Kommunerne i fire af landets fem regioner har tilsammen udgifter for over 900 millioner kroner til omkostningstunge enkeltmandsprojekter og såkaldte særforanstaltninger til handicappede og psykisk syge børn og voksne.
Medregnes kommunerne i den sidste region, må udgifterne forventes at runde en milliard kroner. Det viser Kommunens opsummering af de nyeste regionale redegørelser, der er lavet på området.
I medierne er det især de ekstraordinært dyre sager, hvor enkelte meget voldelige borgere bliver mandsopdækket af et helt hold pædagoger, der er løbet med opmærksomheden. Men selv om sådanne meget udgiftstunge foranstaltninger kan koste en enkelt kommune op mod ti millioner kroner, så er det ikke nødvendigvis dem, der vejer tungest i den samlede økonomiske vægtskål.
”Når vi snakker de helt dyre foranstaltninger, som koster mange millioner kroner, så har vi ikke belæg for at sige, at der findes ret mange af dem. Der er nogle enkelte, og nogle af dem vil også være midlertidige foranstaltninger, der måske kun løber i et halvt år eller mindre,” siger Hanne Marie Kristensen fra Vidensteamet.
Dyre løsninger i kort tid
Hun udtaler sig med udgangspunkt i en undersøgelse, Vidensteamet offentliggjorde i juni, der så på særforanstaltninger til udviklingshæmmede, senhjerneskadede og udviklingsforstyrrede voksne. Vidensteamet fandt 171 særforanstaltninger oprettet til enkeltpersoner, som samlet koster 523 millioner kroner årligt.
Af disse er ’kun’ hver femte egentlige enkeltmandsforanstaltninger, mens de øvrige er oprettet på eksisterende institutioner, enten blot på samme matrikel eller i samme bygninger.
En opgørelse over særligt dyre foranstaltninger fra kommunerne i Midtjylland bekræfter, at jo dyrere en indsats er, jo kortere tid vil den også løbe over. De allerdyreste har en varighed på under tre måneder og koster over det dobbelte af de længerevarende indsatser.