Dyre lånevilkår bremser aktieselskabshavnene

Aktieselskabshavnene vil kunne låne penge i KommuneKredit i stedet for at optage dyre lån på det private marked. De dårlige vilkår spænder ben for visionen om aktieselskabet som organisationsform

havnelån

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Landets syv aktieselskabshavne betaler i dag høje gebyrer, når de skal låne penge til store havneudvidelser, som mange havne står overfor i disse år. I Frederikshavn koster det eksempelvis 10 millioner kroner mere i renter, som skal afdrages løbende, at låne de nødvendige beløb på det kommercielle marked. Det fortæller Nete Herskind, der er vicekontorchef i brancheorganisationen Danske Havne.

- En kommunal aktieselskabshavn kan ikke låne i KommuneKredit, fordi den ikke kan få kommunegaranti. Derfor er ønsket, at havnene uanset organisationsform kan få mulighed for at låne i KommuneKredit fremover, siger hun til dk-teknik.

Netop lånemulighederne var blandt de vigtigste debatemner på Danske Havnes havnekonference i Grenaa i starten af april, hvor transportordførerne fra Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne deltog. Politikerne viste sig ifølge Nete Herskind lydhøre overfor at undersøge problemet nærmere. Blandt andet lød en kommentar fra den radikale Andreas Steenberg: ‘Det virker ikke rimeligt. Vi må se på lige lånemuligheder for alle havne.’

Modarbejder visionen
Ifølge Havneloven er det op til det enkelte byråd at bestemme, om deres havn skal være organiseret som kommunal havn, kommunal selvstyrehavn eller aktieselskabshavn. Aktieselskaberne har visse fordele, blandt andet at de kender strukturerne hos private virksomheder bedre, da de primært samarbejder med private virksomheder, og derudover kan de udbyde lidt flere services.

Men det lægger en dæmper på lysten til at blive aktieselskab, når de ikke kan optage ligeså gode lån som andre havne, siger Nete Herskind.

- I oplæg til Havneloven var der en politisk målsætning om, at der skal være flere aktieselskaber, og det kan vi konstatere, at det er ikke sket, og det er blandt andet fordi, lånebetingelserne er som de er, siger hun og fortsætter.

- Hvis der bliver for mange pligter og for få frihedsgrader i aktieselskabshavnene, så bliver det naturligvis en mindre attraktiv som organisationsform.

En mærkelig sondring
I KommuneKredit er Søren Høgenhaven, der er administrerende direktør, yderst positivt stemt overfor at udvide lånemulighederne til også at gælde aktieselskaberne.

- Vi har længe været kede af ikke også at kunne servicere de havne, som jo også er kommunale. Det er et marked, vi gerne vil gå ind på og bistå med de billige lån, vi har, siger Søren Høgenhaven, der kalder den eksisterende ordning for 'mærkelig'.

- Vi finansierer jo allerede de kommunale havne, og det er også pænt store beløb, de investerer. Så det er efter vores mening en mærkelig sondring, man har lavet.

Det vil kræve en lovændring, hvis aktieselskabeshavnene skal have adgang til KommuneKredit.

Nete Herskind peger på, at vandselskaberne, der også er aktieselskaber, ifølge loven godt kan optage lån i KommuneKredit.

- Derfor håber vi også, at det kan lade sig gøre for havnene, siger hun.

 

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet