Dagene er trivielle og frustrerende for de flygtninge på asylcentrene, som hverken er i arbejde eller praktikforløb. De oplever det som kun at spise og sove. 
Foto: Mads Nissen / Polfoto
Dagene er trivielle og frustrerende for de flygtninge på asylcentrene, som hverken er i arbejde eller praktikforløb. De oplever det som kun at spise og sove. Foto: Mads Nissen / Polfoto

Den danske model står i vejen for indslusningsløn

Årets rapport fra Danmarks Statistik om indvandrere i Danmark viser en stadig stigende arbejdsløshed blandt ikke-vestlige indvandrere. Indslusningsløn bliver nævnt af flere som en løsning, men modstandere mener, at den udgør en trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel.

muligheder

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Syriske Manal Tahhan er både en af de heldige og en af de uheldige. Uheldig, fordi hun er flygtet fra krig, trusler og rædsler, havde en ni måneder lang asylproces og ikke blev anerkendt som politisk flygtning, selvom hun mente at kunne bevise det. Heldig, fordi hun til forskel fra mange andre flygtninge er kommet i arbejde. Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere er så markant, at det skriger på handling.

Blandt ikke-vestlige mænd er flest i arbejde som 35-årige, nemlig 65 procent, mens tallet for mænd med dansk oprindelse er 85. Og nogenlunde samme billede gør sig gældende hos kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2015”.

På Roskilde Asylcenter, hvor Manal Tahhan i øjeblikket bor med sin familie, følger tendensen statistikken. Ifølge hende er det dårlige engelskkundskaber og for få penge til at rejse til København, der er hovedårsagen - ikke manglende lyst til at tage et arbejde.

- Jeg bad dem her i centret om at finde mig et arbejde, og jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad det var for noget. I starten arbejdede jeg uden at tjene penge, men jeg VILLE arbejde. Det er bedre end at være på sit værelse og lave ingenting, siger Manal.

Når Manal siger, at hun ikke tjente penge i starten, er det virksomhedspraktik-modellen, hun henviser til. Sammen med løntilskudsordningen er det løsningen, de fleste kommuner bruger for at få flygtninge i arbejde - men ifølge en gruppe af organisationer og især én tænketank er der behov for nye metoder, hvis flere skal have foden indenfor på arbejdsmarkedet.

De peger på en model med indslusningsløn, og beskæftigelsesminister Jørn Neer-gaard Larsen (V) fastslog i Børsen den 4. januar, at det vil blive et centralt emne i de kommende trepartsforhandlinger.

”Først må du stille dig tilfreds med mindre, for arbejdsgiveren vil se de gode kvaliteter i dig, og på den måde vil du finde andre gode job. Det er bedre end at blive på sit værelse og bede om penge.”

Ifølge fortalerne er løsningen meget simpel: Virksomheder kan indgå aftaler med flygtninge om at betale dem et beløb under mindstelønnen - 70 kroner i timen er det umiddelbare bud fra CEPOS, som har regnet på modellen.

På den måde vil det være lettere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, da de vil være mere attraktive for virksomhederne; de vil hurtigere lære dansk, og efter halvandet til to år skulle de gerne være rykket op i rækkerne til job på overenskomstniveau.

Handler om mindsteløn

Det lyder som opskriften på bedre integration, og det er blandt andre organisationer som Dansk Byggeri, Foreningen Nydansker og Dansk Flygtningehjælp, der bakker op om konceptet bag indslusningsløn.

Men så let går det ikke. Modstanderne råber højt i deres advarsler mod modellen, da de mener, den vil undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel, skabe løndumping og fastholde flygtningene i et job med lav indkomst. En af kritikerne er direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, som samtidig mener, at vi allerede har værktøjet til at klare udfordringen, nemlig løntilskuddet, og at den reelle dagsorden fra CEPOS i virkeligheden er at sænke mindstelønnen.

- De tror, at de har opfundet noget nyt, men vi har jo allerede en model med indslusningsløn, hvor man kan få løntilskud til op over et år. Ændringen har ikke en snus med indslusningsløn at gøre; det handler bare om, at vi sætter mindstelønnen ned til 70 kroner, siger Lars Andersen.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, stiller sig uforstående overfor, at der ikke skulle være forskel på de to modeller, da løntilskudsordningen delvis er finansieret af skatteborgerne. Her betaler kommunen nemlig en del af flygtningens løn, hvilket også giver virksomheden ekstra administrationsarbejde. Derfor er et af CEPOS’ argumenter for indslusningslønnen også, at den er langt mindre bureaukratisk end både virksomhedspraktik og løntilskudsordningen, hvilket ifølge Mads Lundby Hansen får mange flygtninge og virksomheder til at holde sig fra at bruge dem. Men den køber Lars Andersen ikke.

- Hvor lang tid skal de være der, og hvordan skal du kontrollere det? Det er en naiv opfattelse, at indslusningslønnen er mindre bureaukratisk, bare fordi det er noget nyt. Man tror, at det er sådan “sesam, sesam, luk dig op,” men der er overhovedet ingen dokumentation for, at det virker, siger Lars Andersen.

Også her er CEPOS’ cheføkonom dybt uenig. Han mener nemlig ikke, at det er nødvendigt hverken at overvåge eller kontrollere ordningen - det sørger markedskræfterne selv for, og det er hans klare forventning, at folk får en mærkbart højere løn efter kort tid.

- Hvis du for nylig er kommet til landet og ikke kan sproget, så vil du netop på virksomheden hurtigt lære en del dansk, blive bedre til dit arbejde og dermed øge din værdi. Det behøver man ikke overvågning til; sådan fungerer markedet. Vi sætter vores lid til arbejdsmarkedets parter og markedsmekanismerne, lyder det roligt fra Mads Lundby Hansen.

Flygtninge vil bare arbejde

En af de mest fremtrædende stemmer i debatten har været generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, som taler for en implementering af indslusningsløn - eller i hvert fald noget i den retning.

Andreas Kamm bryster sig nemlig hverken af at være ekspert i arbejdsmarkedsmodellen eller at have formlen for den konkrete løsning - det er op til arbejdsmarkedets parter. Og han anerkender, at det kan opfattes som en provokation for nogle, at han blander sig og bagefter overlader ansvaret til andre. Men han føler sig nødsaget til at råbe op og tilslutte sig ideen om indslusningsløn, fordi han kender de flygtninge, det handler om, og ved, hvad de ønsker.

- Jeg ved, at de er motiverede for at få arbejde, og at det er rigtig svært for dem, siger Andreas Kamm og fortsætter:

-  De forstår seriøst ikke, at man ikke kan henvende sig til en virksomhed og sige ”hey, hvad vil du give mig?”. De vil gerne lave en deal, men det må de ikke, og derfor kommer de ikke i gang.

Dansk Røde Kors har lavet en kort rundspørge for Kommunen blandt beboerne på deres asylcenter i Jelling, og her svarede 27 ud af 34, at de var klar til at arbejde for mindre end mindstelønnen velvidende, at deres danske kolleger tjente mere end dem. Fire var i tvivl, mens tre svarede nej. Der tegner sig et billede af, at flygtninge bare gerne vil arbejde, og det samme gælder Manal Tahhan, da hun bliver spurgt, om det ville være et problem for hende at tage et job til en lavere løn.

- Nej, siger hun uden betænk-ningstid og griner lidt. Hun vil bare gerne arbejde.

- Mange her på centret siger, at det ikke ville være et problem at arbejde for selv 50 kroner i timen. Livet her er kedeligt, og hvis de fik et arbejde, ville de få danske venner, lære sproget hurtigere og have råd til transport, siger Manal.

Der skal ikke lovgives

Alle tilhængerne af indslusningslønnen understreger, at det er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning - der skal ikke lovgives på området. Den danske arbejdsmarkedsmodel rækker mange år tilbage, og alle er sådan set interesserede i at bevare den. Men ifølge Mads Lundby Hansen er det på tide, at der bliver skruet på nogle knapper.

- Den danske arbejdsmarkedsmodel er en meget stor succes generelt, men der, hvor den danske model performer dårligt, er på integrationsområdet. Der er vi ikke særlig gode, og det er blandt andet, fordi vi har en relativt høj mindsteløn, siger CEPOS’ cheføkonom.

I midten står Dansk Arbejdsgiverforening, som netop er en af de parter, CEPOS og Dansk Flygtningehjælp appellerer til. Her afviser man ikke ideen, men ser det heller ikke som et Columbusæg, der skal implementeres i den fremlagte form.

”De tror, at de har opfundet noget nyt, men vi har jo allerede en model med indslusningsløn, hvor man kan få løntilskud til op over et år. Ændringen har ikke en snus med indslusningsløn at gøre; det handler bare om, at vi sætter mindstelønnen ned til 70 kroner”

- Hvis man skal have en snak om indslusningsløn, så skal det foregå indenfor den ramme, som man har til at aftale lønninger. Løn er noget, vi aftaler mellem arbejdsmarkedets parter - ikke offentligt eller i trepartsforhandlinger, siger Berit Toft Fihl, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, og tilføjer, at de har afleveret 67 konkrete forslag til regeringen, der skal være med til at forbedre integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet.

mindsteløn

Tag, hvad der er

Manal Tahhan begyndte for tre måneder siden på en fabrik i Høje-Taastrup, men er nu rykket videre til en anden stilling i samme virksomhed. Hun kender ikke meget til den danske arbejdsmarkedsmodel, men det er hendes erfaring fra fabrikken, at virksomhedsejerne kan tage de rette beslutninger og senere give flygtninge den løn, de er værd. I Syrien var mange vant til at arbejde 12 timer om dagen, så hun mener ikke, at de er kræsne - og det bør de ikke være.

- Hvis jeg sagde, at arbejdet på fabrikken ikke var noget for mig, så ville jeg aldrig finde noget. Ved de fleste job vil du stige i graderne - du kan ikke gå direkte til tops. Først må du stille dig tilfreds med mindre, for arbejdsgiveren vil se de gode kvaliteter i dig, og på den måde vil du finde andre gode job. Det er bedre end at blive på sit værelse og bede om penge, siger Manal.

 

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet