Det skortede ikke på de store ord, da fordelingen af Satspuljemidlerne for 2015-2019 blev offentliggjort i januar sidste år. 60,9 millioner kroner skulle styrke forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme.

Posen med de mange millioner skulle gå til at oprette et landsdækkende mentorkorps, hvor kommunerne kan hente hjælp. Kommuner med særlige udfordringer skulle kunne tilkalde et nationalt udrykningsteam med medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Socialstyrelsen. En national hotline var også på programmet, mens forældre og pårørende i udsatte boligområder skulle inddrages.

”Det er nogle helt særlige mekanikker, der gør sig gældende ved radikalisering - ligegyldigt om det er religiøst eller politisk funderet - både når det kommer til rekruttering og fastholdelse. Derfor er det væsentligt, at de, som arbejder med det her, er uddannet ordentligt i det.”

Desuden skulle 3.000 fagfolk i kommunerne uddannes i løbet af de efterfølgende fire år, så de kunne forstå faresignaler blandt unge.

Alligevel viser en undersøgelse Kommunen har lavet blandt 50 kommuner, at 18 af dem ikke har haft medarbejdere på efteruddannelse om radikalisering.

Det er langt fra godt nok, lyder det fra formanden for Socialrådgiverne, Majbritt Berlau.

- Det er nogle helt særlige mekanikker, der gør sig gældende ved radikalisering - ligegyldigt om det er religiøst eller politisk funderet - både når det kommer til rekruttering og fastholdelse. Derfor er det væsentligt, at de, som arbejder med det her, er uddannet ordentligt i det. I særdeleshed når man skal arbejde direkte med dem. Hvis det skal virke ordentligt i hvert fald.

Mangler erfaring

Det er ikke kun hos Socialrådgiverne, at man oplever at mangle efteruddannelse. I en medlemsundersøgelse, som Socialpædagogerne har foretaget i november angiver 53 procent af de socialpædagoger, der indenfor det seneste år har arbejdet med eller været i berøring med radikalisering, at de har oplevet mangel på efteruddannelse/opkvali-ficering som en barriere.

Samtidig svarer 44 procent, at de i ringe grad eller slet ikke føler sig klædt fagligt på til at håndtere problematikker relateret til radikalisering. Det skyldes blandt andet, at det ikke er alle kommuner, som har en handleplan for antiradikalisering.

Men det er heller ikke alle kommuner, som behøver at have en handleplan, lyder det fra Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth. Alligevel mener han, at det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, om deres indsats overfor radikalisering er tilstrækkelig.

- Derfor er vi glade for at have afsat penge med satspuljerne for at opkvalificere kommunernes indsats. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune, om de vil gøre brug af det, men vi holder øje med, hvordan det går.

Han vil gerne se nærmere på, om det er, fordi der ikke er nok midler i kommunerne, at der er flere steder, hvor man ikke har haft medarbejdere på efteruddannelse, eller om det er et andet sted, skoen trykker.

Efteruddannelsen på vej

Indsatsen, der skal sørge for, at satspuljemidlerne bliver omdannet til blandt andet efteruddannelse, ligger hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration - i daglig tale Siri.

Her sidder specialkonsulent indenfor ekstremisme og radikalisering Stine Strohbach med netop det projekt, som skal sikre, at relevante fagfolk bliver opkvalificeret. Hun har svært ved at forstå, at så mange kommuner ikke mener, de har personale, som har været på efteruddannelse, for allerede under et år efter fordelingen af midler har 1.500 fagfolk været på kursus i herunder medarbejdere fra SSP, gadeplan, klubber, UU-vejledere, de sikrede institutioner med videre.

Hun fortæller desuden, at Styrelsen og PET siden 2009 løbende har afholdt kurser for alle landets infohuse, som håndterer ekstremismesager. Alle landets politikredse har et infohus, hvor kredsens kommuner er repræsenteret.

- Jeg vil mene, at der burde være mindst en medarbejder i hver kommune, som er opkvalificeret af os og derfor har viden om forebyggelse af radikalisering. Nogle kommuner har selvfølgelig større problemer end andre og har derfor større fokus på det. Måske de i mindre kommuner ikke har været lige så systematiskr til at give informationen videre til en bred skare af medarbejdere, så alle er klar over, at der er et sted, de kan gå hen.

- Så alle kommuner burde vide, at der med infohus-strukturen sidder nogen i deres egen politikreds, som ved noget om det her og kan hjælpe dem videre, hvis de ikke selv har de rigtige kompetencer.

Flere værktøjer, tak!

Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen glad for at høre, at der rent faktisk sker noget på området. Men han insisterer samtidig på, at der fortsat er brug for klare handleplaner og konkrete værktøjer, fagforeningens medlemmer kan forholde sig til.

- Der er brug for, at man de steder, man oftest er i kontakt med unge, som er i risikogruppen, skal have nogle systemer, så man har en systematisk måde at arbejde med det.

Derfor er han også glad for, at det er Siri, der står for efteruddannelsen af de 3.000 fagfolk:

- Det tror jeg er den helt rigtige måde at arbejde med det på i stedet for at overlade det til 98 vidt forskellige kommuner.

Efteruddannelse om ekstremisme mangler

Efteruddannelse om ekstremisme mangler

Interesseret i et abonnement? – klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.