Det handler om signalværdi – ikke om byggesagsgebyrer

Hverken Dansk Erhverv, Dansk Byggeri eller DI Byg kan dokumentere, at lave eller slet ingen byggesagsgebyrer får virksomheder til at flytte til. Signalet er det afgørende, mener branchen

gebyr

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Med jævne mellemrum beslutter kommunalbestyrelser rundt omkring sig for at slå prisen ned på det gebyr, som kommunen opkræver hos virksomheder og borgere for at behandle en byggesagstilladelse. Blandt de nyere eksempler er Odense, der har valgt helt at fjerne alle byggesagsgebyrer – det kommer til at koste syv millioner kroner årligt – i Nyborg gør man sig samme overvejelser, Fredensborg og Greve har sænket gebyret for enfamiliehuse og i Kolding har kommunen taget 'hul' på den nye lovgivning fra 2015, hvor gebyrerne i alle kommuner skal beregnes efter, hvor mange timer kommunen har lagt i sagsbehandlingen.

Men mens politikerne drejer på gebyr-håndtagene flere steder, foreligger der imidlertid ingen undersøgelser af en direkte sammenhæng mellem lave eller ingen byggesagsgebyrer og antallet af virksomheder der flytter til en kommune. Det fortæller både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, da dk-teknik stiller spørgsmålet til brancheorganisationerne.

- Vi har ingen undersøgelse, der dokumenterer lige præcis den effekt, og man skal da heller ikke tro, at nul-gebyr betyder, at så kommer virksomhederne rendende, for der er en lang række andre forhold som spiller ind, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

- Men der er da ingen tvivl om, at hvis man kan få sin byggesag igennem uden gebyrer, så er det et signal om, at man i kommunen gerne vil virksomhederne og gerne vil tage dialogen om de andre forhold, som er vigtige for at drive virksomhed.

En gryende forståelse
På linje med Torben Liborius er Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv. Han mener, at erhvervslivets langvarige kamp mod de erhvervsmæssige benspænd, heriblandt byggesagsgebyrer, nu så småt bærer frugt.

- Jeg oplever generelt en gryende forståelse blandt lokale og regionale politikere for de omkostninger, som dansk erhvervsliv er underlagt. Virksomhedernes omkostninger i forhold til byggesagsgebyrer, dækningsafgifter, affaldsgebyrer, udeserveringsgebyrer og så videre er man begyndt at tage alvorligt, fordi man kan se, at det giver dem en dårligere konkurrencesituation, siger Niels Milling.

Han peger på, at det i højere grad handler om, hvorvidt en kommune udtrykker forståelse for virksomhedernes situation mere end det handler om de enkelte gebyr-satser.

En undersøgelse fra Dansk Byggeri fra marts i år viser, at tilbøjeligheden til at sætte byggesagsgebyrerne ned ikke er stor. Undersøgelsen viser, at 39 kommuner i alt har hævet gebyret for erhvervs- og landbrugsbyggeri, mens 54 kommuner har hævet gebyret for enfamiliehuse. Tilsvarende har fem kommuner sænket gebyret for enfamiliehuse og ni kommuner har sænket gebyret for erhvervs- og landbrugsbyggeri.

Dyre dokumentationskrav
Hos Dansk Industri Byg vurderer konsulent Alexander Porsman, at byggesagsgebyrerne slet ikke har betydning for virksomhedernes valg af bopæl, men at det derimod er andre udgifter, der spiller ind.

- Overordnet set er selve byggesagsgebyret næppe afgørende for hvor en virksomhed bygger, men det er de øvrige omkostninger, der knytter sig til byggesagsbehandlingen. For eksempel omkostninger til udarbejdelse af dokumentation til ansøgningen. Bygningsreglementet er udformet sådan, at det giver kommunerne et vidt spillerum for at fortolke kravene, og derfor er der forskel på, hvor meget dokumentation hver kommune stiller krav om, siger han.

 

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet