Den politiske hjerne er styret af følelser

Når vi køber en is, krammer en ven eller stemmer på Dansk Folkeparti, sker det som et resultat af elektriske udladninger fra milliarder af celler, de såkaldte neuroner, i vores hjerne. Neuronerne kommunikerer i netværk og skaber grundlaget for et ræsonnement og en beslutning, der omsider kan føre til, at vi handler - eller lader være.

Hjernen har omtrent 1.000 gange større 'processorkraft' end den hurtigste computerchip og er så kompleks, at videnskaben - billedlig talt - endnu kun har skrabet hjernebarken. Men ved hjælp af avanceret udstyr, såkaldt Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI), der måler neuronernes magnetiske ekko, kan forskere i dag følge med i, hvor og hvordan de neurale netværk reagerer på forskellige stimuli, eksempelvis politiske budskaber.

Drew Westen, professor i neurovidenskab og politisk psykologi ved Emory University i Atlanta, stillede i 2004 spørgsmålet: Hvorfor er Demokraterne så elendige til at føre valgkamp?

- På det tidspunkt havde især de venstreorienterede politikere en tendens til at benytte sig af rationel appel (i politiske kampagner, red). Politikere som John Kerry, Al Gore og Gordon Brown i Storbritannien. Det viste sig meget hurtigt, at højrefløjen stod til at vinde, selvom mange af de ideer, man præsenterede, allerede var prøvet af og havde slået fejl, siger Drew Westen.

I 2004 var den amerikanske valgkamp gået ind i en afgørende fase.

Demokraternes John Kerry stod overfor Republikanernes George W. Bush, der med både 'Krigen mod Terror' og Irak-krigen i kampagne-porteføljen lå lunt i meningsmålingerne som så mange krigsførende statsledere før ham.

Drew Westen og forskerkollegerne ved Emory University inviterede 15 republikanske og 15 demokratiske vælgere til at deltage i et eksperiment, der skulle finde årsagen til Demokraternes manglende vælgertække. I eksperimentet indgik en række udsagn fra og om de to præsidentkandidater, og ved hjælp af fMRI-scanning kunne forskerne aflæse, hvordan neuronerne i forsøgspersonernes hjerner reagerede på disse.

Vi søger bekræftelse

I den kognitive psykologi - den del af psykologien, der beskæftiger sig med hukommelse, tænkning og sprog - har man siden 1960'erne studeret, hvordan vi har en tendens til ubevidst at søge bekræftelse på en given holdning. På engelsk et såkaldt Confirmation Bias: Tror vi eksempelvis, at østarbejdere flytter til Danmark, fordi de vil udnytte den danske velfærd, vil de neurale netværk i vores hjerne forsøge at finde argumenterne for, at det også forholder sig således - også selvom de saglige argumenter for, at østarbejderne bidrager til det danske samfund, er bedre.

Confirmation Bias var afgørende for eksperimentet på Emory University. For at kunne fremprovokere og afsløre forsøgspersonernes bias forsynede forskerne præsidentkandidaternes udsagn med en selvmodsigelse. Blandt andet følgende:

 

Udsagn

- Det er betryggende for mig og Laura at se, hvilken omsorg disse soldater får. Vi må og skal give den bedst mulige omsorg til mennesker, der er villige til at sætte deres liv på spil for vores land. - Præsident Bush, 2003, under et  besøg på et veteran-hospital.

 

Modsigelse

Bush’ besøg fandt sted samme dag, som administrationen med omgående virkning afskar 164.000 veteraner fra adgang til veteran-hospitalerne.

 

Resultatet var fascinerende. I en pressemeddelelse fortalte Drew Westen efterfølgende, hvordan forsøgspersonernes hjerner reagerede bekræftende på teorien om Confirmation Bias:

- Vi så ingen øget aktivitet i de dele af hjernen, der normalt er aktive i forbindelse med et ræsonnement. I stedet lyste en række andre netværk op, heriblandt netværk, som man mener styrer vores følelser, og andre, som normalt er aktive i forbindelse med konfliktløsning.

- I bund og grund ser det ud til, at forsøgspersonerne roterer det kognitive kalejdoskop indtil de finder de konklusioner, de ønsker, og at disse konklusioner derefter bliver massivt styrket, ved at de følelsesmæssigt negative tilstande elimineres, og de positive aktiveres.

Vælgerne skal føle sagen

Drew Westens forskningsresultater blev til bestselleren ‘The Political Brain - The Role of Emotion in Deciding The Fate of the Nation’ og katapulterede den relativt ukendte forsker ind i det politiske epicentrum. I dag rådgiver den 54-årige Drew Westen en række nonprofitorganisationer og lægger ikke skjul på, at han selv tilhører den demokratiske fløj, som han blandt andet rådgav i forbindelse med præsidentvalget i 2008. Som blogger for Huffington Post, politisk rådgiver og tv-ekspert forholder han sig daglig til meningsmålinger.

- Der er en enorm forskel på meningsmålinger og på ‘message testing’. Det har højrefløjen forstået i mange år - ikke kun i USA, men også i andre andre lande. Meningsmålinger kan kun fortælle, hvilken vej vinden blæser. Message testing, derimod, er det muliges kunst. Det overraskende er, at cirka 60 procent af befolkningen i et hvilket som helst land kan flyttes, hvis du appellerer til deres værdier og interesser og gør det på en måde, så de føler for sagen og ikke bare tænker på den, siger Drew Westen.

Klimakamp på tal

USA er formentlig landet, hvor klimadebatten har haft de sværeste vilkår gennem tiderne. Markante stemmer som demokraten Al Gore og den danske forsker Bjørn Lomborg har været med til at tegne fløjene med lige dele følelser og statistik, mens olieindustrien har betalt milliarder til organisationer, der er skeptiske overfor klimaforandringerne eller tvivler på, at de er menneskeskabte. Kun 47 procent af amerikanere tror i dag på, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og tallet er ifølge tidsskriftet Mother Jones faldende. Det ser Drew Westen som en indikation af, at venstrefløjens klimakampagner slår fejl, fordi de læner sig for meget opad fakta:

- Mennesker er ambivalente i forhold til tanken om, at klimaet forandrer sig. Problemet er langsigtet, og man vil enten bekymre sig eller anfægte det.

- Hvis du rent faktisk udvikler budskaber, der er designet til at slå de knapper til, der styrer bekymringen, og de knapper fra, der styrer tvivlen, kan du vinde med 30 til 40 procent overfor det hårdeste budskab fra olieindustrien stort set hvor som helst i USA.

Irrationelle kampagner

Gennem årene har Drew Westen udarbejdet en universel model for, hvordan politiske budskaber bør skrues sammen. Første skridt er at appellere bredt med et værdiladet budskab, som alle kan være enige i. Dernæst præsenterer man en problematik, der skaber billeder i hjernen og vækker bekymring. Til sidst leverer man en løsning og en grund til at tro på, at det kan lade sig gøre at føre den ud i livet.

- Min erfaring er, at budskaber, der mangler denne struktur, altid taber.

- Et budskab, der er følelsesmæssigt dødt, vil være politisk dødt. Det vil ikke kunne flytte stemmer.

Drew Westen mener, at netop aversionen mod følelser og troen på, at den eneste rigtige måde at flytte vælgere i politik på er at tæske dem med fakta, er et udpræget venstreorienteret fænomen - både i USA og andre lande.

- Den eneste undtagelse er, når der dukker en karismatisk leder op, der har en mavefornemmelse for, hvordan man appellerer til folk.

- Det er et interessant fænomen, der eksisterer på tværs af kulturer, at politiske ledere på venstrefløjen er så grebet af rationalitet, at de fører irrationelle kampagner.