Når stramme driftsbudgetter ikke levner plads til nye projekter, må der ekstern finansiering til. Og det har kommunerne fået øjnene op for, mener blandt andet Jens Hanberg, der er direktør i netværket UpFrontNet, som i 12 år har forsynet kommuner og virksomheder med information om puljer og tilskud.

- Vores fornemmelse er, at der helt klart sker en professionalisering af fundraising i kommunerne. De griber det mere systematisk an, og det giver sig blandt andet til udtryk i, at de ansætter fundraisere i deciderede fundraiser-stillinger.

Også Rasmus Munch, der er medindehaver af rådgivningsvirksomheden Fundraiseren.dk, ser entydigt 'et stigende fokus' på fonds- og puljemidler i kommunerne. Han har i flere år bistået ansøgere med rådgivning og metodetilgang indenfor forskellige fagområder, og han oplever i dag stor interesse for 'grønne' projekter.

- Klimaprojekter er virkelig et område, som er højt prioriteret hos kommuner og fondene. Det er lige fra ESCO-projekter over adfærdsændrings-projekter til byudvikling, fortæller han.

Rasmus Munch pointerer imidlertid, at kommunernes tilgang til fundraising varierer en del: Nogle hyrer en fundraiser til at bistå foreningerne, andre arbejder med ansøgninger i projektgrupper, mens andre sender de ansatte på kurser i fundraising.

Tværkommunale projekter
Fredensborg er blandt de kommuner, der har god erfaring med ansættelsen af en fundraiser. I løbet af de sidste to år har kommunen fået tilsagn om ekstern støtte for over 100 millioner kroner blandt andet til et klimatilpasningsprojekt i Kokkedal, hvor der skal skabes nye mødesteder og rekreative rammer i byen samtidig med, at regnvandet skal håndteres. Dét har Realdania valgt at støtte med 44,5 millioner, Lokale- og Anlægsfonden med 5 millioner og Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal samt Boligforeningen 3B med 35,4 millioner.

Derudover er Fredensborg med i landets største tværkommunale klimatilpasningsprojekt sammen med Rudersdal og Hørsholm om klimatilpasning langs Usserød å, hvilket 7 EU-millioner medfinansierer. Og netop denne form for bredere samarbejder afspejler en tidens trend, vurderer Jens Hanberg.

- Det ligger i tiden, at kommunerne går sammen om større projekter, fordi de gerne vil indgå i projekter, der har en større effekt. Og her er klimaet nok det område, man er længst fremme på, siger han.

Lavthængende frugter
I Middelfart er der også ansat en erfaren 'fundraiser-haj': Morten Westergaard, kommunens klimachef. Han har indtil videre skaffet finansiering til en håndfuld klima- og energiprojekter i 10-12 millioner kroners-klassen fra alt fra Vejdirektoratet over EU til Realdania.

Ifølge Morten Westergaard er fondsmidlerne 'nødvendig næring' i disse år, og han vurderer, at alle kolleger indenfor hans felt må søge midler til projekter.

- Jeg skaffer hovedsageligt min finansiering fra fondsmidler, og her er min erfaring, at der er rigtig mange mindre puljer i de private fonde, som ikke kan løfte store klimaprojekter, mens at Europa-Kommissionen virkelig har set alvoren i klima- og energiområdet.

Rasmus Munch er enig i, at der ligger en del målrettede – og ubrugte – puljepenge i EU, men han understreger, at det kræver kendskab og erfaring at søge dem.

Han peger på, at kommunerne stadig er bedst til at søge offentlige midler fra staten, som de altid har søgt, men at de i langt højere grad bør kigge mod private puljer.

- De så at sige nemmeste penge er i de private fonde, der uddeler syv-otte milliarder om året. Det er helt klart her, de lavthængende frugter er, fordi pengene er meget mere fleksible, og fordi man bedre kan gå i dialog om midlerne, mens en EU-pulje er ret fast defineret, hvad den støtter til.