Det første budget – fakta, voodoo og hårdt arbejde

For næsten alle byrådsmedlemmer er budgetlægningen den største og vigtigste opgave. Det er i budgetlægningen, de positive beslutninger om for eksempel at bygge en ny daginstitution eller et nyt plejecenter bliver taget. Men det er også her, de hårde beslutninger om reduktion i ældreplejen eller lukningen af en skole bliver taget.

For det nyvalgte byrådsmedlem er budgetlægningen herudover også en kæmpeopgave. Der er hundredvis af sider fyldt med tal og bemærkninger, som man kan orientere sig i eller måske blive forvirret i. Der henvises måske indforstået til andre planer eller opgørelser, og så optræder indtægter med et minus foran. Risikoen for at drukne i tal, fakta og informationer er nærliggende.

Som nyvalgt skal man være forsigtig med at ville det hele det første år. Det samlede budget er stort og kompliceret. Det kan derfor være en god ide at fokusere på nogle få centrale dokumenter – det er befolkningsprognosen blandt andet. Bliver vi flere ældre og flere børn, er det jo en helt anden situation, end hvis det modsatte er tilfældet.

Det foregående års budget rummer også mange centrale oplysninger for det kommende budgetarbejde, så kig heri. Mange kommuner udarbejder endvidere forskellige nøgletalssammenligninger – også her er der god viden og information om, hvor ændringer kan være relevante at drøfte eller gennemføre.

Voodoo
Det er næsten en naturlov i kommunal budgetlægning, at budgetterne i mange kommuner er udfordret år 1 efter kommunevalget. Budgetlægningen for 2019 ser bestemt heller ikke ud til at være en undtagelse. Allerede nu har Norddjurs, Helsingør, Gribskov, Egedal, Greve, Mariagerfjord m. fl. meldt ud, at sparekniven både skal slibes og bruges, hvis budgetterne for 2019 og efterfølgende år skal hænge sammen.

Baggrunden er ikke overraskende, hvad flere kalder voodoo-budgettering. Voodoo-budgettering finder sted hvert fjerde år, nemlig i valgårene. Her er optimismen i forhold til kommunalt grundsalg stort, forventningerne til den kommende vinter meget milde, forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen meget positive osv. Konsekvensen er klar – budgetterne har indbyggede forudsætninger og forventninger, der som oftest ikke kan indfries, og dermed skrider budgetter, og de faktiskes udgifter overhaler de budgetterede udgifter, eller de budgetterede indtægter udebliver.

Som nyvalgt kan dette virke mystisk eller måske endda uansvarligt. Det er imidlertid en realitet, så i stedet for at bruge meget tid på at få forklaret, hvorfor det ser ud, som det gør, er det en bedre ide at koncentrere kræfterne om det kommende budget, så det ikke kommer til at lide af samme svaghed.

Hårdt arbejde

I de fleste kommuner starter budgetarbejdet i februar. Her besluttes tidsplanen for budgetlægningen, og de første prognoser for befolkningsudvikling og økonomiske perspektiv fremlægges.

I forårsmånederne arbejder de stående udvalg mere eller mindre konkret med det kommende års budget og budgetudsigterne.

Lige før sommerferien, når aftalen mellem regeringen og KL er en realitet, fremlægger de fleste kommuner det første samlede bud på, hvordan budgetudsigten for det kommende år er. Det er nu, byrådet med stor sikkerhed kan fastslå omfanget af de budgetmæssige udfordringer. Det er derfor, at en række kommuner allerede har meldt sparekrav og budgettilpasningsøvelser ud. 

Efter sommerferien gennemfører mange kommuner budgetseminarer, hvor økonomien gennemgås, og hvor forskellige handlingsmuligheder i forhold til at skabe balance i budgettet drøftes. Resultatet af budgetseminaret kommer efterfølgende til at indgå i de stående udvalgs videre budgetdrøftelser i eftersommeren.

Det er på dette tidspunkt, alvoren i budgetarbejdet bliver tydelig og konkret. Nu går drøftelserne fra at være ideer og overvejelser til at nærme sig konkrete beslutninger.

I september førstebehandles budgettet af byrådet. I nogle kommuner er det en meget formel behandling, idet der reelt ikke tages indholdsmæssigstilling til budgettet. I andre kommuner er behandlingen mere forpligtende, men hvorom alting er, skal det førstebehandlede budget efterfølgende undergå den sidste og meget forpligtende drøftelse og konkretisering i fagudvalg og økonomiudvalg, inden budgettet endelig kan godkendes af byrådet inden den 15. oktober.

Alle byrådsmedlemmer, men især nyvalgte, kan, når budgettet er endelig vedtaget, se tilbage på over et halv års arbejde med budgettet. Et halvt års arbejde, der har budt på massevis af tal og fakta, på massevis af information, på massevis af tekniske begreber som anlægsbevilling, budgetbemærkning, intelligente besparelser, business case, kassebeholdning, serviceramme, forretningsmæssig investering osv. og ikke mindst massevis af timer i selskab med budgetter.

Budgetarbejdet er kompliceret og tager meget tid, men det er også meningsskabende og afgørende for kommunens udvikling – det er i budgettet, de centrale prioriteringer og valg foretages, det er i budgettet, den lokale velfærd besluttes. Derfor er budgetlægningen en helt central lokalpolitisk opgave.

Rigtig god fornøjelse med budgetarbejdet!