DI klar til at skrotte skolepraktikken

Systemet med skolepraktik har spillet fallit, mener DI. Nu skal der andre boller på suppen. Erhvervsskolerne giver forslaget en forsigtig velkomst. 

erhvervsskoler

Af Marie Dissing Sandahl | [email protected]

Et rekordstort antal unge på erhvervsuddannelserne har længe stået uden en praktikplads med skolepraktikken som eneste reelle alternativ. Og det har fået mange unge til at afbryde deres uddannelse. 

Derfor mener DI, at der skal helt nye boller på suppen. Erhvervsuddannelseschef i DI Flemming Larsen vil skrotte skolepraktikken helt og i stedet oprette en erhvervsuddannelse uden praktik. 

”Med den økonomiske krise kan vi konstatere, at antallet af praktikpladser er stærkt konjunkturfølsomt. Og vi kan også konstatere, at de unge vælger skolepraktikken fra. Derfor skal vi skave et troværdigt alternativ til det nuværende system,” siger han og understreger, at han også gerne ser meget mere praktik i den traditionelle form.

Den nye erhvervsuddannelsestype skal være en buffer i nedgangstider, hvor virksomhederne med tomme ordrebøger ikke opretter det samme antal af praktikpladser. Flemming Larsen frygter ikke, at det vil blive en light-udgave af en erhvervsuddannelse.

”Lige nu får mange unge ikke en uddannelse, og det kan ingen være tjent med,” siger han. 

Løsning haster

Detaljerne i opbygningen har DI ikke lagt sig fast på, men grundtanken er, at uddannelsen skal være flerårig og kompetencegivende til både job eller videregående uddannelse. Forslaget vækker stor interesse på erhvervsskolerne, hvor direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Lars Kunov, mener, situationen er så kritisk, at der skal handles i en fart. 

”Der er så absolut brug for mere strukturelle løsninger snart, for vi har nogle unge, som ikke får praktikpladser, og vi har nogle virksomheder, som om føje tid mangler faglært arbejdskraft,” siger han.

Hård nød skal knækkes

Ifølge Lars Kunov er det vigtigt, at uddannelsen udvikles i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og det lokale erhvervsliv, så man sikrer, at de unge har et reelt job i sigte. 

”Derfor skal erhvervsskolerne lokalt gå sammen med virksomheder og arbejdsmarkedets parter om at skabe en løsning,” siger Lars Kunov. Han understreger, at det også er nødvendigt at differentiere mellem de forskellige retninger på erhvervsskolerne, fordi indholdet og den direkte tilknytning til arbejdsmarkedet er forskellige.

Hos 3F er formanden for Byggegruppen, Peter Hougård Nielsen, ikke indstillet på at opgive skolepraktikken. 

”Vi kan ikke undvære skolepraktikken, men indholdet og kvaliteten skal være bedre. Du kan ikke have en erhvervsuddannelse inden for byggefagene uden praktik, for der er praktikken så stor en del af  uddannelsen. Det bliver en ren skolegang, og det kan vi ikke bruge i byggefagene,” siger han.

Enhedslisten opfordrer regeringen til at skabe flere praktikpladser ved at sætte gang i klima- og energirenovering af offentlige bygninger. Vejen frem er i hvert fald ikke en praktikløs uddannelse, mener uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

”Det er et vældigt godt, at de unge får erfaring i en virksomhed, og det er lige kækt nok, at arbejdsgiverne fremlægger en model, hvor de fralægger sig ethvert ansvar og lader det være op til skolerne,” siger hun.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet