2017 blev året, hvor en positiv stime stoppede.

2.306 huslejesager endte med, at fogeden satte lejeren på gaden, hvilket er ni pct. flere end året før. Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen.

Over de sidste syv år har antallet af fogedsager omhandlende manglende betaling af husleje ellers faldet med næsten 50 pct.

At miste taget over hovedet kan have store konsekvenser for de ramte. Samtidig kan kommunerne blive ramt på økonomien, hvis en enlig eller en familie skal have støtte efter en udsættelse. Det viser et forskningsprojekt fra Statens Institut for Velfærdsforskning (VIVE).   

Hos de almene boligselskabers brancheorganisation, BL, er man overbeviste om, at stigningen skyldes regeringens nye regler for kontanthjælpsloftet fra 2016.

Formand i BL, Palle Adamsen, mener at boligselskaberne har gjort, hvad de kan for at begrænse omfanget af udsættelser. Nu er det ifølge ham op til politikerne at gøre noget ved udfordringen.

- Vi vil tage det ansvar, som vi kan løfte. Men jeg mener, at der er et socialpolitisk problem. Politikerne har endnu ikke fået bygget nok billige boliger. Udbuddet er jo ikke større end for tre år siden. Og med de nedsatte ydelser begynder nogle grupper af lejere at blive pressede, siger Palle Adamsen.

Han fortæller, at mange boligselskaber tilbyder gældsrådgivning og forsøger at flytte nogle lejere til mindre og billigere boliger, hvis det er muligt. Hans kolleger i branchen beretter, at nogle lejere har presset deres økonomi til det yderste for at beholde boligen.

Konsekvens for borger og kommune
Flere grupper er særligt sårbare over for udsættelser. Blandt andre unge under 25, enlige mænd og særligt kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenteret i statistikkerne over udsatte personer.

VIVE’s forskning i 2008 fremførte, at en udsættelse kan have vidtrækkende konsekvenser socialt og økonomisk for borgeren. Især socialt svage grupper som kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse kan blive påvirket i en negativ retning, hvor man får svært ved at fastholde både bolig og arbejde.

Det kan også have økonomiske konsekvenser for kommuner, der skal yde hjælp til blandt andet genhusning og betaling af tilbageværende husleje.

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) rådgiver kommuner og boligorganisationer i virkningsfulde indsatser det boligsociale område. Her bliver det diskuteret, om reformerne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen kunne have en effekt på udsættelserne, men der er endnu ikke forskning til at bakke det op.

Chefkonsulent i CFBU, Lasse Kjeldsen, kan ikke sige med sikkerhed, hvad stigningen kan skyldes, men peger på reformer i de tidlige 00’ere, blandt andet reduktionen af introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælp i 2002 og kontanthjælpsloftet i 2004.    

- Der er i hvert fald forskning, der peger hen imod, at reformerne dengang havde en effekt i form af flere udsættelser. Man kan konstatere, at tallet sidenhen har været faldende fra 2011 til 2016, og nu ser vi igen en stigning, hvilket selvfølgelig er meget bekymrende, siger Lasse Kjeldsen.

Socialchefernes Forening (FSD)  hæfter sig ved, at antallet af udsættelser stadig er lavere end i 2011. Formand Helle Linnet sender ros til de almennyttige boligselskaber, som gjorde en stor indsats i samarbejde med kommunerne for at begrænse udsættelserne.

Hun er dog bekymret over, at der alligevel har været en stigning.   

- Det her er noget, vi selvfølgelig skal være opmærksomme på. Der er en klar forskel fra storbyer som København og Aarhus til de mindre kommuner, når det kommer til udgifterne i forbindelse med udsættelser. Det er ikke et område, som presser kommunernes socialchefer mest økonomisk lige nu, men en udsættelse kan skabe mange problemer for eksempelvis børnefamilier. Problemer, som vi helst vil undgå, fortæller Helle Linnet.

Mulige løsninger
Hvis den negative udvikling skal vendes, handler det om at tænke både kort- og langsigtet, mener Lasse Kjeldsen. Økonomiske og sociale rådgivningstilbud kan have en forebyggende effekt for de mest udsatte beboergrupper. Forsøg med såkaldte ‘sociale viceværter’, der fungerer som bindeled mellem lejere og kommunen, har også haft positive resultater i flere kommuner.

- På den korte bane skal kommunerne have en indsats for tidligt at spore dem, som er i fare for at blive sat ud af deres bolig. Her er et tæt samarbejde mellem boligselskaberne og kommunerne en vigtig brik. På den lange bane handler det, især for storbykommunerne, om at bygge nogle billigere boliger, som er til at betale for den her gruppe, forklarer Lasse Kjeldsen.

På Christiansborg ser regeringen og oppositionen forskelligt på, hvordan man løser de problemer.

Boligordfører i Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, mener, at kontanthjælpsloftet og det pressede boligmarked er en farlig cocktail. Det kan ramme både dem, der bliver sat ud, og blive en stor udgift for resten af samfundet.

- Regeringen skal simpelthen hanke op i sig selv. Vi skal have et boligmarked, hvor der er almene boliger med rimelig husleje. Hvis regeringen vil have et kontanthjælpsloft, så skal man på den anden side være fleksible i forhold til at give kommunerne mulighed for at bygge billigere. I eksempelvis Roskilde ville man bygge lejligheder uden parkeringspladser, men blev kun mødt bureaukrati og modvilje, siger Kaare Dybvad.

Han henviser til Socialdemokratiets udspil til flere billige boliger. Her vil partiet blandt andet give mulighed for at bygge flere boliger i eksisterende boligafdelinger, og  maksimumsbeløbet for familieboliger skal gøres mere fleksibelt, så det bliver lettere for kommunerne at opføre mindre boliger.

Hos regeringen ser man anderledes på tingene. Boligordfører hos de Konservative, Anders Johansson, mener ikke, problemet er særligt stort, og han vil hellere liberalisere boligmarkedet for derigennem at øge boligudbuddet.    

- Det er overdramatiseret. Tallene for udsættelser har jo været faldende i flere år, så præmissen om, at der er et stort problem, synes jeg ikke er fair. Meget af ansvaret ligger også ude hos kommunerne og hvordan man laver lokalplaner. Men vi er selvfølgelig lydhøre overfor forslag til ting, man kunne gøre anderledes i forhold til lovgivning, siger Anders Johansson.