Wir schaffen das! Den berlinske arbejds- og integrationsminister Dilek Kolat åbner et Velkommen i arbejde-kontor for flygtninge i den tyske hovedstad. Hvis man kigger på jobstatistikkerne for asylansøgere i Tyskland, er der lang vej igen.
Foto: Mathias Irminger Sonne
Wir schaffen das! Den berlinske arbejds- og integrationsminister Dilek Kolat åbner et "Velkommen i arbejde-kontor" for flygtninge i den tyske hovedstad. Hvis man kigger på jobstatistikkerne for asylansøgere i Tyskland, er der lang vej igen. Foto: Mathias Irminger Sonne

Den tyske kamp for flere flygtninge på arbejdsmarkedet

Siden flygtningekrisens udbrud for et år siden er over en million flygtninge søgt mod Tysklands sultne arbejdsmarked. Kommuner, arbejdsformidlinger, forbund og virksomheder kæmper for at få flygtninge hurtigt i arbejde, mens uddannelse kommer til at udgøre den langsigtede løsning.

international

Af Mathias Irminger Sonne | [email protected]

Valgkampen raser i Berlin. Overalt lover valgplakater bedre skoler, lavere husleje, færre flygtninge eller større sikkerhed for berlinerne, som skal sammensætte delstatsparlamentet på ny den 18. september. Men et tema glimrer ved sit fravær i valgkampen: Integrationen af de op mod 100.000 flygtninge, der allerede befinder sig i den tyske hovedstad med den ene eller anden opholdsstatus.

Da Kommunen møder Berlins socialdemokratiske arbejds- og integrationsminister Dilek Kolat, gør hun en undtagelse. Hun taler om og med flygtninge, og hun er ikke i tvivl: Wir schaffen das.

- Vi ikke bare skal og vil klare denne integrationsudfordring. Det er vores klare mål at gøre Berlin til frontløber på dette felt. Vi var tidligt ude med rådgivning, netværk og projekter i forhold til arbejdsmarkedsintegration, og vi har mødt meget beredvillige og åbne indbyggere og arbejdsgivere.

Med et valgkampsrutineret blik henviser ministeren til det tredje 'Velkommen i arbejde-kontor' for flygtninge, som hun netop har erklæret for åbent i bydelen Spandau.

- Det er ikke en decideret arbejdsformidling, men et offensivt middel til at afklare kompetencer, se på anerkendelse af uddannelsespapirer og formidle jobmuligheder. De to første kontorer af denne slags er placeret i byens største modtagecentre i blandt andet Tempelhof (tidligere lufthavn med pt. cirka 2.000 indkvarterede flygtninge, red.), hvor de bliver brugt langt mere, end vi havde turdet håbe på.

Rådgiv arbejdsgiverne

I Berlins 'Masterplan for flygtninge og sikkerhed' fra maj måned er der afsat cirka en kvart milliard kroner til sprogundervisning, integrationskurser, rådgivning og arbejdsmarkedsintegration - blandt andet i form af praktikværksteder som 'Arrivo Berlin', hvor flygtninge med støtte fra Berlins håndværkskammer forberedes på uddannelse og arbejdsmarked.

”Mange SMV'er, som egentlig gerne vil ansætte flygtninge, har ikke kapacitet til at kæmpe med myndighederne om arbejdstilladelse, anerkendelser og så videre.”

Succesraterne for praktik og ansættelser er stadig yderst beskedne, men med cirka 160 uddannede integrationshjælpere og mobile rådgivningsteam med flere hundrede job-rådgivere ydes der en stor indsats for at "sikre fremtidens arbejdsmarked - og dermed os alle sammen", som Dilek Kolat formulerer det overfor Kommunen.

- For flygtninge med udsigt til opholdstilladelse skal de beskæftigelsesfremmende aktiviteter sætte ind allerede i løbet af asylprocessen - og helst under samme tag, mener Kolat.

Et berlinsk forbillede, der nu har bredt sig i Tyskland, er et samarbejde mellem asylmyndighederne og arbejdsformidlingen, hvor asylsøgeres kompetencer og erhvervsmuligheder screenes direkte ved den første registrering. På et år er afdelingen opgraderet fra to til 55 medarbejdere og har fået byens handelskammer, håndværkskammer, flere fagforeninger og brancheforeninger med i båden. I dette såkaldte "Serviceteam asylsøgende" tager cirka 25 medarbejdere sig af de kommende arbejdstagere, mens omtrent lige så mange medarbejdere opsøger arbejdsgivere og rådgiver dem gennem hele praktik- eller ansættelsesforløbet.

- Lovgrundlaget ændrer sig hele tiden, så mange SMV'er, som egentlig gerne vil ansætte flygtninge, har ikke kapacitet til at kæmpe med myndighederne om arbejdstilladelse, anerkendelse og så videre, siger Dilek Kolat.

- Derfor har det succes.

Robust arbejdsmarked

Også i et samlet tysk perspektiv er integrationssuccesen på arbejdsmarkedet til at overse i de 16 delstater. I september 2015 bakkede en række store tyske virksomhedsledere op om forbundsregeringens åbne kurs overfor flygtninge – ofte ud fra økonomiske argumenter om, at Tyskland aldres voldsomt og allerede nu har svært ved at finde hænder nok indenfor en række brancher. Her ved 1-års-jubilæet ser kritikerne sig bekræftet i deres tvivl: Tysklands 30 største børsnoterede virksomheder har ansat 55 flygtninge – i alt.

Ikke desto mindre er der ifølge det økonomiske forskningsinstitut DIW skabt mere end en million nye job i Tyskland de sidste fem år – overvejende i den ufaglærte sektor indenfor for eksempel høstarbejde, pleje eller rengøring, som i stadig højere grad udføres af migranter. Dertil har Tyskland en stabilt lav arbejdsløshed på cirka fem procent.

Dette "robuste arbejdsmarked" er et gunstigt udgangspunkt for arbejdsmarkedsintegrationen, påpeger Susanne Eikemeier fra den tyske arbejdsformidlings hovedkontor i Nürnberg.

- Ifølge vores første forsigtige vurderinger er produktion, hotel- og restaurationsbranchen og logistik de brancher, som de fleste flygtede finder plads i, siger hun.

Her gælder den lovpligtige tyske mindsteløn på godt 60 kroner stadig. På spørgsmålet, om den ikke vil komme under pres med integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet, hedder svaret kort og godt uddannelse og stadig mere uddannelse, så det ikke sker.

Faglærte perspektiver

På grund af det historisk høje antal flygtninge, det store tyske engagement og efterspørgslen efter arbejdskraft deltager de regionale arbejdsformidlinger og tyske kommuner i dag i et sandt væld af projekter omkring arbejdsmarkedsintegration – fra erhvervssprogkurser over værkstedsforløb til praktikpladser. Samarbejdet med handels- og fagforbund, handelskamre, håndværkskamre, virksomheder, forskningsinstitutioner og så videre er ligeledes så mangfoldigt, at de fra centralt hold langt fra kender til alle tyske projekter, indrømmer Susanne Eikemeier fra arbejdsformidlingens hovedkontor.

- Vi kan knap nok tælle dem og har ikke et egentligt overblik.

”For flygtninge med udsigt til opholdstilladelse skal de beskæftigelses­fremmende aktiviteter sætte ind allerede i løbet af asylprocessen - og helst under samme tag.”

Ved deres forskningsinstitut IAB har de derimod forsøgt at skaffe sig et første overblik over de arbejdssøgende flygtninges kvalifikationsniveau. Resultatet er ikke opløftende. 26 procent har ingen afsluttet skoleuddannelse, 74 procent har ikke en formelt afsluttet erhvervsuddannelse, mens 9 procent har en akademisk uddannelse.

Derfor skal indsatsen ifølge den berlinske arbejds- og integrationsminister Dilek Kolat holde fokus på det lange perspektiv.

- Langt vigtigere end et hurtigt, ukvalificeret job er det jo at øge kvalifikationerne ved uddannelse. Pengene er godt givet ud, også selvom den pågældende måtte rejse hjem til sit oprindelsesland igen, siger Dilek Kolat.

- Det er selvsagt sværere at integrere ældre på arbejdsmarkedet, men der kommer mange børn og unge til Tyskland. De skal sikres solid skolegang, så de kan kvalificere sig - oftest til de duale uddannelser, siger Dilek Kolat med henvisning til den tyske udformning af erhvervsuddannelserne, hvor teoretisk uddannelse afveksler med praktiske forløb i en virksomhed.

- Det er den måske vigtigste nøgle til at åbne arbejdsmarkedet for flygtninge.

Tålmodighed

For at få mere tempo på arbejdsmarkedsintegrationen er der i august foretaget en række lovmæssige lempelser af flygtninges adgang til arbejdsmarkedet. Blandt andet kan de hurtigere få arbejdstilladelse, flygtninge på tålt ophold kan udføre vikararbejde, og det skal ikke først tjekkes, om en EU-borger kan overtage det ledige job.

Samtidig viser stort set alle langtidsanalyser, at arbejdsmarkedsintegration tager adskillige år. De tyske erfaringer med flygtningestrømmene fra 1990'ernes Balkan viser for eksempel, at kun hver tiende var i arbejde efter et år. Efter 5 år lå tallet på cirka 50 procent, og først efter 15 år var knap 70 procent i job. Med en række geografiske forskelle ligger tallene langt lavere for kvinder, som omvendt udgør under en tredjedel af de tilkomne flygtninge i 2015 og 2016.

Derfor er det ifølge Dilek Kolat også for tidligt at drage konklusioner om effekterne af de mange tiltag til integration på arbejdsmarkedet.

- Det er uredeligt at sætte tal på. Vi ved, at det tager tid, lang tid. I hvert fald mere end et år.

Flygtninge i job

[caption id="attachment_58017" align="aligncenter" width="810"]Polfoto Polfoto[/caption]

Mange jobsøgende 

  • Siden flygtningekrisens udbrud er over en million mennesker kommet til Tyskland; heraf er ca. 350.000 flygtede mennesker i august 2016 registreret som arbejdssøgende ved den tyske arbejdsformidling eller de decentrale jobcentre, mens 150.000 er meldt arbejdsløse. Disse tal siger meget lidt, da langt fra alle asylansøgninger er registreret og færdigbehandlet, mens titusindvis deltager i sprog- og integrationskurser, hvorfor de endnu ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og indgår i statistikkerne.
Kilde: BA

Manuelt arbejde 

  • Næsten halvdelen af de flygtninge, der er i job i Tyskland, er indenfor hotel- og restaurationsbranchen, mens cirka 20 procent er indenfor handel, transport og lager. De hører til de dårligst betalte grupper på det tyske arbejdsmarked.
Kilde: IAB

En skov af initiativer

  • En oversigt over små og større tyske netværk og forsøg med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge kan ses hos den centrale tyske arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit).
www.arbeitsmarktmonitor.de

Åbenhed hos virksomheder

  • En undersøgelse blandt tyske ledere med personaleansvar viser, at 36 procent vurderer deres virksomheds parathed til at ansætte flygtninge som meget stor eller stor, mens 30 procent betegner den som relativt stor.
  • To tredjedele ser arbejdsreglerne som integrationshæmmende. Langt de fleste ser praktik- og uddannelsesforløb som den bedste vej til at få flygtninge ind, mens de ser kritisk på direkte, regulære ansættelser.
Kilde: BPM

[caption id="attachment_58019" align="aligncenter" width="810"]Polfoto Polfoto[/caption]

Støtteprogram med fokus på uddannelse

  • Integrationsprogrammet 'Integration durch Qualifizierung' (IQ) er et af de største tyske støtteprogrammer indenfor integration. Med cirka 340 projekter støttes videreuddannelse, kvalificering og erhvervsvejledning af flygtninge samt interkulturel videreuddannelse af personale ved kommuner og jobcentre.
www.netzwerk-iq.de 

Forbillede fra Bayern

  • Et tysk eksempel på arbejdsmarkedsintegration er Integration durch Arbeit (IDA) - en række forskellige samarbejder mellem Bayerns industriforbund VBW og delstatens arbejdsformidling (BA). På portalen kan både flygtninge og virksomheder teste regler og muligheder for ansættelse af den enkelte flygtning. I IDA-forløbene undersøges kompetenceprofiler parallelt med sprog- og integrationskurser.
Integration durch Arbeit

Anerkendelsestjek

  • Vurdering og anerkendelse af uddannelser fra oprindelseslandene udgør en af de største bureaukratiske hurdles for ansættelse af flygtninge. Her findes den officielle tyske portal til anerkendelsestjek.
www.anerkennung-in-deutschland.de

Overblik

  • Læs mere om de tyske procedurer for asyl og arbejdsmarkedsintegration her

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet