Ekspert advarer: I piller ved demo kratiets livsnerve
Det er ikke en bagatel, når færre politikere fører til højere kommunale spærregrænser. Det er dødalvorligt, mener professor Jørgen Elklit.
Enhver der forsøger at bagatellisere forskellen på at skulle have tre eller fem procent af stemmerne for at blive valgt, har misforstået et centralt demokratisk princip. Det handler ikke om økonomi eller effektivitet. En demokratisk valgt forsamling skal også kunne inkludere repræsentanter for synspunkter, der ligger langt fra mainstream for at inddrage så mange som muligt i de beslutninger, forsamlingen træffer.
Derfor kan det ifølge valg- og demokratiforsker professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet overhovedet ikke afskrives som ubetydelige marginaler, når reduktionen af et byråd kan få den effektive spærregrænse til at rykke sig en halv eller hel procent.
”Hvis man er et mindre parti eller en gruppe, som overvejer at stille op, så vil man jo ofte ligge nede i de størrelsesordener, som her er tale om. Og derfor er det jo vældig vigtigt, hvor grænsen ligger. For hvis man eksempelvis får fire procent af stemmerne, men nogen så har sørget for, at grænsen er rykket op på fem ved at mindske antallet af byrådsmedlemmer, så er det jo liv og død for repræsentationen af de mennesker, det drejer sig om,” siger Jørgen Elklit.
Han kalder det andet for et ”stor-parti-synspunkt,” som ikke drejer sig om andet end ren politik.
”Det er jo en alt eller intet situation for de små, og derfor er det vigtigt at sige - uanset om det er Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller en lokalliste, man gerne ser repræsenteret - at enten kommer de ind og kan så føle sig inkluderet i kommunalbestyrelsen og dens beslutninger, eller også kommer man ikke ind, og så er man nul og niks. Derfor er de marginaler så vigtige,” siger Jørgen Elklit.
Hensynet til mindretallet
Som han ser det, så er det en trussel mod mindretallenes beskyttelse, når kommuner reducerer antallet af byrådspolitikere. Ikke kun fordi det er en kvalitet at have flere stemmer med i en debat, men også for at sikre at borgerne reelt får en bred skare af politikere, sådan at så mange som muligt kan finde en kandidat, der kan fremføre deres synspunkter. Ellers risikerer man, at mange borgere vil opleve, at de valgte politikere er ligeglade med, hvad de mener.
”Det er ikke bare et spørgsmål om synspunkter, men også personerne. Hvis jeg havde lyst til at stemme på et parti, der lå i nærheden af en spærregrænse, og jeg oplevede, at byrådet bestemte, at mit parti skulle have dårligere vilkår eller måske slet ikke skulle have en chance for at komme ind. Ja, så vil jeg da tænke over, om jeg som borger i kommunen ikke enten ville reagere ved at blive rigtig sur eller måske lade være med at stemme næste gang,” siger Jørgen Elklit.
Set i lyset af at der ved valget i 2009 skete et fald på fem procent i valgdeltagelsen, advarer Jørgen Elklit kommunerne om, at en reduktion af antallet af politikere sender et signal om, at man ikke gider høre på dem med afvigende meninger.
De små stemmes ud
Hvis man overvejer at gå den vej, skal man derfor huske at spørge sig selv om, hvad det er for et demokrati, man har, og hvad det er for et demokrati, man ønsker at have.
”Det kan godt se ud som en lille ting, specielt hvis man er et stort parti. Men det rører ved en livsnerve i demokratiet. Nemlig at de små grupper, uanset om de nu er af den ene eller anden slags mindretal, skal have en chance for at blive hørt. Derfor synes jeg, at det her er dødalvorligt,” siger Jørgen Elklit.
Kun få ved som han, hvor svært det kan være at forudsige, hvilke partier og kandidater valgtekniske ændringer fører med sig. Så selv om en reduktion af byrådet følges med at argument om, at det rammer de store partier, vil det uundgåeligt samtidig sende et signal om, at man ikke er interesseret i de små partier.
Og Jørgen Elklit mener da heller ikke, at han endnu har hørt et godt argument for at kaste sig ud i den slags.
”Når der tales om effektiviseringer eller besparelser, så er det alvorlige jo, at det samtidig kommer til at gå ud over nogle andre, end dem der beslutter de her ting.
Sådan bliver det jo, hvis det er de store partier, der vedtager det. Det er jo ikke dem, der er i fare, det bliver nogle andre partier og grupper, som vil blive stemt ud,” siger Jørgen Elklit.
