'sløset' forhold til faktiske og juridiske kendsgerninger. Foto: Carsten Ingemann, Polfoto

Eksperter: Fejl og begrebsforvirring præger asyldebat

Politikere går i stort omfang fejl af begreber og fakta, når de debatterer flygtninge og udlændinge. Det kan få alvorlige konsekvenser på sigt, lyder kritikken.

nuancer

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Hvad er forskellen på en illegal migrant og en flygtning, og hvornår hører udlændinge egentlig til gruppen af asylansøgere? Begrebsforvirringen er ifølge en række ekperter total, når det kommer til den danske udlændingedebat.

Og tendensen breder sig, mener juridisk konsulent hos Amnesty International, Claus Juul. Det er blevet acceptabelt at benytte sig af begreber, som ikke nødvendigvis har nogen relevans for det emne, man taler om.

- Flere debattører omgås de faktiske og de juridiske kendsgerning lidt sløset. Der bliver sagt ting i den daglige debat, som er direkte forkerte, siger han.

Han fremhæver begrebet illegale migranter som et eksempel på, hvordan politikere har haft succes med at skære flere grupper over samme kam.

- Det bliver et begrebsmæssigt springbræt til at kunne sige, at der i virkeligheden ikke er nogen af de her folk, der har legitime grunde til at være her. Og når man først har fået skabt det billede, at de ikke har nogen grund til at være her, så kan man også nemmere bruge tid på at snakke om grænsepoliti end om hurtig sagsbehandling og hjælp til børnene, siger han

Kathrine Vitus, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, ser ligeledes alvorligt på problematikken. Hun er enig med Claus Juul i, at det kan være givende for politikere, kun at forholde sig til den sandhed, der passer til ens budskaber.

- Hvis man som politiker har en restriktiv holdning til indvandring fra bestemte dele af verden, så tror jeg da ikke man nødvendigvis har en stor interesse i at skelne mellem forskellige grupper af indvandrere og flygtninge, og at se særskilt på deres juridiske og sociale vilkår, siger hun.

Samtidig advarer hun mod, at det på lang sigt kan få en negativ indvirkning på vores opfattelse af ‘dem’ og ‘os.’

- Det er med til fremmane den stemning, at samfundet kun består af to befolkningsgrupper: på den ene side hvide etniske gammeldanskere, som har en uanfægtelig ret til samfundets goder. På den anden side en rodet bunke af andre, ikke-hvide med ikke-vestlig baggrund, hvis rettigheder ikke er givne. Det er en meget unuanceret tilgang, siger hun.

Hos Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm, enig i, at der hersker forvirring om, hvem og hvad vi taler om, når snakken falder på indvandrere.

”Den offentlige debat om flygtningespørgsmålet i Danmark er præget af stor forvirring om, hvad det er for grupper, vi snakker om.”

- Den offentlige debat om flygtningespørgsmålet i Danmark er præget af stor forvirring om, hvad det er for grupper, vi snakker om: Om det er asylansøgere, som bor i asylcentre, mens deres sag behandles, eller det er flygtninge, som har fået opholdstilladelse, siger han.

Han mener dog ikke kun, at det er politikernes ansvar at få styr på fakta. Også de organisationer, som beskæftiger sig med området, må gribe i egen barm.

- Det har været ærgerligt, at vi, der arbejder med det og de politiske ordførere ikke har været bedre til at holde distinktionerne på plads, så vi ved, hvad vi taler om, siger han.

Forældede begreber

På Christiansborg møder kritikken dog ikke megen forståelse. Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen medgiver, at man selvfølgelig skal holde sig til fakta, når man diskuterer, men har ikke meget tilovers for eksperternes vurdering.

- Selvfølgelig skal man kalde tingene ved deres rette navn, men man skal også tage det med et gran salt, når såkaldte eksperter kommer med en vurdering af den måde, vi diskuterer asyl- og udlændingepolitik på, siger han.

Ifølge Martin Henriksen er det et større problem, at de begreber, som vi benytter os af, ikke længere er tidssvarende.

- Når man i dag snakker om, at der kommer så og så mange flygtninge til Danmark, synes jeg, at det er et udtryk for, at man dybest set bruger nogle begreber, som er forældede. For langt de fleste giver det slet ikke mening at tale om dem som flygtninge. De er jo ikke blevet jagtet op gennem Tyskland, så det ville give mere mening at tale om dem som indvandrere.

Udlændingedebatten:

Få styr på definitionerne!

  • Hvad er en udlænding? Betegnelsen udlændinge anvendes som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Hvis man ikke er dansker, er man således udlænding.
  • Hvad er en indvandrer? Indvandrere er defineret som personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer.
  • Hvad er en asylansøger? En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.
  • Hvad er en flygtning? En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Læs desuden nedenfor om konventionsflygtninge og kvoteflygtninge.
  • Hvad er en illegal immigrant? Man er illegal immigrant, hvis man opholder sig i et land i strid med dets love om indvandring. Det kan være, hvis man kommer uretmæssigt til landet uden at henvende sig til myndighederne, har benyttet falsk legitimation for at komme ind, har overskredet sit visum eller overskrider beføjelserne i sit visum.
  • Hvad er en udsendelseshindret? En udsendelseshindret er en udlænding, som har fået endeligt afslag på asyl, men som ikke er i stand til at vende tilbage til sit hjemland.
  • Hvad er en konventionsflygtning? En konventionsflygtning er en flygtning, som anses for omfattet af FN's Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser.
  • Hvad er en kvoteflygtning? En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens § 8.
  • Hvad er humanitær opholdstilladelse? Humanitær opholdstilladelse kan gives til en udlænding, hvis væsentlige humanitære hensyn taler afgørende for det. Det er Justitsministeriet, som træffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse.
  • Hvad er beskyttelsesstatus? Udover i de tilfælde, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, giver Danmark beskyttelse, når Danmark er forpligtet til det efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Der gives således opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland.
  • Hvordan forløber en asylsag? Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Dernæst tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land (jf. Dublin-forordningen). Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej.
  • Hvad er repatriering? Man kalder det repatriering, når en udlænding med opholdstilladelse frivilligt vender tilbage til sit hjemland for at tage varigt ophold dér, for eksempel hvis forholdene i hjemlandet er forbedrede. Reglerne for repatriering er reguleret i repatrieringsloven, og ordningen administreres af Dansk Flygtningehjælp.
  • Hvad er FN's Flygtningekonvention? Konventionen af 28. juli 1951 om Flygtninges Retsstilling (FN's Flygtningekonvention) er – med tilhørende protokol af 31. januar 1967 – den vigtigste del af det folkeretlige grundlag for Danmarks behandling af asylsager.
  • Hvad er Flygtningenævnet? Flygtningenævnet er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser i asyl-sager. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Ved behandlingen af de enkelte sager medvirker 3 personer: formanden, som er dommer, samt 2 medlemmer udpeget af henholdsvis Justitsministeriet og Advokatrådet.
  • Hvad er UNHCR? UNHCR  (FN's Højkommissariat for Flygtninge) er en humanitær og ikke-politisk organisation, som blandt andet yder beskyttelse og støtte til flygtninge og personer, som lever i en flygtningelignende situation.
hvad er en udlænding_3

Kilde: Udlændingestyrelsen / integrationsministereiets hjemmeside: www.nyidanmark.dk

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet