DI: Omstridt voldgifts system vil stille os bedre

Det omdiskuterede voldgiftssystem, ISDS, er blevet kritiseret for at undergrave staternes mulighed for at beskytte borgerne gennem lovgivning. En direkte frihandelsaftale mellem EU og USA vil dog give nationalstaterne bedre mulighed for at lovgive individuelt, mener DI.

frihandel

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Kritikere af en ny frihandelsaftale mellem EU og USA hævder, at oprettelsen af et omstridt voldgiftssystem vil ændre grundlæggende på magtforholdet mellem private virksomheder og nationalstater.

Men der er tale om en misforståelse, mener chefkonsulent i Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard. Muligheden for at sagsøge stater, hvis en virksomhed har mistanke om, at ny lovgivning vil koste dem indtjening, eksisterer nemlig allerede.

Da den amerikanske tobaksfabrikant Philip Morris indledte sit søgsmål mod den australske regering, skete det for eksempel gennem et datterselskab i Hongkong.

- USA og Australien har ikke nogen ISDS-aftale, så Philip-Morris gik via Hongkong, da Hongkong og Australien har en ISDS-aftale. På samme måde kunne virksomhed X være gået gennem land Y, hvis de ønskede at sagsøge Danmark, siger Peter Bay Kirkegaard.

En direkte ISDS-aftale mellem EU og USA  vil derfor betyde, at vi får bedre mulighed for at undgå uønsket indblanding i udformningen af love og regler, siger Peter Bay Kirkegaard.

- Vi kommer til at stå bedre, da den indbyrdes aftale ville få forrang overfor de øvrige ISDS aftaler, der måtte være. Og her ville man netop kunne understrege, at staternes ret til at regulere disse områder ikke er til diskussion.

Vidtgående rettigheder
Den udlægning giver man dog ikke meget for hos Enhedslisten. Ifølge EU-ordfører Nikolaj Villumsen har mange af de frihandelsaftaler, der tidligere har været indgået, vist, at national lovgivning ikke bliver tilgodeset, når virksomhedernes bundlinje skal sikres.

- Der er konkrete eksempler ikke kun indenfor EU, men også i lande som Canada, Australien og Mexico. I Tyskland lagde det svenske energiselskab Vattenfall for eksempel sag an mod den tyske stat, fordi de besluttede at afvikle atomkraften hurtigere end planlagt, siger han.

Nikolaj Villumsen mener, det store problem ved den transatlantiske frihandelsaftale og andre lignende aftaler er, at firmaerne kan søge erstatning blot ved mistanke om, at ændringer i lovgivning envil kunne ramme dem økonomisk, som det eksempelvis skete med Philip Morris i Australien.    

- Det her drejer sig om meget vidtgående rettigheder. Det er jo ikke sådan, at der, hvis man laver en ekspropriering af en havn for eksempel, så ikke skal betales erstatning. Det handler om, at firmaer kan sagsøge ved et forventet tab, siger han.

I stedet for at indgå endnu en aftale, der potentielt underbygger staternes ret til at sikre deres borgere, bør vi derfor se på de aftaler, Danmark allerede har indgået.

- Jeg mener, at vi bør lave en gennemgang af de allerede eksisterende aftaler, så vi kan få sikret, at vores demokratiske muligheder ikke bliver indskrænket. Det ville være trist for Danmark, hvis vi i fremtiden blev forhindret i at sikre borgernes rettigheder og sundhed, fordi multinationale selskaber stiller sig i vejen for det, siger Nikolaj Villumsen.

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet