Billede
Projektleder Michael F. Tengnagel fra ingeniørselskabet Rambøll fortæller de fremmødte journalister om omlægningen af Sankt Annæ Plads i København, som nu er blevet såkaldt skybrudsgade. Samtidig er pladsen blevet et indbydende byrum.

Ekspert: Klimaprojekter er for kedelige

Kommunernes pligt til at klimasikre åbner enestående muligheder for nye, spændende byrum og naturarealer. Men mulighederne udnyttes sjældent. “Hvorfor finder vi os egentlig i, at det bliver så fantasiløst?” spørger ekspert.

fantasi

Af Susanne Sayers | [email protected]

Solrød-borgmester Niels Hörup (V) er i gang med at fortælle om kommunens velsignelser, men glade råb overdøver talestrømmen. En flok børnehavebørn er kommet forbi skybrudsanlægget ‘Kilen’, som borgmesteren vil præsentere, og de udnytter omgående muligheden for at klatre, hoppe og løbe over den let gyngende bro i midten af det tørre bassin.

Havde det regnet, ville broen have løftet sig sammen med vandspejlet, men det er en smuk forsommerdag, hvor mælkebøttefnok driver med den lune vind op mod en klar, blå himmel, og tanken om skybrud er umiddelbart fjern.

Børnehavebørnene demonstrerer uden at vide det, hvorfor ‘Kilen’ er noget særligt. Det store anlæg skal beskytte Solrød Kommune mod vandmasserne fra oven, men det vil være sjældent, at det fyldes med vand. Resten af tiden kunne det have ligget som et stort, tomt bassin alle andre dage, men kommunen og forsyningsselskabet så i stedet en mulighed for at skabe et nyt byrum. Og så begyndte en længere dialog med naboejendommene og ikke mindst Solrød Gymnasium, som ejer jorden, hvor ‘Kilen’ ligger.

Resultatet er blevet et anlæg med to bassiner, et stort og et mindre, som kan rumme tre millioner liter vand. Men de er samtidig fyldt med elementer, som indbyder til leg, sport, læring og fællesskab. Der er blandt andet basketballbaner og redskaber til idrætsundervisning og forsøgsstationer med forskellige materialer til undervisning i for eksempel fysik og kemi, ligesom en høj med enkle siddepladser fungerer som et udendørs undervisningslokale, og der er tænkt i at gøre stedet indbydende til leg.

[gallery size="large" columns="1" link="none" ess_grid_gal="galleri-karrusel" ids="96575,96578,96579,96580" orderby="rand"]

Stort udbytte  for 2 millioner

Det samlede projekt løb op i 14 millioner kroner, heraf er de 12 millioner ren klimatilpasning.

– For to millioner kroner mere har vi altså fået et rum, som kan bruges året rundt. Det er et meget stort plus, siger Niels Hörup til de fremmødte journalister, som af netværket Vand i Byer er inviteret på studietur til nogle af klimatilpasningsprojekterne. Vand i Byer er et såkaldt innovationsnetværk og har offentlige myndigheder, vandselskaber, private virksomheder og vidensinstitutioner som medlem og er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Formålet er at skabe byer, som er bæredygtige, robuste overfor klimaforandringer og samtidig sunde og inspirerende at leve i, og her kan de lovpligtige krav om at klimasikre kommunerne være en oplagt mulighed, siger Birgitte Hoffmann, som er lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet og med i ledelsesgruppen for Vand i Byer.

– Desværre er der alt for mange kedelige løsninger, hvor vi så at sige får grønne rør på overfladen: Der er nogle græsstriber, som skal opsuge noget vand. Eller man bygger diger, men der bliver ikke tænkt tilstrækkeligt i, hvor meget mere man kunne få, hvis man blev bedre til at tænke klimasikringsprojekterne som projekter, der også kan udvikle byerne og skabe nye rum, siger Birgitte Hoffmann.

– Det handler om, hvilke byer vi vil have om 50 år. Vi bruger mange penge på at klimasikre. Så er det spild af penge ikke at udnytte mulighederne for at skabe løsninger, som giver bedre byer.

I Solrød siger borgmester Niels Hörup og byplanlægger Jeppe Erikstrup Møller, at dialogen med borgerne var afgørende for at skabe en mere kreativ løsning og få den accepteret.

– Naboerne havde mange bekymringer, før vi gik i gang. Blandt andet var vi nødt til at fælde nogle selvsåede popler, og der var også forestillinger om, at pladsen ville blive samlingspunkt for druk, støj, narkohandel og så videre, siger Niels Hörup.

Jeppe Erikstrup Møller siger, at dialogen tog tid, men var det værd.

”De steder, hvor der er bred politisk opbakning, lykkes det bedst. Samtidig skal der være et godt samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber, og begge skal være villige til at tænke nyt og sige ‘det tør vi godt’ og ‘lad os prøve’. Det er langtfra altid tilfældet.”

– Den betød for det første, at vi kunne tage luften ud af unødvendige bekymringer og til gengæld lytte og indrette projektet efter de bekymringer, hvor vi havde mulighed for at tage hensyn. Blandt andet var det et ønske at få nogle bakker, som kunne skærme af, og da vi alligevel havde en masse overskudsjord efter at have gravet ud, var det en oplagt gevinst for os også. Og anlægget er blevet brugt mere og på andre måder, end vi havde regnet med.

Kan mere end bremse katastrofer

Dagen igennem bliver journalisterne på turen præsenteret for vidt forskellige klimaløsninger, som har det til fælles, at de kan mere end blot bremse katastroferne efter skybrud eller stormflod.

På Køge Havn er det ikke legende børn, som er ved at overdøve projektdirektør Tove Frederiksen fra byudviklingsselskabet Køge Kyst og direktør Christian Nyerup Nielsen fra ingeniørvirksomheden Rambøll, men tonstungt byggemaskineri.

Hvor der engang var industri og tomme grunde, skyder en ny bydel med plads til 4.000 mennesker op. Byggepladsen er indhyllet i støv og lugter af røg og varmt metal, men på den anden side af de nybyggede etageboliger er der ro. Og en vid udsigt over en bred strandeng, hvor selve den kunstigt anlagte hvide sandstrand skimtes længere ude mod den glimtende Østersø.

Køge er en af de kommuner, som er truet af både skybrud og stormflod, og det nye byggeri er klimasikret ved dels at hæve stueetagernes gulve op i kote 3,25 – altså 3,25 meter over den gennemsnitlige vandstand – dels at fritlægge strandengen og grave nogle lavninger i den, så den vil kunne tage store mængder vand. Her lå tidligere en campingplads – nu er der åben eng med spredte træer, som er overladt til sig selv og de naturlige dynamikker.

Ikke alle indbyggere er lige begejstrede. Før var området drænet, så man kunne være sikker på at gå tørskoet med sin hund. Nu får naturen lov at råde, og det betyder mere vand i området, som i perioder vil være oversvømmet. Til gengæld har indbyggerne fået en ny og bred sandstrand og nye fritidsmuligheder med udendørskøkkener, musikanlæg og udsigtspunkter.

”Det handler om, hvilke byer vi vil have om 50 år. Vi bruger mange penge på at klimasikre. Så er det spild af penge ikke at udnytte mulighederne for at skabe løsninger, som giver bedre byer.”

– Så oven i klimasikringen har vi fået naturgenopretning og nye muligheder for borgerne, og vi har også benyttet lejligheden til at udvikle byområdet og detailhandlen omkring Køge Station. Og strandengen beskytter hele byen, siger Tove Frederiksen.

I Frederikssund Kommune er det Sillebro Ådal, som journalister og fagfolk kigger på. Det er en klassisk dansk idyl med en å, som slynger sig gennem våde enge; her er små søer, kvidrende fugle, og et par går hånd i hånd henover en af broerne, som også gør ådalen egnet til løbe- og vandreture, fordi man har mulighed for at variere distancerne uden at skulle løbe helt samme vej ud og hjem. Åen blinker i sollyset, små strømfald gør overfladen levende, og der er fisk i åen. Blandt andet er her fanget en havørred på seks kilo.

– De behøver jo ikke meget mere vand, end der er i en karklud, konstaterer projektleder og skovfoged Troels Karlog fra Frederikssund Kommune.

Det ligner natur, men i virkeligheden er meget lidt af ådalen natur. Den er reelt et stort, teknisk anlæg, som skal beskytte byen Frederikssund mod skybrud og stormflod. Orkanen Bodil var hård ved kommunen, og  i selve Frederikssund løb de samlede skader op i cirka en halv milliard kroner. Det satte gang i klimasikringen, og Sillebro Ådal er et af Danmarks største klimasikringsprojekter, hvis man måler det i areal.

500 kroner i stedet for 10.000 kroner

Men genslyngningen af åen, som i mere end 100 år stort set ikke havde været andet end en snavset afvandingskanal, har været en billigere løsning end de traditionelle. Kommunen lavede opsamlingsbassinerne ude i terrænet, hvor de nu er med til at få området til at ligne et naturligt vådområde.

– Det har kostet 500 kroner per kubikmeter vand at lægge det i naturen. Skulle vi have gjort det i beton ved vejene, sådan som det traditionelt har været brugt, ville det have kostet 10.000 kroner i stedet, siger Troels Karlog.

Samtidig har borgerne fået et natur- og fritidsområde med bålpladser, shelters og kælkebakke blandt andet. De gode erfaringer med at kombinere klimasikring og byudvikling til trods er det stadig undtagelsen, at det sker.

Kommunerne er presset på tid og økonomi, konstaterer Merle Tillde Enghoff, som er projektleder i Klikovand, hovedstadskommunernes fælles samarbejde om klimasikring og en del af den regionale taskforce for klimasikring.

– Kommunerne skal løse mange opgaver, og arbejdet med at klimasikre er dyrt. Meget af det er samtidig usynligt for borgerne. En kommunalt ansat, jeg talte med, sagde, at det var som at være medlem af Secret Service. Det er meget præcist formuleret, siger Merle Enghoff.

– De steder, hvor der er bred politisk opbakning, lykkes det bedst. Samtidig skal der være et godt samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber, og begge skal være villige til at tænke nyt og sige ‘det tør vi godt’ og ‘lad os prøve’. Det er langtfra altid tilfældet, siger hun.

Fem gode råd til kommunerne om klimasikring

  1. Tænk  ambitiøst. Hvordan kan kommunen skabe en klimaløsning, som samtidig forbedrer byen og borgernes liv?
  2. Inddrag borgerne i stedet for at nøjes med en formel høring. Det tager tid, men det skaber bedre løsninger, og har borgerne betænkeligheder, sikrer det, at de bliver drøftet ordentligt.
  3. Arbejd sammen med borgerne om gode løsninger der, hvor de selv har ansvaret for at håndtere vandet. Gør det klart, hvad der er en kommunal opgave, og hvad der er borgernes ansvar i klimasikringen.
  4. Skab rammer, som gør det muligt at arbejde med løsninger på tværs af forvaltninger og sektorer.
  5. Arbejd på at sikre det nødvendige samarbejde med forsyningsselskabet.

Innovation

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet