I alt 20 testkommuner har deltaget i forsøget med lavere valgretsalder, men langt flere havde ansøgt om at komme med. Her holder Kronprins Haakon valgforedrag for de unge førstegangsvælgere på Frogn Videregående Skole i Drøbak. Foto: Vegard Wivesta Grøtt/NTB Scanpix
I alt 20 testkommuner har deltaget i forsøget med lavere valgretsalder, men langt flere havde ansøgt om at komme med. Her holder Kronprins Haakon valgforedrag for de unge førstegangsvælgere på Frogn Videregående Skole i Drøbak. Foto: Vegard Wivesta Grøtt/NTB Scanpix

Den allerførste gang

Ved det netop overståede kommunalvalg forsøgte Norge sig for anden gang med en valgretsalder på 16 år i 20 testkommuner. Kommunen fulgte to 16-årige gymnasieelever til valgstedet.

forsøg

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

- Må jeg vælge den, jeg vil? spørger Michael usikkert og kigger på de fem ledige båse. Den ældre herre, som netop har forklaret Michael valgproceduren, nikker med et smil. Det er første gang, norske Michael Johnsen skal stemme, og med sine blot 16 år er det en helt ny verden. Det er en voksen scene, han får lov til at træde ind på og være en del af, da han går ind bag forhænget, sætter sit kryds og smider sedlen ned gennem sprækken.

Mens et klart flertal i det danske Folketing ikke er interesseret i at sænke valgretsalderen, forsøger Norge sig nu for anden gang med 16-års-valgretsalder i 20 udvalgte kommuner til kommunalvalget den 14. september. 10 kommuner er gengangere, og 10 nye har fået lov til at være med i projektet, som er meget populært. Op til forsøgets lancering i 2011 havde 143 kommuner ansøgt om at få en af pladserne, og denne gang var tallet 124.

[intense_hr title="Højdespringeren"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="77 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="77,23" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af de 16-17-årige stemte i Austevoll Kommune. Det gør Austevall til højdespringeren blandt test­kommunerne.

[/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Institutt For Samfunnsforskning.

[intense_hr size="large"]

Oppegård Kommune, der er en forstad til Oslo, blev fravalgt i 2011, men er denne gang med. Og det er til stor glæde for Høyre-borgmesteren Ildri Eidem Løvaas.

- Det er en god følelse, for vi har arbejdet intenst i så mange år med ungdomsdemokratiet og deltagelse i samfundet blandt børn og unge, siger borgmesteren på valgdagen.

På trods af, at partiet Høyre på landsplan som udgangspunkt ikke går ind for en sænkelse af valgretsalderen, er det en mærkesag for Ildri Eidem Løvaas og det meste af byrådet. Inklusionen af børn og unge i lokalsamfundet går tilbage til, før Ildri Eidem Løvaas blev borgmester i 2009, og hun har svært ved at huske, præcis hvor gammelt kommunens ungdomsråd er.

Høyre populært hos unge

Michael Johnsen og hans klassekammerat Sindre Ihle Clasen, som også er 16 år, sidder i kantinen på Roald Amundsens Videregående Skole, der er Oppegård Kommunes gymnasium. De har lige fået fri og skal direkte ned at stemme. De er begge afdæmpede, men når snakken falder på politik, har de styr på landskabet.

- Mange unge i kommunen vil også stemme på Høyre, siger Michael med henvisning til, at Oppegård Kommune har været ledet af partiet Høyre i over 50 år og ved sidste kommunalvalg fik næsten halvdelen af stemmerne. Ifølge Michael og Sindre går det godt med Høyre ved roret, og folk er glade for den lave skat. Og så har partiet haft meget fokus på de unges engagement i valgkampen.

- Men jeg tror også, at Miljøpartiet De Grønne får et godt valg. De har været meget aktive på Instagram, og så er folk begyndt at gå mere op i miljøet, tilføjer Michael på vej ned mod valgstedet.

Flere førstegangsvælgere

Udover at engagere de unge er formålet med det nationale forsøg også at få hævet stemmeprocenten hos førstegangsvælgere. Ved det norske kommunalvalg i 2007 var det kun 35 procent af førstegangsvælgerne, der gik til stemmeurnerne, og det fik daværende statsminister Jens Stoltenberg til at søsætte projektet. Og resultaterne ved valget i 2011 var positive. I de 20 testkommuner stemte 58 procent af de 16-17-årige, og på landsplan steg stemmeprocenten hos førstegangsvælgere til 46, hvilket var den største stigning blandt alle aldersgrupper. Førstegangsvælgerne havde dog et stykke op til stemmeprocenten på landsplan, som lå på 65.

”Mange af de unge, jeg møder, er langt mere reflekterede, end jeg var i den alder. Informationer er lettere tilgængelige, og de får hele tiden mere kendskab.”

Lige siden de fik tildelt en af de 20 pladser, har Oppegård Kommune gjort en stor indsats for at engagere de unge i valget og hive en høj stemmeprocent i land. De har samarbejdet med gymnasiet om oplysning, projekter og debatter siden foråret, og så har de ansat en projektleder, der står i spidsen for det praktiske og har delt erfaringer med andre forsøgskommuner ved en konference.

[intense_hr title="Ligesom sidst"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="57 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="57,43" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af de 16-17-årige i stemte i de 20 testkommuner. I 2011 var 58 procent.

[/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Kommunal- og Moderniseringsdepartementet

[intense_hr size="large"]

Det emmer af positivitet på borgmesterkontoret, og selv de tørre mariekiks kan ikke fjerne smilet og de forventningsfulde øjne fra borgmesteren. Hun er fuld af tiltro til byens ungdom.

- Mange af de unge, jeg møder, er langt mere reflekterede, end jeg var i den alder. Informationer er lettere tilgængelige, og de får hele tiden mere kendskab, siger hun.

16-års-valgret er fremtiden

Det er ikke klassens sludrehoveder, man er på tur med. Politiske analyser skal vrides ud af Michael og Sindre, men de er for det meste skarpe og har mere indsigt, end 16-årige oftest tilskrives. Spørger man dem, om en permanent valgretsalder på 16 år ligger indenfor nær fremtid, er der ingen tvivl.

- Ja, det er nok et spørgsmål om tid, siger Michael, mens vi venter på bussen. Sindre nikker. Det er ikke et gæt - det er sagt med selvfølgelighed.

De er enige om, at deres stemme, deres aldersgruppes stemme, er værd at høre på. Hvorfor skulle deres politiske meninger og deltagelse i demokratiet være mindre vigtigt?

Eftersom der har været ekstra mange debatter på deres gymnasium op til valget, er spørgsmålet, om de er ved at have fået nok - om det har nået kvalmegrænsen? Men det afviser de og siger, at de har været glade for politikernes interesse for ungdommen og deres gunst.

Stemmer med mor og far

Øget valgdeltagelse er et af hovedargumenterne for at sænke valgretsalderen, og det ser en række forskere som meget sandsynligt - heriblandt danske Yosef Bhatti, der er seniorforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Han peger på, at 16-18-årige typisk lever et mere stabilt liv, fordi de bor hjemme hos mor og far. Yosef Bhatti mener også, det er en social ting at stemme og der er større chance for, at de hiver dig med ned til valgurnerne end naboen på kollegiet.

Selvom Yosef Bhatti ser forsøget som spændende, er han forsigtig med at forholde sig til, om det er en god idé at sænke valgretsalderen. Det er en politisk beslutning, der skal afgøre det, og ikke forskningsresultater.

- Det er et normativt spørgsmål. Det kan måske hjælpe lidt på valgdeltagelsen, men det er omvendt også et argument, at de er en smule mindre modne - selvom meget forskning ikke tyder på det, siger forsker Yosef Bhatti.

Borgmesteren i Oppegård har stor tiltro til sine unge borgere, og hun tror ligesom Yosef Bhatti, at forældrene og det trygge hjem spiller en rolle.

- Vi har generelt en høj stemmeprocent i Oppegård, og folk er interesserede i politik. Det har smittet af på næste generation, så vi håber, at forældrene også kan slæbe dem med til valgstederne, siger Ildri Eidem Løvaas med et smil.

Da vi ankommer til valgstedet, smider Michael og Sindre deres tasker i foyeren, finder legitimationen frem og går målrettet mod manden med stemmesedlerne.

- Det var let nok, siger Michael, da han kommer ud.

Hvem stemte du på?

- Ham, der er øverst på listen. Thomas… jeg kan ikke lige huske hans navn præcist, men han er øverst og den yngste kandidat for partiet. Selvom han er omkring de 38.

38-årige Thomas Sjøvold fik også Sindres stemme.

Lange udsigter i Danmark

I Danmark venter et forsøg med nedsat valgretsalder ikke lige om hjørnet. SF og Enhedslisten er de eneste folketingspartier, der går ind for 16-års-valgret, mens Alternativet er åbne overfor et forsøg i stil med Norges. Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, kæmper for en nedsættelse, men de synes også, det vil være en god idé at gøre det på forsøgsbasis i udvalgte kommuner. De ser Norge som et moderne land. - Vi har nogle ret fastlåste forestillinger om, både hvad unge er, hvad de kan finde ud af, og hvad demokratiet kan holde til. Og min klare forventning er, at man med det her forsøg får demonstreret, at de unge i Norge - fuldstændig tilsvarende de unge i Danmark - er fuldt ud i stand til at deltage i demokratiet på linje med de voksne, siger formanden for DUF, Signe Bo. Hun tilføjer, at DUF gennem tiden har haft gode dialoger med forskellige indenrigsministre og at de har foreslået at lave forsøget ved et Europa-Parlamentsvalg, men videre er det ikke kommet.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet