Mette Frederiksen (S) har meldt klart ud, at det ikke bliver Socialdemokraterne, der kommer til at lægge de afgørende mandater til at sænke de kommunale udgifter de kommende år. Dermed er det op til Kristian Thulesen Dahl og DF at forhindre velfærdsnedskæringer i finansloven.
Foto: Joachim Adrian / Polfoto
Mette Frederiksen (S) har meldt klart ud, at det ikke bliver Socialdemokraterne, der kommer til at lægge de afgørende mandater til at sænke de kommunale udgifter de kommende år. Dermed er det op til Kristian Thulesen Dahl og DF at forhindre velfærdsnedskæringer i finansloven. Foto: Joachim Adrian / Polfoto

DF-byrødder er imod omprioritering

47 ud af 75 adspurgte DF-byrådsmedlemmer er enten helt uenige eller overvejende uenige i, at der årligt skal skæres én procent i kommunernes budgetter. Kun 32 af dem forventer dog, at partiet stemmer imod en finanslov med sænkede udgiftslofter.

Af Morten Munkholm | [email protected]

Dansk Folkeparti står med de afgørende mandater for, om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der årligt vil skære én procent af kommunernes serviceudgifter, bliver til virkelighed i årets finanslov.

Og spørger man i partiets kommunale bagland, er der ikke mange, der er glade for at aflevere penge til regeringens omprioritering. I en rundspørge lavet af Kommunen svarer 47 ud af 75 byrødder, at de enten i høj eller overvejende grad er uenige i princippet.

- Hvis man endelig skal skære noget i kommunerne, så skal man selv konkretisere, hvad det er. Den der pølsemekanik, man bruger nu, er helt håbløs og useriøs. De skal tage ansvar, siger byrådsmedlem Flemming Schandorff fra Egedal Kommune, som er en af modstanderne i rundspørgen.

En anden er John Rosenhøj fra Odder Kommune, som også på partiets landsmøde talte imod omprioriteringsbidraget.

- Hvis ikke vi får en kompensation, så kommer vi til at stå med nogle store problemer i 2017. Det er helt klart, siger han.

Dør på klem

På Christiansborg har DF lagt sig fast på, at de er modstandere af omprioriteringen, men samtidig mener de, at kommunerne selv har været med til at godkende princippet, da det er skrevet ind i kommunernes økonomiaftale for 2016.

Derfor vil de heller ikke stemme imod at sænke kommunernes udgifter, selvom Kommunernes Landsforening (KL) har meldt ud, at det vil svække deres forhandlingsmuligheder og dermed kernevelfærden i de kommende år.

- KL har mulighed for med deres mandat at lade være med at lave en aftale ved de kommende forhandlinger, så vi skal stemme om det i Folketinget, hvor der ikke er flertal for omprioriteringsbidraget, sagde finansordfører René Christensen, da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget.

DF har altså åbnet en dør på klem for at kunne stemme ja til de sænkede udgiftslofter, og vores rundspørge viser, at deres byrådsmedlemmer også er forholdsvis pragmatiske i forhold til, om deres parti skal smutte gennem den dør.

32 forventer, at partiet står udenfor en finanslov med sænkede udgiftslofter, 14 forventer det modsatte, mens 29 svarer hverken-eller.

- Det er fint, hvis man vil pulje pengene og de så kommer ubeskåret tilbage til kommunerne. Man kunne for eksempel tage en milliard fra omprioriteringsbidraget og målrette til de ældre, siger Thomas Palmskov fra Næstved Kommune.

Mærkesager intakt

Flere af de adspurgte byrådsmedlemmer påpeger, at partiet med sin nye position som landets næststørste parti skal vise, de også kan få mere velfærd ud af finanslovsforhandlingerne, end de gjorde i nullerne.

- Indtil 2011 var vi ikke stærke nok. Da kunne vi blive løbet over ende af indtil flere forskellige flertal. Nu er vi blevet langt stærkere, så nu skal vi have noget ved bord ét, siger Flemming Schandorff.

Og når det kommer til velfærdsudgifter, er væksten og prioriteringen også det vigtigste at bide mærke i, mener John Rosenhøj.

- Jeg sætter megen stor lid til, at vi i hvert fald ikke får nul- eller negativ vækst i en ældresektor, hvor vi ved, at udfordringen med at få pengene til at passe bliver større og større, fordi der bliver flere ældre, siger han.

I Kommunens rundspørge svarer 67 ud af de 75 adspurgte, at de er enige i, at der bliver sparet for meget på ældreområdet i øjeblikket - og spørger man Thomas Palmskov fra Næstved, så skyldes en del af ældrebesparelserne, at regeringen ikke har taget ordentlig højde for kommunernes udgifter til flygtninge.

- Det at skære i ydelserne belaster bare kommunekasserne endnu mere. Der er kun én ting at gøre, og det er at lukke grænsen. Kun reelle flygtninge skal kunne komme til landet - ikke alle mulige migranter, siger han.

73 ud af 75 har i øvrigt svaret, at de slet ikke mener, flygtningene bør integreres i kommunerne, men i stedet sendes hjem.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet