Det skal være slut med forsyningsselskabernes stille, lukrative liv

Ifølge Liberal Alliances klimaordfører Villum Christensen er der for meget symbolpolitik i klimasnakken. Og så vil han have forsyningsselskabernes skjulte liv frem i det åbne

klimatilpasning

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

I kommunerne arbejder man med åbne dagsordner, så borgerne kan forholde sig til prioriteringer og debatter. Lokalaviserne skriver meget - og gerne - om konsekvenserne af politiske beslutninger. Men forsyningsselskaberne? Dem hører offentligheden ikke meget om. Og det på trods af, at forsyningsvirksomhederne forvalter et stort budget, og at deres prioriteringer har direkte konsekvenser for borgerne.

I Liberal Alliance mener klimaordfører Villum Christensen at man bør kræve, at forsyningsselskabernes dagsordener også er åbne for offentligheden.

- Det er et demokratisk problem. For folk er der ikke den store forskel på, om de skal betale til kommunen eller forsyningsselskabet, så selskaberne lever sådan et stille, et lukrativt liv. De lever i nogle meget lukkede kredsløb, og der er ingen, der ved, hvad der foregår, siger han.

Laden-stå-til kultur
Villum Christensen mener dog ikke, at området kræver lovgivningsmæssige tiltag.

- Det er udtryk for en bestemt kultur og en ledelsesmæssig laden-stå-til. Man skal være meget skarpere på styringen af de her selskaber og gøre det mere transparent, mere åbent, så folk kan forholde sig til det.

Da regeringen fremlagde sit forslag om klimalokalplaner, fik det Villum Christensen til at stejle: Han mente ikke, at der var noget i den eksisterende lovgivning, der forhindrede kommunerne i at lave lokalplaner, som kunne afhjælpe oversvømmelser.

- Nu skulle de altså hedde klimalokalplaner, men hvorfor fremhæve ét formål i en lokalplan, når der også er alle mulige andre legale formål. Det mener jeg viser, hvor meget symbolpolitik der er, når man taler om klima, siger han.

Trendy retfærdiggør
Villum Christensen advarer mod, at man putter for meget ind under klimatilpasningshatten.

- Bare det hedder noget med klima, så er der ingen grænser for, hvad vi kan komme ind i den kasse. Det er sådan et trendy begreb som retfærdiggør, at man bruger penge på næsten hvad som helst. Det skal man passe på med.

Når kommunerne begynder at lave deres klimatilpasningsplaner, skal det bestemt ikke betyde en ekstraudgift for borgere og virksomheder, mener Villum Christensen. Og det er der en risiko for, når forsyningsvirksomhederne efter alt at dømme kan flytte udgifterne for klimatilpasningstiltag over på vandtaksterne.

- Man skal være mest opmærksom på, at der ikke bliver sneget en afgiftsstigning ind, fordi man undlader at pille noget andet ud. Det er en prioriteringssag: Hvis klimaet skal op, skal noget andet ud, siger han og afslutter: 

- Det kan ikke hjælpe noget, at vi jager industrien ud af landet, fordi vi har oversvømmelser. Lige nu er vi ved at lave en afgiftsstruktur, der peger i den retning.       

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet