Den nye politiske virkelighed

Kommunen har set på politiske udspil og udmeldinger fra S og SF. Vi bringer her et udsnit af de forandringer, som kommuner og andre kan vente sig med de to partier som kernen i et nyt politisk samarbejde.

valg

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Ingen pligt til udbud

Udbud & indkøb. S og SF ønsker ingen regler om udbudspligt. Kommunerne skal heller ikke være forpligtet af den private udfordringsret, der giver private mulighed for at afgive konkrete bud på opgaver, som kommunerne ellers udfører for sig selv, ligesom det skal være op til dem selv, om de vil tilbyde frit valg af hjemmehjælp.

Radikale Venstre har ligeledes talt imod udbudspligt. Alt peger derfor i retning af et opgør med den blå bloks hidtidige aftale med KL om, at mindst 31,5 procent af de kommunale opgaver skal være konkurrenceudsat i 2015.

Til gengæld skal de offentlige indkøb i højere grad stille krav om innovation, og en del af de offentlige indkøb skal reserveres til iværksættere.

Skrap kurs fortsætter

Økonomi. Nulvæksten skiftes ud med en realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 procent, men ellers ser S og SF ud til at fortsætte blå bloks hårde kurs mod slinger i budgetvalsen. Blandt andet foreslår de to partier i deres Fair Løsning 2020 et trafiklyssystem, som betyder, at kommuner, der bruger mere end aftalt i ét år, får et gult lys og kommer under observation. Overskrides budgetter vedvarende, får man rødt lys og sættes under administration. De to partier ønsker desuden flerårige økonomiaftaler. 

Frem for en aftalt anlægsramme i økonomiaftalen åbner S og SF op for videre rammer til at låne penge til visse investeringer, såsom energirenoveringer, velfærdsteknologi og vedligeholdelsesarbejder.

Ekstra milliarder til sundhed

Sundhed. Ligesom den tidligere regering vil S og SF poste ekstra milliarder i sundhedsområdet de kommende år. Nærmere bestemt 7,5 milliarder kroner over fire år til den helt generelle udgiftsvækst, men herudover 4,1 milliarder kroner til udbygningen af kvaliteten i behandlingen af livstruende sygdomme, langtidsmedicinske patienter, psykiatri og forebyggelse. Desuden forventer de, at regionerne forbedrer produktiviteten med fire milliarder kroner.

Det mest afgørende synes dog at være, at S og SF ingen planer har om at nedlægge regionerne, hvorfor den nuværende struktur ser ud til nogenlunde at blive bevaret.

Fjerner støtteordninger

Erhverv. Vedvarende energi, miljøteknologi, ­medicin, forebyggelse og it er fremtiden, mener S og SF, der vil arbejde målrettet på at fremme virksomheder inden for disse områder. Blandt andet vil de fortsætte udviklingen med et stærkt offentlig-privat samarbejde om en satsning på velfærdsteknologi. Desuden vil de arbejde for mere innovation, grøn omstilling og social ansvarlighed i landets virksomheder. Landbruget, den finansielle sektor og multinationale firmaer er blandt dem, der står for skud med større bidrag i skat. De to partier vil også beskære en række erhvervsstøtteordninger, ligesom de vil hæve selskabsskatten. Sidstnævnte har Radikale dog tidligere kritiseret i kraftige vendinger.

To lærere i små klasser

Folkeskole. Elever i de mindste klasser kan nu se frem til to lærere eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i indskolingen. S og SF vil afsætte to milliarder kroner til en reform af folkeskolen, der primært skal sigte på, at alle elever lærer at læse, skrive og regne i de små klasser. Flere af partiernes hovedmål overlapper den tidligere regerings med ønsker om markant it-løft i folkeskolen, færre elever i specialundervisning, samt opfølgning på, om eleverne kan læse efter 2. klasse.

S og SF vil desuden give kommunerne frihed til at indføre helhedsskoler og vil igangsætte et forsøg med 100 heldagsskoler uden forældrebetaling.

Stor usikkerhed om socialpolitik

Det specialiserede socialområde. Udgifterne skal bremses på det specialiserede socialområde. Det skal imidlertid ikke ske i form af nedskæringer, siger S og SF i Fair Løsning, men derimod ved at udvikle en socialreform i dialog med kommunerne. På nær en styrket forebyggelse, er det dog uklart, hvad det går ud på.

Derimod har en samlet opposition givet udtryk for, at økonomi ikke må afgøre handicapydelser. Derfor er de villige til at se på, om elementet i årets økonomiaftale, der skærper økonomiens position over for de faglige hensyn, skal skrottes. Ifølge Spastikerforeningen er den samlede opposition desuden villige til at se på en ny finansieringsreform, der modgår, at den enkelte kommune har økonomisk incitament til at undgå handicappede i deres kommune.

Belønning for gamle medarbejdere

Arbejdsmarked. S og SF vil fremrykke offentlige investeringer for ti milliarder kroner i 2011. I deres udspil Fair Løsning 2020 vurderer de, at det vil øge beskæftigelsen i den private sektor på 9.200 personer. Desuden vil de to partier reformere dagpengesystemet. I første omgang fokuserer de imidlertid på at hjælpe de ledige, der står til at ryge ud af dagpengesystemet til sommer som konsekvens af, at perioden blev skåret til to år. Radikale holder dog fast i en periode på to år.

Dernæst har S og SF foreslået i Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, at offentlige virksomheder får penge efter, hvor mange ældre medarbejdere de har. Til gengæld skal de straffes, hvis de kun har yngre medarbejdere.

Tidligere på plejehjem

Ældre. S og SF vil åbne for kommunale tilkøbsydelser på ældreområdet. Det skal nærmere aftales med kommunerne, hvordan og på hvilke områder det skal indføres. I et nyt ældreudspil fra SF ønsker man desuden at gøre op med dogmet om ”længst muligt i eget hjem”. ­Partiet vil gøre det muligt for ældre tidligere at komme på plejehjem, samt give mulighed for at udvikle nye boligformer.

S har i deres såkaldte velfærdsrettigheder talt for at indføre ret til en daglig tur i frisk luft og et dagligt bad for plejekrævende ældre. Men som Kommunen beskrev i sidste avis, er det usikkert, om nogen og i givet fald hvilke af disse velfærdsrettigheder, der bliver realiseret i løbet af næste valgperiode.

Borgerservice via video

Digitalisering. Blandt nye tiltag inden for digitaliseringsområdet har S og SF flere forslag med video som kommunikationsværktøj mellem det offentlige og borgere. Først og fremmest ved at erstatte personale på flere af landets borgerservicecentre og rådhuse. De to partier henviser til et forsøg fra Guldborgsund Kommune, som har haft en videobetjent reception. Også tolkning til fremmedsprog kan med fordel klares via video, mener partierne. 

De vil samtidigt fortsætte udviklingen med selvbetjening, hvor de foreslår, at der i en ”tilvænningsperiode” på for eksempel to år kan gives en mindre kontant belønning til borgere, der benytter direkte indtastning.

Penge til kloakker

Klima & teknik. Da skybruddene væltede ind over landet, bedyrede ordførere fra S og SF, at de er parate til at bruge et par milliarder næste år på kloaknet og vandafstrømning. Nogle af pengene skal hentes ved en afgift på flyrejser. De to partier forventer, at afgiften kan indbringe 700 millioner kroner årligt til statskassen. Afgiften har imidlertid skabt vrede i Nordjylland, som modsat Bornholm ikke bliver fritaget for afgiften.

En del af pengene fra S og SF’s milliardinvesteringer den kommende tid skal gå til vejene. Partierne er samtidigt åbne for at lade store institutionelle investorer som pensionskasserne Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP anlægge og vedligeholde offentlig infrastruktur som for eksempel udvalgte veje og jernbaner.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet