DONG truer med at forurene

Energiselskabet DONG er klar til at skrotte sit officielle mål om at reducere udledningen af CO2 ved at bruge biomasse i stedet for kul, hvis de kommunale varmeselskaber ikke vil betale nok for at omstille de kulfyrede kraftvarmeværker til biomasse.

DONG kræver fri forhandling med de kommunale varmeforsyninger om, hvordan den afgiftsmæssige fordel det giver at skifte til biomasse, skal deles mellem de to parter  – med mulighed for, at DONG får den største del af kagen. Ellers bliver omstillingen ikke til noget. 

Argumentet er, at biomasse kan blive dyrt for producenterne, hvis prisen skulle stige. 

Derfor har DONG og den næststørste producent af kraftvarme, Vattenfall, sendt Dansk Energi i byen for at sikre fri forhandling i den nye varmelov, der netop nu er på vej. 

”Vi synes, at kraftværkerne har lagt et stort pres på de politiske forhandlinger og lovgrundlaget for at sikre så stor indtjening som muligt,” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Klimamål på spil
Ifølge Dansk Fjernvarme presser energiselskaberne især kommuner med ambitiøse klimamål, som er afhængige af en hurtig omstilling.

"Dem, der ejer varmesiden, er de kommunalpolitikere, der har besluttet at omlægge til en CO2-neutral energiforsyning. Producenterne siger, at det kun kan ske, hvis de får sådan og sådan - det er jo et lidt ulige pres på de varmeselskaber, der skal forhandle på vegne af forbrugerne," siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme og andre fra den kommunale varmeforsyning frygter derfor, at producenternes krav kan undergrave kommunale klimamål og borgernes sikkerhed for billig varme i de store byer.

Da varmeprisen er reguleret for at beskytte forbrugerne, har det hidtil ikke været muligt for DONG at tjene på andet end elsalg. Men de tider er forbi, siger DONG. Kraftværkerne tjener ikke nok på el på grund af en stigende andel af vind- og atomkraft i elnettet. Derfor skal varmesiden betale mere.

Klima skal betale sig
DONG Energy har ifølge koncernens seneste bæredygtighedsrapport et mål om at øge andelen af grøn el- og varmeproduktion til minimum 50 procent i 2020. Omstilling af kraftværker til biomasse er helt centralt for at nå målet, som i øvrigt er i god tråd med, hvad både regeringen, parterne bag energiforliget og mange kommuner vil.

Alligevel truer DONG med at kuldkaste deres klimamål, hvis kommunerne ikke vil forhandle frit med dem. Det skyldes, at det første udkast til ny varmelov rummede en formulering om, at varmeselskaberne kan bede ministeren udmønte et prisloft, hvis producenterne presser prisen for meget i forhandlingerne.

"Hvis der kommer et prisloft, så fjernes forhandlingsfriheden. Så er der intet incitament til omlægninger," siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG med ansvar for kraftvarme:

"Hvis der ikke er den forhandlingsmulighed, er der ingen konvertering. Alt andet er omkostningsbestemt, så hvis jeg skal have en forretning ud af den investering, så kan det kun komme derfra."

DONG har ingen forventning om selv at punge ud for at nå koncernens klimamål.

"Vi vil ikke leve op til klimamålene for enhver pris. Vi har en forretning, vi skal drive," siger Thomas Dalsgaard, der efter interviewet ringede og bad avisen understrege, at "klimamålene er vigtige pejlemærker for DONG, men de skal opnås på en måde, der giver forretningsmæssig mening."

Til gengæld mener producenterne, at kommunerne skal betale for deres klimaambitioner:

"Hvis byerne hurtigt og i meget stort omfang vil have et brændsel, der er dyrere, så stiger risikoen. Det er ikke os, der siger, vi skal konvertere til biomasse," siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Uenighed om prisloft

Kommunerne i de store byer har været med til at finde finansiering til omstilling til biomasse, ved at åbne op for at dele deres fordel ved omlægning fra kul med producenterne. Normalt betaler varmeselskaberne CO2-afgift for kulvarme, som de nu sparer ved skift til biomasse. Men producenterne får ikke automatisk del i den besparelse, selvom de skal finansiere en del af konverteringen. Derfor vil parterne dele besparelsen, så de kan få gang i omstilling til biomasse og samtidig sikre billig varme.

Det første udkast til ny varmelov fra april lagde op til, at varmeselskaberne frit kan forhandle med energiselskaberne om fordelingen af udgifterne. Dog med den nødbremse, at varmeselskaberne kan gå til ministeren og få lavet et prisloft, hvis de bliver tromlet.

Dansk Energi sagde imidlertid 'no-go' til prisloftet.

"Princippet i prisloftet er, at nogen skal garantere, at prisen på biomassebaseret varme til evig tid er billigere end kul. Den garanti kan vi ikke udstikke," siger Lars Aagaard fra Dansk Energi.

Modsat Dansk Energi understregede en række repræsentanter for de kommunale varmeselskaber - KL, Dansk Fjernvarme, Københavns Kommune og Københavns Energi - vigtigheden af forhandlinger med prisloft, for at beskytte forbrugerne. Det fremgår af deres høringssvar.

Dansk Energi vurderer, at konverteringen til biomasse kræver en milliardinvestering, som dækker alt fra ombygning af værker, etablering af ny forsyningskæde og industrielt set-up til biomassen og indgåelse af langsigtede kontrakter med leverandører.

"Prisloftet vil betyde, at staten ikke påtager sig usikkerheden, og med stor garanti vil fjernvarmesektoren ikke påtage sig usikkerheden. Så er der kun os som investorer tilbage," siger Lars Aagard fra Dansk Energi.

Hos Dansk Fjernvarme forstår man ikke den logik:

"Der er eksempler på, at varmesiden har stået for op imod 70-80 procent af investeringerne i bestemte anlæg," siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Ifølge ham skal både producenter og varmeselskaber altså investere i omstillingen.

"Det duer ikke, at man kalkulerer på en måde, hvor varmesiden tager investeringerne og elsiden tager afgiftsfordelen. Tingene skal følges ad," siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Efter høringsrunden har Energistyrelsen fremsat et nyt lovforslag uden prisloft, men med en styrkelse af Energitilsynets rolle. Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget 10. maj.