Depressionsramte i ingenmandsland

Når kommunen, den praktiserende læge og psykiatrien skal fordele ansvaret for deprimerede og stressede, ender det ofte med, at de syge slet ingen hjælp får. KL vil styrke indsatsen.

beskæftigelse

Af Sofie Flensburg | [email protected]

En tredjedel af de langtidsledige har psykiske problemer, men jobcentrene har ikke kompetencer til at hjælpe dem og mangler muligheder for at samarbejde med psykiatrien og de praktiserende læger. Derfor havner mange depressions- og angstramte på førtidspension i stedet for i behandling.

”Vi er allesammen enige om, at førtidspension bør være den sidste løsning, men det kræver en mere systematisk og tidlig indsats. Vi har i KL i mange år efterspurgt en styrket indsats over for de mennesker, som alene har ondt i sindet,” siger formand for KL's sundhedsudvalg Anny Winther (V).

I 2011 fik 2995 personer tilkendt førtidspension på grund af lidelser forbundet med angst og depression, selvom den type lidelser har vist sig effektivt at kunne behandles med medicin eller terapi. Ifølge KL er problemet, at det ikke er afklaret, hvem der har ansvaret for behandlingen, og at de praktiserende læger og psykiatere ikke har de fornødne ressourcer til at tage opgaven på sig. Derfor ender jobcentrene ofte med at sidde med en opgave, som de ikke er klædt på til.

Mellem to stole

En undersøgelse, som PsykiatriFonden har foretaget blandt 54 jobcentre, understøtter den pointe. Her erklærer 78 procent af jobcentrene sig enige i, ‘at manglende behandlingsmuligheder forhindrer dem i at hjælpe målgruppen i uddannelse eller arbejde.’

”Mennesker med moderat til svær depression og angst falder ofte mellem to stole. De er ikke syge nok til at blive henvist til psykiatrien, og de er for syge til at kunne hjælpes ordentligt af egen læge,” siger formand for PsykiatriFonden Anne Lindhardt. Hun peger på, at såkaldte ‘shared care’-projekter, hvor patienten bliver behandlet i almen praksis, men med brug af psykiatrifaglig viden, mangler i Danmark.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut er problemet ofte, at lægerne ikke har mulighed for at give den behandling, som de ellers selv beskriver som den bedste.

”Man kan jo sige, at det er paradoksalt, at kun en tredjedel af lægerne kan give kognitiv terapi, selvom lægernes egne vejledninger siger, at det er den bedste behandling i hvert fald til angstpatienterne,” siger seniorprojektleder Jakob Hansen.

Et vigtigt samarbejde

Når den praktiserende læge ikke kan give den tilstrækkelige hjælp, havner det reelle ansvar altså hos jobcentrene, som i løbet af de senere år har oprettet flere og flere tilbud, der minder om sundhedssektorens behandlingstilbud. Alligevel er samarbejdet mellem behandlings- og beskæftigelsessystemet stærkt begrænset, forklarer Jakob Hansen.

”Kommunerne og behandlingssystemet har brug for et øget kendskab til, hvad hinanden gør, og for at kunne udveksle informationer om patienterne, men i vores undersøgelser oplevede parterne problemer med at arbejde sammen,” siger han.

KL er dog meget interesseret i at arbejde sammen med både læger og psykiatri, fremgår det af udspillet ‘Det nære sundhedsvæsen’, og også PsykiatriFondens undersøgelse peger på, at jobcentrene savner samarbejde med sundhedssektoren. 85 procent svarer, at en tværfaglig indsats vil kunne nedbringe antallet af førtidspensioner, og 72 procent mener, at det manglende samarbejde risikerer at forværre borgernes psykiske problemer.

Mangler behandling

Hvis situationen skal forbedres, skal der altså ændres grundlæggende på både kommunikationen og forløbene omkring de syge, mener eksperter og kommuner. Til gengæld er der knap så stor enighed om, hvorvidt regeringens reform af førtidspensionen i sig selv er en løsning. Mens KL vurderer, at regeringens fokus på tværfaglige rehabiliteringsteams og forløbsbeskrivelser peger i den rigtige retning, er formanden i Dansk Psykiatrisk Selskab knap så optimistisk. Hun mener, at politikerne har overset behandlingsdelen i udspillet.

”De mangler at uddybe, hvordan man sikrer sig, at der samtidig med, at folk kommer tilbage i arbejde, er den relevante og nødvendige intensive behandlingsindsats. Vi ved jo, at halvdelen af dem, som får førtidspension, får det på baggrund af en psykisk lidelse, og det skal de altså have behandling for,” siger Jeanett Bauer.

Den kritik afviser beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne dog. Han peger på regeringens planer om at oprette rehabiliteringsteams med både sagsbehandler og repræsentanter fra sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet som udtryk for, at regeringen tager behandlingsdelen alvorligt. Det er dog endnu ikke på plads, hvilken rolle den praktiserende læge skal spille, og om reformen medfører en præcisering af, hvem der har ansvaret for angst- og depressionsramte.

”Vi er ikke så langt endnu, men vi vil da komme til at diskutere ansvarsdelen. Men rehabiliteringsteamsene kommer jo til at få beslutningskompetence og dermed også et ansvar,” siger han.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet