Eksperter: EU-regler vil vende op og ned på sundhedsvæsenet

Med et kommende lovforslag tager regeringen et afgørende skridt mod et europæisk marked for sundhedsydelser, vur derer eksperter. Politikere tvivler.

velfærd til salg

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Regeringen tøver med at fremsætte et lovforslag, som kan revolutionere det danske sundhedsvæsen. I første omgang vil det formentlig blive præsenteret som mindre justeringer og tilpasninger, men på sigt peger det i retning af en fundamental forskydning af de grundlæggende principper bag det danske sundhedssystem.

- Det er et kæmpeskridt. Det er simpelthen det største og mest afgørende skridt på sundhedsområdet til dato, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, lektor i statskundskab på Københavns Universitet.

Lovforslaget skal omsætte EU’s såkaldte patientrettighedsdirektiv til dansk lovgivning, og skal senest være vedtaget til oktober. Oprindeligt var det sat på regeringens lovprogram i januar, men Sundhedsministeriet har nu udskudt det til et ikke nærmere specificeret tidspunkt.

Patientrettighedsdirektivet sammenfatter EU-borgeres ret til at søge behandling finansieret af hjemlandet i det øvrige EU.

Det aktuelle lovforslag skal klargøre betingelserne for den enkelte danskers mulighed for at blive behandlet uden for landets grænser, og hvordan det danske sundhedsvæsen skal håndtere udlændinge, som ønsker behandling her i landet.

Større bevægelighed

Dorte Sindbjerg Martinsen har i flere år forsket i forholdet mellem EU og det nationale sundhedsvæsen. Hun mener ikke, at lovændringerne fra den ene dag til den næste vil få en masse syge EU-borgere til at rejse rundt som ’sundhedsturister’ på jagt efter den bedste behandling.

Men når direktivet først er endeligt gennemført, er sporene lagt mod en fremtid med stadig større bevægelighed på tværs af grænserne med alle de udfordringer, det giver et nationalt funderet sundhedsvæsen.

- Al erfaring viser, at når man først har et sådan direktiv implementeret, så kommer der mere, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Det skyldes blandt andet EU-domstolens rolle som lovfortolker, der konsekvent trækker i retning af at udvide EU-lovgivningens betydning.

Velfærdens hjerteland

Den vurdering bakkes op af Jon Kvist, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Han mener, at det er uforudsigeligt, om det vil ske straks eller først efter et årti. Det eneste sikre er, at konsekvenserne af direktivet vil blive bredere og mere omfattende over tid.

- Når man har besluttet at lave et patientrettighedsdirektiv, så er det et signal om, at nu går man ind på den her del af sundhedsområdet og udstikker en kurs, som vil blive fulgt, siger Jon Kvist.

Når direktivet har så afgørende principiel betydning skyldes det blandt andet, at tankegangen bag er mere individ- og rettighedsorienteret, end man hidtil har været vant til i det offentlige sundhedssystem, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen, men peger på, at behandlingsgarantier og frit-valg-ordninger allerede har ledt Danmark på sporet af udviklingen.

Alligevel kolliderer EU’s principper om fri bevægelighed i den grad med den nationale solidaritet, som sundhedsvæsenet er baseret på, fremhæver Jon Kvist.

- Det første dictum for sundhedssystemet er, at alle i Danmark har lige adgang. Hvis det pludselig skal gælde for alle inden for EU, så ryster du kraftigt ved sundhedsvæsenets fundament, siger han.

Jon Kvist ser samtidig patientrettighedsdirektivet, som endnu et eksempel på, at logikkerne bag EU’s indre marked spreder sig til stadig flere af de velfærdsområder, der traditionelt har været nationalstatens suveræne anliggende.

- Vi ser, at principperne om markedsgørelse gradvist bliver implementeret på velfærdsstatens hjerteland såsom sundhedsområdet og det sociale område, siger Jon Kvist.

Koldt vand i blodet

Folketingets sundhedsordførere er endnu tilbageholdende med at udtale sig om, hvad der er på spil med regeringens gennemførelse af patientrettighedsdirektivet.

Men europaparlamentariker Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU deler eksperternes vurdering af, at direktivet vil komme til at stå som en afgørende milepæl, når historiebøgerne skal skrives.

- Det går i retning af en europæisk hospitalssektor. For hvert skridt man tager, nødvendiggør man det næste, siger Søren Søndergaard, der var med, da direktivet blev forhandlet på plads i 2011.

Det samme var Christel Schaldemose på vegne af Socialdemokraterne og Karsten Uno Petersen (S) som regionernes repræsentant. Ingen af dem mener, at direktivet vil blive nogen større udfordring for det danske sundhedsvæsen.

- Da Kommissionen kom med sit forslag, var der lagt op til en revolution. Men det, der kom igennem giver borgerne nogle muligheder og rettigheder, uden Astrid Krag af den grund skal gentænke vores sundhedsvæsen, siger Christel Schaldemose.

Regionernes formand, Bent Hansen (S), er enig trods eksperternes udlægning. Han mener, at den nuværende aftale giver Danmark mulighed for at trække i håndbremsen fremadrettet.

- Hvis det viser sig, at vi har givet en lillefinger, og man så prøver at tage hele armen, og vi kan se hele vores velfærdssystem bryde sammen, så må vi nedlægge veto, siger Bent Hansen.

EU

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet