2.306 sager, hvor fogeden bankede på, endte med at føre til udsættelser i 2017. Tallet lå på 2.115 året før.
2.306 sager, hvor fogeden bankede på, endte med at føre til udsættelser i 2017. Tallet lå på 2.115 året før.
Tobias Selnæs Markussen / Ritzau Scanpix

Efter syv års fald: Flere sættes ud af deres bolig

Ni procent flere danskere blev sat ud af deres bolig i 2017, viser nye tal. Det kan have konsekvenser for borgere såvel som deres hjemkommune. Brancheorganisation vil have politisk handling.

udsat

Af Johannes Lange Baunsgaard | [email protected]

2017 blev året, hvor en positiv stime stoppede.

2.306 huslejesager endte med, at fogeden satte lejeren på gaden, hvilket er ni pct. flere end året før. Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen.

Over de sidste syv år har antallet af fogedsager omhandlende manglende betaling af husleje ellers faldet med næsten 50 pct.

At miste taget over hovedet kan have store konsekvenser for de ramte. Samtidig kan kommunerne blive ramt på økonomien, hvis en enlig eller en familie skal have støtte efter en udsættelse. Det viser et forskningsprojekt fra Statens Institut for Velfærdsforskning (VIVE).   

Hos de almene boligselskabers brancheorganisation, BL, er man overbeviste om, at stigningen skyldes regeringens nye regler for kontanthjælpsloftet fra 2016.

Formand i BL, Palle Adamsen, mener at boligselskaberne har gjort, hvad de kan for at begrænse omfanget af udsættelser. Nu er det ifølge ham op til politikerne at gøre noget ved udfordringen.

- Vi vil tage det ansvar, som vi kan løfte. Men jeg mener, at der er et socialpolitisk problem. Politikerne har endnu ikke fået bygget nok billige boliger. Udbuddet er jo ikke større end for tre år siden. Og med de nedsatte ydelser begynder nogle grupper af lejere at blive pressede, siger Palle Adamsen.

Han fortæller, at mange boligselskaber tilbyder gældsrådgivning og forsøger at flytte nogle lejere til mindre og billigere boliger, hvis det er muligt. Hans kolleger i branchen beretter, at nogle lejere har presset deres økonomi til det yderste for at beholde boligen.

Konsekvens for borger og kommune
Flere grupper er særligt sårbare over for udsættelser. Blandt andre unge under 25, enlige mænd og særligt kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenteret i statistikkerne over udsatte personer.

VIVE’s forskning i 2008 fremførte, at en udsættelse kan have vidtrækkende konsekvenser socialt og økonomisk for borgeren. Især socialt svage grupper som kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse kan blive påvirket i en negativ retning, hvor man får svært ved at fastholde både bolig og arbejde.

Det kan også have økonomiske konsekvenser for kommuner, der skal yde hjælp til blandt andet genhusning og betaling af tilbageværende husleje.

Konsekvenserne af udsættelser

For den/de udsatte

Flere oplever fald i indkomst, tab af social tryghed og ændringer i familieforhold, fx i form af familieopløsning. Det er svært for de udsatte lejere at finde en ny bolig, der ikke er midlertidig. Undersøgelsen viste samtidig, at op imod hver fjerde udsatte lejer ikke havde fast tilknytning til boligmarkedet året efter, at de har mistet deres bolig, hvilket kan tyde på, at de er blevet hjemløse.


For kommunen

Der kan være en del udgifter forbundet med udsættelser for kommunerne. Der er administrations- og sagsbehandlingsudgifter, ligesom at der kan være store udgifter til herberg, krisecenter eller anbringelse af børn. Hvis kommunen har anvist lejeren til boligen, skal kommunen garantere istandsættelse, hvis det ikke kan dækkes af indskuddet. Her er det også kommunen, der skal opmagasinere indbo som hittegods.


Kilde: VIVE

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) rådgiver kommuner og boligorganisationer i virkningsfulde indsatser det boligsociale område. Her bliver det diskuteret, om reformerne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen kunne have en effekt på udsættelserne, men der er endnu ikke forskning til at bakke det op.

  Vi vil tage det ansvar, som vi kan løfte. Men jeg mener, at der er et socialpolitisk problem

Chefkonsulent i CFBU, Lasse Kjeldsen, kan ikke sige med sikkerhed, hvad stigningen kan skyldes, men peger på reformer i de tidlige 00’ere, blandt andet reduktionen af introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælp i 2002 og kontanthjælpsloftet i 2004.    

- Der er i hvert fald forskning, der peger hen imod, at reformerne dengang havde en effekt i form af flere udsættelser. Man kan konstatere, at tallet sidenhen har været faldende fra 2011 til 2016, og nu ser vi igen en stigning, hvilket selvfølgelig er meget bekymrende, siger Lasse Kjeldsen.

Socialchefernes Forening (FSD)  hæfter sig ved, at antallet af udsættelser stadig er lavere end i 2011. Formand Helle Linnet sender ros til de almennyttige boligselskaber, som gjorde en stor indsats i samarbejde med kommunerne for at begrænse udsættelserne.

Hun er dog bekymret over, at der alligevel har været en stigning.   

- Det her er noget, vi selvfølgelig skal være opmærksomme på. Der er en klar forskel fra storbyer som København og Aarhus til de mindre kommuner, når det kommer til udgifterne i forbindelse med udsættelser. Det er ikke et område, som presser kommunernes socialchefer mest økonomisk lige nu, men en udsættelse kan skabe mange problemer for eksempelvis børnefamilier. Problemer, som vi helst vil undgå, fortæller Helle Linnet.


Mulige løsninger
Hvis den negative udvikling skal vendes, handler det om at tænke både kort- og langsigtet, mener Lasse Kjeldsen. Økonomiske og sociale rådgivningstilbud kan have en forebyggende effekt for de mest udsatte beboergrupper. Forsøg med såkaldte ‘sociale viceværter’, der fungerer som bindeled mellem lejere og kommunen, har også haft positive resultater i flere kommuner.

- På den korte bane skal kommunerne have en indsats for tidligt at spore dem, som er i fare for at blive sat ud af deres bolig. Her er et tæt samarbejde mellem boligselskaberne og kommunerne en vigtig brik. På den lange bane handler det, især for storbykommunerne, om at bygge nogle billigere boliger, som er til at betale for den her gruppe, forklarer Lasse Kjeldsen.

På Christiansborg ser regeringen og oppositionen forskelligt på, hvordan man løser de problemer.

Boligordfører i Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, mener, at kontanthjælpsloftet og det pressede boligmarked er en farlig cocktail. Det kan ramme både dem, der bliver sat ud, og blive en stor udgift for resten af samfundet.

- Regeringen skal simpelthen hanke op i sig selv. Vi skal have et boligmarked, hvor der er almene boliger med rimelig husleje. Hvis regeringen vil have et kontanthjælpsloft, så skal man på den anden side være fleksible i forhold til at give kommunerne mulighed for at bygge billigere. I eksempelvis Roskilde ville man bygge lejligheder uden parkeringspladser, men blev kun mødt bureaukrati og modvilje, siger Kaare Dybvad.

Han henviser til Socialdemokratiets udspil til flere billige boliger. Her vil partiet blandt andet give mulighed for at bygge flere boliger i eksisterende boligafdelinger, og  maksimumsbeløbet for familieboliger skal gøres mere fleksibelt, så det bliver lettere for kommunerne at opføre mindre boliger.

Hos regeringen ser man anderledes på tingene. Boligordfører hos de Konservative, Anders Johansson, mener ikke, problemet er særligt stort, og han vil hellere liberalisere boligmarkedet for derigennem at øge boligudbuddet.    

- Det er overdramatiseret. Tallene for udsættelser har jo været faldende i flere år, så præmissen om, at der er et stort problem, synes jeg ikke er fair. Meget af ansvaret ligger også ude hos kommunerne og hvordan man laver lokalplaner. Men vi er selvfølgelig lydhøre overfor forslag til ting, man kunne gøre anderledes i forhold til lovgivning, siger Anders Johansson.

Disse grupper skal kommunerne holde ekstra øje med

Lavindkomstgrupper

Generelt er lejere med lav disponibel indkomst i relativ høj risiko for at opleve en udsættelse uanset niveauet for husleje. De er økonomisk trængte og oftest over en længerevarende periode. Derfor kan blot en lille indkomstnedgang for disse lejere meget vel være den udløsende årsag til en udsættelse.


Gældstyngede

En stor gæld udgør en væsentlig risiko for at opleve en udsættelse, og det gælder uanset indkomstniveau. De lånetyper, som lavindkomstgrupper har mulighed for at optage, er kendetegnet ved meget store renteudgifter.


Unge

Hver fjerde lejer, der sættes ud af boligen, er mellem 18 og 24 år. De er ”nye” på boligmarkedet, og når unge starter med at få en ustabil boligkarriere, får det typisk også andre negative konsekvenser på fx deres tilknytning til uddannelse, arbejde og familie, som bliver vanskeliggjort. Der er således grund til, at kommuner er særligt opmærksomme på disse yngre lejere.


Enlige mænd

Seks ud af ti lejere med en udsættelsessag er enlige mænd. Ofte er enlige mænd ikke synlige hverken for udlejeren eller kommunen, men denne overrepræsentation af enlige mænd, der bliver sat ud af deres bolig, kalder på et behov for øget kommunal opmærksomhed på gruppen med henblik på at forebygge udsættelser.


Kilde: VIVE

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet