Billede
Efterværn skulle sikre, at anbragte unge fik en lettere start på voksenlivet med uddannelse og arbejde og uden kriminalitet. Men en ny undersøgelse viser, at unge i efterværn er lige så udsatte som unge, der ikke har modtaget støtte, efter de fylder 18 år. Foto: Gorm Branderup / Polfoto

Efterværn har ingen synlig effekt

Efterværn hjælper hverken unge i uddannelse eller ud af kriminalitet, viser en undersøgelse, SFI står bag. Men alligevel skal efterværn tilbydes alle anbragte unge, lyder det fra interesseorganisationer.

anbringelser

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

35 procent af de 18-29-årige, der sidder i fængsel, er tidligere anbragte børn. Samtidig oplever hovedparten af tidligere anbragte unge især en række udfordringer i årene efter anbringelsen. De unge har især problemer med uddannelse, arbejde, økonomi og boligforhold. Og mange har problemer med stoffer og kriminalitet, ligesom der er en overvægt af unge med psykiske problemer og unge, som bliver forældre meget tidligt.

Derfor indførte man i sin tid efterværnsparagraffen, der gør det muligt for kommunerne at tilbyde den unge en støtte efter anbringelsen, frem til den unge fylder 23 år.

Den indsats er nu blevet evalueret af SFI.

”Selvfølgelig skal de mødes og ander­kendes, men de skal også have det lille skub, som får dem til at tage en uddannelse eller et job.”

De udsatte børn og unge vurderer generelt, at projekterne giver dem et tiltrængt frirum i en verden præget af stempling og følelsen af at være udenfor. De får styr på deres følelser og bliver mere afklarede. Til gengæld ser projekterne generelt ikke ud til at få de unge i arbejde eller ind på en uddannelse, selvom det ofte er formuleret som et eksplicit mål.

[intense_collapsibles] [intense_collapse title="Hvad er efterværn?" external_link_target="_self"]

  • Efterværn er et tilbud om støtte, som anbragte børn og tidligere anbragte børn kan modtage, hvis kommunerne vurderer, at de vil få glæde af det.
  • Tilbuddet løber, fra barnet fylder 18 år og frem til vedkommende er 23 år gammel. Det er frivilligt for kommunen, om man vil tilbyde efterværn, men det er ikke tilladt at afvise en efterværnsansøgning med en økonomisk begrundelse.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Forskerne vurderer, at der kan være flere årsager til, at de ikke finder nogen effekt på job eller uddannelse. Det kan skyldes, at disse effekter først bliver tydelige på længere sigt. Men det kan også være, at projekterne reelt fokuserer mere på omsorg og har for lave forventninger til job og uddannelse.

- Vi kan høre på de unge, som vi har interviewet, at de har været glade for at være med, og at de føler sig anerkendt og set som de mennesker, de er. Men på trods af det kan vi ikke se, at det har bragt dem tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. Nogle gange er der endda svage negative effekter, når vi sammenligner med andre anbragte unge, siger SFI-forsker Karen Margrethe Dahl.

Fastholder identiteten

Undersøgelsen af efterværnsindsatsen er en del af en større undersøgelse, der skal evaluere en lang række indsatser overfor udsatte børn og unge. Målet var at give udsatte børn og unge de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. SFI har i undersøgelsen evalueret fem initiativer med i alt 39 projekter under programmet - herunder er efterværn blandt de fem initiativer.

”Det er, som om kobling til uddannelse og job bliver hovedresultatet i undersøgelsen, og det er da en skam. Man kunne også highlighte de forskellige måder, hvorpå det sociale arbejde faktisk virker.”

I alt har 451 efterværnsmodtagere deltaget i undersøgelsen, hvor de er blevet sammenlignet med andre udsatte unge, andre tidligere anbragte unge og andre unge. Undersøgelsen har både bestået af statistiske sammenligninger og kvalitative interview med de unge. Og netop i de interview giver de unge udtryk for, at de bliver hørt og anerkendt som dem, de er, af de professionelle, som arbejder med dem i efterværnet.

- De fortæller, at de har været glade for at have et sted, hvor de kan mødes med andre, der har været i samme situation som dem, og at de professionelle har været gode til at se dem og hjælpe dem med det, de nu selv har udtrykt behov for at få hjælp til, siger Karen Margrethe Dahl.

Men samtidig frygter hun, at projekterne bliver til isolerede øer, hvor det er rart at komme, men hvor man måske ikke har så megen kontakt til unge, som ikke har den her baggrund. Det kan blive til lukkede fællesskaber med andre forventninger og normer, end der er udenfor, mener hun.

- På den måde risikerer de at blive fastholdt i den identitet, det er at være tidligere anbragt. Det kunne være godt, hvis de også fik boostet andre dele af deres identitet gennem relationer med unge, der ligner dem på andre parametre end fortiden som anbragt. Både de unge selv, de, som de omgås og måske også de professionelle risikerer at vurdere det, de unge vil og kan, i forhold til de unges problemer i opvæksten, og viser måske forståelse for en halvdårlig eller dårlig præstation, selvom de unge har ressourcer til at præstere bedre. Selvfølgelig skal de mødes med forståelse og anerkendelse, men de skal også have det lille skub, som får dem til at tage en uddannelse eller et job, siger hun og fortsætter:

- Der er vigtigt, at man fremover drøfter, hvordan deltagelse i uddannelse og arbejde får en passende vægt, så projekter ikke bliver isolerede øer af omsorg, men i stedet trædesten i retning af uddannelse og arbejde.

Efterværn er afgørende

På trods af resultaterne fra undersøgelsen mener Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening, at efterværn fortsat er en god idé, som man skal holde fast i og gøre til en ret for alle udsatte unge.

- Der er tydeligvis en meget stærk diskurs i forhold til uddannelse og arbejde, men jeg synes, det er ærgerligt, at det bliver overskriften for undersøgelsen her, for ser man teksten, lykkes man jo med at finde den rette målgruppe og at håndtere de sociale problemer. Det kunne man have haft fokus på, men den politiske opgave har givetvis været en anden, siger han

Samtidig understreger han, at efterværns effekt på job og uddannelse bliver tydeligere på længere sigt – altså at det faktisk er for tidligt at konkludere, hvilken effekt efterværn har på job og uddannelse, hvad han da også læser i rapporten:

- Efterværnsindsatsen er stadig fuldstændig afgørende, og det burde have være mere tydeligt, at indsatsen rent faktisk virker. Hovedformålene med projekterne er ikke direkte koblet til uddannelse og arbejdsmarked, men er at afhjælpe sociale problemer, følelsesmæssige og praktiske udfordringer. Det vil sige at gøre børn og unge til mere hele mennesker, give dem modstandsdygtighed og mestringsstrategier til at klare sig fremover. Det vil skabe en langsigtet positiv virkning i forhold til uddannelse og job, siger han.

Han understreger, at udover, at de unge skal have en støtte, der sætter dem i stand til livsmestring så er det også vigtigt, at der i efterværnsindsatsen er fokus på job og uddannelse – og at der er tydelighed omkring disse forventninger, samt at de skal tilpasses den enkelte unges situation.

- Jeg læser, at SFI kommunikerer til det politiske niveau. Det er en vigtig opgave, hvor SFI får forklaret, hvordan komplekse forhold hænger sammen. At den sociale indsats er vigtig, og giver de unge et fundament, som de kan bruge senere til at søge uddannelse og job, siger han.

Det skal virke

Projektet "Lige muligheder" sluttede i 2014, men en stor del af projekterne er efterfølgende blevet videreført i kommunerne. SFI’s forskere har undersøgt begrundelserne for at videreføre projekterne, og her står det klart, at kvalitet ikke nødvendigvis har været afgørende.

- Nogle projekter bliver videreført, fordi medarbejderne vurderer, at de er gode for de udsatte børn og unge. Men i andre tilfælde er eksempelvis markedsføring fra de projektansvarlige udslagsgivende. Og vi ser også, at projekter ikke kommer videre, selvom der kunne være gode grunde til det, siger Karen Margrethe Dahl.

Hos Venstre er socialordfører Carl Holst ikke i tvivl om, at den nye rapport kommer til at indgå i regeringens arbejde med at indføre flere evidensbaserede metoder i serviceloven.

- Det, der skal være udgangspunktet, når vi taler udsatte børn og unge, skal være, hvad vi kan gøre, som er endnu bedre. Og der kan vi se, at noget virker og andet ikke virker. Og i den sammenhæng skal vi også læse den her SFI-rapport, siger han og afviser dermed ikke, at rapporten kan få indflydelse på Venstres arbejde med socialpolitikken i fremtiden.

4 projekter

Lige muligheder

  • Udover efterværn har undersøgelsen evalueret følgende fire projekter, hvor konklusionerne ligesom i efterværnsprojektet er, at de ikke har den store effekt og at der muligvis fokuseres for meget på omsorg fremfor fremadrettede tiltag.
  • Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre (2010-2013)
  • Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge (2009-2013)
  • Sociale viceværter i ungdomsboliger (2010-2014)
  • 24-timers kontaktordning (2009-2013)

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet