Effekt af rekordstore energitilskud er uvis
Der er mangler overblik over, hvad samfundet får for pengene, når trecifrede millionbeløb bruges på at støtte forskning og udvikling af energiområdet
I Statsrevisorernes bemærkninger til den nye rapport fra Rigsrevisorerne understreges det, at midlerne til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet godt kunne forvaltes mere effektivt.
Ministerierne mangler en fælles strategi og konkrete mål for indsatsen. Det drejer sig om et samlet tilskud på omkring 900 mio. kr. årligt, som skal øge forsyningssikkerheden gennem vedvarende energikilder, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe vækst og arbejdspladser.
Den manglende effektivitet skyldes bl.a., at der er syv tilskudsydere under to ministerier, som skal behandler ansøgningerne, og som alle har hver deres administrative system. Det er med til at øge de administrative omkostninger. Rigsrevisorerne har i deres beretning undersøgt de fire største tilskudsydere, som administrerede 85 pct. af tilskudsmidlerne i 2011-2012.
- Jo mere effektivt tilskudsyderne administrerer, jo flere midler vil alt andet lige gå til forskning frem for administration, står der i Rigsrevisionens rapport.
De tre primære årsager til, at der bruges mange administrative ressourcer på administrationen af området er:
At der er for mange forgæves ansøgninger, for mange rapporter, der ikke skaber værdi, fx i forbindelse med opfølgning på, hvordan projektet forløber samt at der er for stor variation i tilskudsydernes administration, der ikke er begrundet.
To tidligere rapporter – Dansk Energi i 2009 og en peer rewiev-rapport fra 2012 – stillede spørgsmålstegn ved, om antallet af tilskudsydere på energiområdet er hensigtsmæssigt: Problemet er, at der er for mange små kasser, som ikke arbejder sammen.
- Dermed fungerer støtten ikke optimalt, fx fordi det er svært at finde rundt i systemet som ansøger, skriver Rigsrevisorerne, som en del af baggrunden for deres undersøgelse.
Rapporten peger på, at både Norge og Sverige har enklere måder at uddele midler på og en klarere ansvarsfordeling end tilfældet er i Danmark.
Ministerierne har ikke fastlagt en samlet strategi eller konkrete mål for området, og det slører for en evaluering af, hvor effektivt midlerne er blevet brugt og om resultaterne kan stå mål med indsatsen, der er blevet markant øget – fra knap 200 mio. kr. i 2002 til knap 0,9 mia. kr. i 2012.
Statsrevisorerne anbefaler derfor, at ministerierne evaluerer effekten af energiforskning, energiudvikling og energidemonstration på tværs af ministerier og tilskudsydere.
