Politik fra rødderne
Mange kommuner vælger den grønne strøm fra på grund af administrations-bøvl og dårlige business-cases. Ifølge en opgørelse fra Energiforum Danmark fra 2016 har ni sjællandske kommuner opgivet solcelle­anlæggene.
Foto: Tobias Selnæs Markussen / Polfoto

Dyre solceller pakkes væk i mørke containere

Det er alt for dyrt og besværligt for kommunerne at fremme den grønne energi ved at benytte sig af solceller. Ministeren afviser at ændre reglerne og sætter nu Energistyrelsen til at undersøge, om kommunerne overholder reglerne.

 grøn fuser

Af Jens Holm | jens@kommunen.dk

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker.
God fornøjelse, vi håber du sætter pris på det :)

Solceller til over én million kroner på toppen af den københavnske svømmehal, Sundby Bad, skal pilles ned. Det giver nemlig ikke ingen mening at lade cellerne omdanne solens stråler til grøn energi.

Ifølge Københavns Kommune kommer det til at koste 300.000 kroner at flytte cellerne fra taget ned i en mørk container. Anlægget er ét ud af i alt fire anlæg, som skal nedtages.

- Det er grotesk, at det er nødvendigt. Og det er et eksempel på, at reglerne er ude af trit med virkeligheden, mener Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder hos foreningen Energiforum Danmark.

Årsagen er to paragraffer i elforsyningsloven, der udelukkende gælder for kommunerne, mens regionerne og staten ikke er underlagt samme regulering.

Kommunerne er blandt andet forpligtet til at udskille deres solcelleanlæg i separate virksomheder, hvis strømmen skal udnyttes på tværs af institutioner, ligesom kommunerne også skal betale afgift af den strøm, som solcellerne producerer.

Mens nogle kommuner dropper solcellerne på grund af besværlig lovgivning, vælger andre at bryde loven. Det gælder eksempelvis i Silkeborg Kommune, der opererer med ulovlige anlæg. Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har på baggrund af det eksempel nu bedt Energistyrelsen om at undersøge kommunerne.

Bremserne blev slået i

Det var Folketinget, der i 2013 besluttede, at brugen af solceller skulle reguleres på linje med drift af store kraftværker. Men for at komme de kommuner i møde, der lige havde installeret og investeret i solcelleanlæggene, blev det muligt at ansøge om dispensation.

Allerede syv timer efter ansøgningsrunden blev åbnet, var mængden af ansøgninger større end selve puljen. I alt 438 anlæg fik dispensation – ved lodtrækning. Anlægget ved Sundby Bad var ikke iblandt.

- Anlægget bliver nedtaget varsomt og gemt i en container, indtil en efterfølgende placering er fundet. En mulig genplacering kan være i forbindelse med kommende nybyggeri, skriver kontorchef Pernille Bahnson fra Københavns Ejendomme og Indkøb i et svar til kommunen.dk.

Indtil maj 2016 havde kommunerne dog mulighed for at ansøge om tilskud via den såkaldte 60-40-solcelleordning, som gav 60 øre per kWh strøm, som solcelleanlægget producerede i de første 10 år, og 40 øre per kWh i de efterfølgende ti år.

Ordningen nåede at eksistere i 17 år med begrænset opmærksomhed. Men i midten af april 2016 steg interessen for 60-40-solcelleordningen markant. I begyndelsen af april 2016 lå der ansøgninger for blot 2,6 MW på bordet - mod 4.500 MW i midten af samme måned. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ville det koste 11 milliarder kroner i tilskud, hvis de blev godkendt.

- Vi står i en kritisk situation. Uden hasteindgrebet vil der ske en ukontrolleret og uplanlagt udbygning af solceller i Danmark svarende til et areal større end Samsø, sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), inden Folketinget satte ind med et hasteindgreb, der lukkede pengekassen i med øjeblikkelig virkning.

Nu kunne Københavns Kommune ikke længere få 60 øre per kWh via tilskudsordningen; i stedet skulle strømmen sælges på el-børs til en langt lavere pris - i skrivende stund cirka 20 øre per kWh.

Afgifts-logikken halter

Hos KL ærgrer formanden for Teknik- og Miljøudvalget sig over de spildte muligheder.

- I samme øjeblik Folketinget ændrede lovgivningen, blev bremserne godt og grundigt klodset. Det fik den konsekvens, at investeringer, der allerede var planlagt - blandt andet havde vi selv planlagt store investeringer i Kolding - blev stoppet med det samme, forklarer Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kolding.

Fra KL’s side er ønsket, at regeringen vil sidestille kommunerne med regionerne og staten. Først og fremmest handler det om at få fjernet afgifter, der i dag gør solcellerne økonomisk ufordelagtige.

- Vi vil gerne sidestilles fuldstændig med det, der gælder for regeringens egne institutioner og for regionerne: Altså, at vi er tilbage ved, at den gamle model bliver gældende for kommunerne, siger Jørn Pedersen.

Et eksempel på et af statens egne solcelle-eventyr findes på taget af Roskilde Universitet, hvor der er blevet installeret 6.500 kvadratmeter solceller, der er estimeret til at kunne dække cirka en fjerdedel af universitetets behov for strøm.

Hos kommunerne handler det specifikt om lov til at straksafregne.

- Straksafregning består i, at den strøm, som kommunen selv producerer og samtidig selv bruger, ryger udenom afgiftssystemet. Dermed sparer man afgifter, som ellers skal betales. Men det kan kommunerne ikke i dag, forklarer Dorte Nørregaard Larsen fra Energiforum og fortsætter:

- Vi har er en afgifts-logik, som ikke hænger sammen. At du skal betale afgifter af den strøm, du selv producerer, svarer jo lidt til, at du skal betale moms af de æbler og pærer, du producerer ude i din egen have.

Derudover ønsker kommunerne også at slippe for alt det administrative bøvl, der følger med, når kommunerne i dag udskiller deres anlæg i separate selskaber – i mange tilfælde i ét selskab per solcelleanlæg.

- Når selskabet er udskilt fra den kommunale virksomhed, har selskabet intet forbrug og kan derfor kun sælge sin strøm til nettet. Det betyder, at de måske kun får 20-40 øre per kWh i stedet for samlet at kunne spare 2 kroner per kWh, siger Dorte Nørregaard Larsen.

Men staten vil jo gå glip af en masse afgifter, hvis reglerne laves om?

- Det vil være penge, som du kun har kunnet skrive ind i budgettet i en kort periode, fordi reglerne først er blevet ændret for nylig. Det, du så til gengæld kan notere dig, er jo, at du får et langt bedre klimaregnskab. Det er trods alt noget, som Danmark har forpligtet sig til internationalt, og her er det jo ikke helt uvæsentligt, hvad kommunerne kan bidrage med i denne sammenhæng, siger Jørn Pedersen (V).

Regeringen har tidligere udtalt, at vi har den grønneste regering nogensinde; hvad mener du om det udsagn?

- Indenfor solcelleområdet er 50 procent af den danske offentlige økonomi jo regional og statslig, så her er det jo rigtigt, hvad de siger. Regionerne og staten har jo ét regelsæt, men for kommunerne er det bare en helt anden verden. Og det er ærgerligt, når vi gerne vil være med til at gøre Danmark til det grønneste samfund i verden, mener Jørn Pedersen (V).

Silkeborgs ulovlige anlæg

I Silkeborg er kommunen rigtig glad for at konvertere solstråler til strøm med sine i alt 45 anlæg, som siden 2014 primært er blevet bygget for at levere strøm til kommunernes egne bygninger.

Her er det lykkedes Silkeborg at få dispensation til langt hovedparten af solcelleanlæggene, så kommunen slipper for at etablere ét eller flere adskilte selskaber.

Men kommunen har dog også valgt at nettilslutte alle anlæg, der ikke er givet dispensation til, uden at separere anlæggene i adskilte selskaber, og derved bryder kommunen elforsyningsloven.

- Det er vi så ved at bringe i orden. Vi er ved at finde en måde at selskabsgøre dem på, så vi bringer dem i overensstemmelse med lovgivningen, forsikrer Hans Mogensen, der er kommunikationschef i Silkeborg Kommune.

Men hvorfor har I ikke sørget for at overholde lovgivningen?

- Det er et politisk svar, du skal have dér. Det kan jeg jo ikke give dig andet svar på, end at vi er i proces med det, idet vi er ved at finde en konstruktion, hvor vi snakker med vores revisor omkring, hvordan vi kan skrue det her sammen, så det bliver til at have med at gøre. Og så har vi gjort opmærksom på, at vi gerne vil have ændret lovgivningen, siger Hans Mogensen.

 Jeg vil bede Energistyrelsen om, at der igen foretages en sådan undersøgelse, og om fornødent rette henvendelse til Statsforvaltningen,

Kommunen.dk har forgæves forsøgt at få et interview med borgmesteren i Silkeborg, Steen Vindum (V), om de ulovlige forhold. Han meddeler i et skriftligt svar:

- De fire anlæg er alle opført lovligt, men er blevet ramt af en ændret fortolkning af elforsyningsloven. Vi har derfor været i en lang dialog med myndighederne omkring problemet [..] Lige nu er vi ved at finde en løsning sammen med vores rådgivere, så vi lever op til kravene, for naturligvis skal vi overholde lovkravene.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) opfordrer Silkeborg Kommune til at få bragt forholdene i orden.

- Hvis påstanden om, at en kommune driver ulovlige solcelleanlæg, er korrekt, er det selvfølgelig problematisk, og jeg vil opfordre til, at man hurtigst muligt får forholdene lovliggjort, skriver Lars Christian Lilleholt i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Det er ikke første gang, at ministeriet og Energistyrelsen konstaterer, at kommunerne opererer med ulovlige anlæg, og nu vil ministeren have området undersøgt - igen.

- Jeg vil bede Energistyrelsen om, at der igen foretages en sådan undersøgelse, og om fornødent rette henvendelse til Statsforvaltningen, skriver Lars Christian Lilleholt.

Hold strømmen tilbage

I Hørsholm prioriterer kommunalbestyrelsen også solcellerne.

- Det er kun steder, hvor der bliver brugt megen energi, at det giver mening at gøre det her i dag. Det kunne være ved en idrætspark, fordi idrætsparken er en selvstændig enhed, som bruger rigtig megen energi. Det vil sige, at vi kan bruge energien på samme matrikel, og så skal vi ikke ud og sælge den, forklarer Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm.

Anlæggene bliver ikke tilsluttet elnettet, og på den måde undgår kommunen besværlighederne ved selskabsgørelse.

- Men hvis vi skulle sende strømmen fra idrætsparken til gymnasiet eller skolen, der ligger lige overfor, så skal vi ud på markedet og sælge strømmen. Men bruger vi kun strømmen indenfor den samme matrikel, så ser det ud til, at vi får det godkendt, at vi ikke behøver at oprette et selskab til det, siger han.

Ifølge formanden for Hørsholm Kommunes Miljø- og Planlægningsudvalg, Peter Antonsen (T), sikrer de nuværende solcelleanlæg i Hørsholm en årlig besparelse på 1,5 million kroner.

Området ændres ikke

Kommunerne kan dog for nærværende godt glemme alt om at få samme rettigheder som regionerne og staten. Klimaministeren hæfter sig ved, at den nuværende aftale blev lavet med bred politisk opbakning.

- Hvis kommunerne havde denne mulighed, ville det blive dyrt for Danmark [..] Jeg er derfor ikke indstillet på at efterkomme kommunernes ønske om en fravigelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse, skriver Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til kommunen.dk og afslutter:

- Jeg er meget optaget af at sikre en omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi, og udviklingen viser, at her kan solceller sagtens have en central rolle. Derfor har regeringen taget initiativ til, at der i 2018 og 2019 blive afholdt udbud, som vil sikre en billig udbygning med vedvarende energi, herunder også med solceller, som producerer direkte til nettet.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Energi & forsyning


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57