Billede

Efter lækagesager: Kommuner vil finkæmme mailbokse

I flere af landets kommuner ønsker ledelsen at kigge direkte ned i byrådsmedlemmernes mailboks for at finde ud af, hvem der lækker fortrolige dokumenter.

Af Jens Holm | [email protected]

Når du sender en mail eller et brev med posten, er det ulovligt for andre at læse med.

Brevhemmeligheden er så vigtig for demokratiet og dit privatliv, at reglerne blev defineret i den danske forfatning i 1849, da enevælden blev afskaffet og folkestyret indført.

Men til trods for dine grundlovssikrede rettigheder skal du ikke regne med, at du ikke bliver kigget over skulderen.

- Der vil blive foretaget en fortrolig gennemlæsning af 78 e-mails, som du har sendt, lød beskeden i en mail fra juristen Erna Pilgaard i Ringkøbing-Skjern Kommune til byrådsmedlemmet Niels Rasmussen (SF).

Andre kommuner er også interesserede i at læse byrøddernes post. I Fredensborg Kommune sidder borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) med brevkniven i hånden, men her venter ledelsen i kommunen dog med at føre kniven, indtil Datatilsynet har nikket godkendende.

”I det øjeblik, hvor politiet laver et indgreb i brev­hemmeligheden, så får du som sigtet ret til en advokat. Jeg ville afholde mig fra at lege politi selv – helt klart.”

Skyldes lækager

Baggrunden for borgmestrenes og kommunaldirektørernes mailkiggeri skal blandt andet findes i en række lækagesager, hvor fortrolige dokumenter og informationer fra lukkede byrådsmøder har fundet vej til offentligheden.

- Hvis der lækkes fortrolige oplysninger gælder straffelovens regler om brud på tavshedspligt, § 152, og derfor er det en sag for politiet. Politiet efterforsker sagen efter bestemmelserne i retsplejeloven, der omfatter værktøjer, som vi andre slet ikke har. De kan  eksempelvis få en retskendelse til at tjekke mails, fortæller Jesper Husmer Vang, der er specialkonsulent hos Datatilsynet.

Ifølge Datatilsynet kan kommunerne dog have ret til at påbegynde deres egen efterforskning, men det kræver, at den enkelte kommune har gjort sit forarbejde ordentligt.

- Du kan lave et samtykke, hvor du indgår en aftale om, at du må gå ind og læse mails fra byrådsmedlemmerne. Men det afhænger af, om man er informeret, altså at underskriveren præcis ved, hvad det er, han eller hun siger ja til, siger Jesper Husmer Vang.

Samme vurdering kommer også fra fagforeningen Prosa, der organiserer mange af kommunernes IT-administratorer, som bliver sat til at grave mails frem.

- Det kan godt være, at der er lavet en aftale, men hvis der ikke findes konkrete regler, hvor det er helt tydeligt, at grundlovens bestemmelser om brevhemmeligheden ikke gælder, så gælder grundloven stadig, siger Ole Tange, der er IT-politisk rådgiver hos Prosa.

Hos Datatilsynet advarer specialkonsulenten dog kommunerne mod at kaste sig ud i deres egne efterforskninger.

- I det øjeblik, hvor politiet laver et indgreb i brevhemmeligheden, så får du som sigtet ret til en advokat. Jeg ville afholde mig fra at lege politi selv – helt klart, siger Jesper Husmer Vang.

”Det kan jo ikke være rigtigt, at en politisk leder kan gå ind og tjekke et byrådsmedlems mail.”

Sindene i kog

Tilbage i Ringkøbing-Skjern Kommune forstår byrådsmedlemmet Niels Rasmussen (SF) ikke, hvor kommunaltoppen fandt sit juridiske grundlag for at læse 78 e-mails, som Niels Rasmussen havde sendt til tredjemand.

- Jeg er meget fortørnet over, at de kan finde på at gøre det, fordi det er et brud på brevhemmeligheden. Og man må da ikke gå ind og læse mine mails, medmindre jeg har givet tilladelse til det. Det kan jo ikke være rigtigt, at en politisk leder kan gå ind og tjekke et byrådsmedlems mail, mener Niels Rasmussen.

Sagen tager udgangspunkt i et interneteventyr, der skulle give lynhurtigt bredbånd til 33.000 husstande i kommunen. Kontrakten til en værdi af 68 millioner kroner blev vundet af forsyningsselskabet EnergiMidt i 2015, der kunne levere de høje hastigheder via fiberbredbånd.

Men valget af fiberløsningen udløste klager til både EU-Kommissionen og Statsforvaltningen fra internetudbyderen Airnet. Kontrakten indeholdt ifølge klageren bestemmelser om fremtidige opgraderinger af internethastighederne, som kun ville være mulige med fiberbredbånd i udbuddet favoriserede derfor én enkelt udbyder, EnergiMidt.

Niels Rasmussen har den opfattelse, at han og resten af byrådet er blevet ført bag lyset, og han kommunikerer i perioden med Airnet og teleanalytikeren John Strand omkring sagen.

Vi læser dine mails

I sommeren 2016 modtager Niels Rasmussen en mail fra jurist Erna Pilgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Heri står:

“Til Niels Rasmussen. Ringkøbing-Skjern Kommune skal hermed orientere dig om, at der vil blive foretaget en fortrolig gennemlæsning af 78 e-mails, som du har sendt til [email protected] i perioden fra 1. marts 2016 til 12. juni 2016, jf. persondatalovens § 29 og vedlagte vejledning om rettigheder i henhold til persondataloven. Formålet med gennemlæsningen er at undersøge, om der er videregivet oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten. Gennemlæsningen vil blive foretaget hurtigst muligt efter udsendelse af denne orientering.”

Ifølge Niels Rasmussen har han ”aldrig, aldrig nogensinde” skrevet under på, at kommunen skulle have ret til at læse hans e-mails.

- Jeg har siddet i byrådet i 27 år, og jeg er på intet tidspunkt - heller ikke i forbindelse med valg - kommet ud for, at de kan finde på at gå ind og læse i mine og mine kollegers mails, fortæller Niels Rasmussen.

Kommunen har forsøgt at få jurist Erna Pilgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til at svare på, hvilket juridisk grundlag kommunen har haft for at læse Niels Rasmussens mails, men Erna Pilgaard vil hverken udtale sig omkring den konkrete sag eller om de helt overordnede retningslinjer i kommunen.

Niels Rasmussen har politianmeldt borgmester Iver Enevoldsen (V), kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og jurist Erna Pilgaard for at krænke brevhemmeligheden.

Lækagesager fra de seneste år

2015: Helsingør Kommune Kommunen indsætter hemmelige sprogkoder i lukkede dagsordener som en præventiv løsning, der skal kunne afsløre, hvem der fremsender de fortrolige dokumenter. Metoden blev kun brugt én gang; kommunen benytter sig ikke af de hemmelige koder i dag.

2015: Kerteminde Kommune Kommunen melder lækage til politiet i en sag om et fortroligt notat, der indeholdt oplysninger om, hvilke investorer der havde afgivet tilbud på de kommunale ejendomme, som kommunen havde sat til salg for at kunne finansiere byggeriet af et helt nyt rådhus

2016: Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune politianmelder byrådsmedlemmet Niels Rasmussen (SF) borgmester Iver Enevoldsen (V), kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og jurist Erna Pilgaard for at krænke brevhemmeligheden.

2016: Nordfyns KommuneI Nordfyns Kommune fik lodsejere, der kunne blive berørt af kommunens skitseprojekt til nye nordfynske vådområder, videresendt fortrolig information fra kommunens teknik- og miljøudvalg.

2017: Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune har en kilde lækket interne informationer til pressen. Kommunen har bedt Datatilsynet om at vurdere lovligheden af en intern undersøgelse. Konkret har topledelsen bedt Datatilsynet om at godkende, at kommunen får lov til at gennemgå “tidspunkter, afsender, modtager og emnefelt og alene på mails afsendt til journalistens mailadresse. Der vil ikke blive åbnet mails, uanset hvad logningen måtte vise”.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet