Det kommunale Danmark knækker over

Mange kommuner har ikke råd til at levere den velfærd, regeringen ønsker af dem. Formanden for Økonomidirektørforeningen råber vagt i gevær og efterlyser varige løsninger

interview

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Mens nogle kommuner vokser så hurtigt, at livremmen er ved at sprænges, har andre ikke tilstrækkeligt med huller i bæltet til at stramme ind, så bukserne bliver hængende.

Med et samlet årsregnskab for 2012, der ligger 5,3 mia. kr. under det budgetterede forbrug for året, burde det med al tydelighed stå klart, at det ikke kun er frygten for at udløse statslige sanktioner, der holder det offentlige forbrug i kommunerne tilbage.

For nogle kommuner handler det også om at få lagt penge til side til de nødvendige investeringer, som skal fremtidssikre forholdene for en voksende befolkning.

For andre handler det kort og godt om, at der ikke kommer tilstrækkeligt med penge i kassen til at leve op til det niveau for servicen, som regeringen lægger op til, når der udstikkes en samlet serviceramme ved de årlige økonomiforhandlinger.

Og skellet mellem vækstkommuner og stagnationskommuner vokser med stigende grad i de her år, vurderer formanden for Økonomidirektørforeningen, Flemming Storgaard.

- Det jeg ser, er, at mens nogle kommuner er helt fremme i den økonomiske superliga og andre befinder sig i en solid mellemgruppe, så har vi en gruppe i danmarksserien, der bliver hægtet stadig mere af. Jeg oplever et voksende spænd mellem kommunerne, siger Flemming Storgaard.

Krydspres
Problemet er, at en række kommuner sidder i en finansieringsmæssig klemme, fordi deres befolkningsgrundlag skrider, og de efterhånden har sænket serviceniveauet så langt ned, som loven giver mulighed for.

Da de ikke selv har mulighed for at øge sine indtægter gennem skatteopkrævningen er de i den grad fanget i et dilemma mellem lovgivningens krav og kommunens økonomiske virkelighed.

Den finansieringsmæssige udfordring er på dagsordenen til de verserende økonomiforhandlinger. KL ønsker i første omgang at videreføre den ekstraordinære forhøjelse af balacetilskuddet, som blev gennemført for 2013. Samtidig er der lagt op til en diskussion af en mere langtidsholdbar løsning.

For det er fint nok med et ekstra tilskud til 2014. Men problemet er strukturelt og bundet op på en demografisk udvikling, som den enkelte kommune kun har meget begrænset indflydelse på.
Samtidig er det heller ikke sikkert, at regeringen kan overtales til at videreføre næstse års forhøjede anlægsramme på længere sigt.

Derfor er der i den grad brug for mere langsigtede tiltag, mener Flemming Storgaard.

- Det forhøjede balancetilskud er ganske glimrende i indeværende år selv om det ikke fuldt ud kompenserede os for likviditetsvirkningen af Udbetaling Danmark. Men det er jo ikke det, der skaber en balance for den enkelte kommune.  Vi nødt til at arbejde for, at kommunerne selv kan skabe den balance. Eller i hvert fald få en garanti for, hvor stort et beløb kommunerne kan forvente fra staten på lidt længere sigt end et enkelt år, siger Flemming Storgaard.

Udligning – igen, igen
Han mener, at det kan være nødvendigt igen at se på om udligningen i tilstrækkelig grad opfanger de skævheder, den demografiske udvikling skaber. Alternativt må regeringen med åbne øjne påtage sig ansvaret for, at nogle kommuner vil blive nødt til at banke bundniveauet på servicen endnu længere ned, end det er tilfældet i dag.

- Så må man erkende, at det langt fra er ligegyldigt, hvor man bor henne. Det er jo et åbent politisk spørgsmål, om man vil være villig til at acceptere, at børn nogle steder eksempelvis vil skulle køre 15 kilometer for at komme i skoler, siger Flemming Storgaard.

Betænkelig fordeling
I det omfang den generelle finansieringsmæssige udfordring søges løst ved, at der uddeles lidt ekstra midler som balancektilskud, er det også vigtig at holde sig for øje, i hvilket omfang pengene når derhen, hvor behovet er.

- Når midlerne fordeles over bloktilskuddet, så er det jo ud fra en nøgle som handler om ganske meget andet end likviditet. Lånerammen er ganske vist målrettet kommuner med svag likviditet, og det er jo fint nok, at der sker en individuel vurdering der, siger Flemming Storgaard.

Han advarer imidlertid også mod et for ensidigt fokus på den enkelte kommunes likvide situation.

- Man skal i hvert fald passe på med at gøre det til et for firkantet krav. For det kan jo både handle om, at kommunen er dårligt dreven, eller at den er ramt af nogle strukturelle udfordringer, som selv den bedste lokale politiske og administrative styring ikke kan rette op på, siger Flemming Storgaard.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet